Svar: Trodsalderen

---

Kære frustrerede forældre

Tak for jeres brev og beskrivelse af jeres lille "store" dreng :)

Jeres dreng er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstædighed og viser naturligt mere og mere egen vilje - det er rigtig godt, det er et sundhedstegn. Det er en tid der kræver rigtig stor tålmodighed, forståelse og omsorg fra jeres side og at I lige nu oplever det rigtig hårdt, skyldes sandsynligvis en blanding af alder og det faktum at han er blevet storebror.

Han er naturligt usikker på sin egen rolle i jeres familie, samtidig med at han er ved at finde ud af hvem han selv er - det er bestemt ikke let og det er helt naturligt at der kommer konflikter i hverdagen. Eller sagt på en anden måde - konflikter kan ikke undgås, det er dog vigtigt, hvordan I kommer igennem konflikterne.

Han er rigtig godt igang med at udvikle sit selvbillede. Han er igang med at finde ud af hvem er jeg, hvordan påvirker jeg andre og hvordan påvirker andre mig og hans selvbillede udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Han har brug for ros, det gør ham stolt og glad og når han bliver irettesat, så bliver han naturligt ked af det, det er ikke sjovt at få at vide, at man gør noget forkert. Han er med den alder han har nu meget følsom og meget sårbar overfor hvordan han bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det han siger og det han gør.

Og I skal passe meget på med formuleringer som "vi vil ikke være sammen med dig, når du ...". Det er nemlig ikke ham, der er forkert, men det han gør, som er forkert og det er vigtigt! Det er ikke rart at have en følelse af at være forkert, slet ikke når man samtidig er blevet storebror og er i tvivl om, hvorvidt mor og far elsker en ligeså højt som før. Når man har fået en rival og når man oplever at pladsen i mors og fars hjerte er usikker ... sådan er det naturligt når vi tager en lille ny baby med hjem.

I er naturligt, som forældre nødt til at tage visse overordnede beslutninger, I er nødt til at have visse regler og disse skal følges. Jeres dreng er stadig i en alder af 3 år en lille dreng, som naturligt ikke kan vide, hvad der er bedt for ham og han kan derfor ikke altid vælge. Han ved f.eks. ikke at det kan være farligt at gå på gaden uden at holde i hånd, så han skal holde i hånd, selvom han ikke vil det. Han ved ikke at han kan få huller i tænderne, hvis de ikke bliver børstet, så han skal have børstet tænder. Og han ved ikke at det ikke går med t-shirt og bare arme, når det er minus 10 grader udenfor og han skal derfor have overtøj på, selvom han ikke vil det.

Nogle gange vil der være situationer hvor I som forældre skærer igennem og det er nødt til at være som I siger og når han mærker at det ikke går som han vil, når han mærker at I vil noget andet - så får han et fortvivlelsesanfald. Det kan være små ting, der i jeres øjne er bagateller - at du ...

---

---

... skærer æblet ud i både, når han hellere ville havde det skrællet. At han ikke selv kan få sin sko på, fordi snøren er for stram. At du giver ham den røde kop i stedet for den blå, at i siger at nu kan I ikke lege, mere, fordi I skal lave mad, at I siger han ikke må sprøjte med vand, selvom det jo er vældig sjovt ...

Når jeres dreng får anfald af fortvivlelse, så er han ikke uartig men oprigtigt ked af det. Han er skuffet over at tingene ikke er, som han gerne vil have dem, at I vil noget andet end ham. Og det har han brug for at I forstår. Han har brug for en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at han ikke selv kan finde ud af at få lynet sin jakke, eller det er rigtigt irriterende at han ikke må råbe højt, fordi lillebror skal sove.

At blive vred på ham, skælde ham ud, kalde ham hysterisk, sende ham på værelset eller lignende kan godt få ham til at holde op med at græde lidt, men det hjælper ham ikke på sigt. Når han har fortvivlelsesanfald, så har han brug for at I sidder med ham, holder om ham og beroliger ham. Hvis I prøver at gå fra ham, så vil I sandsynligvis opleve at han går grædende efter jer "gå ikke fra mig mor", og det gør han fordi han har brug for jeres hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear.

---

---

---

Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at gå fra ham eller sende ham væk i sådanne situationer. Det er ikke nogen god idé at ignorere ham. Det han har brug for er at få trøst og han har brug for hjælp til at få samling på sig selv. Han har brug for at mærke at I er der for ham hundrede procent og at I godt forstår at det er rigtig svært at være ham, at det er svært at være tre år.

Det betyder ikke at han altid skal have sin vilje, at han bestemmer og "styre" tingene. Det er stadig jer der sætter grænser og jer der laver regler. Det er her også rigtig vigtigt at I er enige om de overordnede regler og at I melder dem ud, som jeg kan høre at I også er opmærksomme på :) Men det er vigtigt at I kan rumme hans følelser og frustrationer, som naturligt kommer, når han mærker at I vil noget andet end ham. Og at I hjælper ham med at sætte ord på, så han hører at I forstår det "jeg kan godt forstå du bliver sur, det er også dumt at ..", "bliver du bare så ked af det, sååå skat", "det er irriterende at få børstet tænder, nu skynder vi os at få det overstået", "det er dejligt at sprøjte med vand, i morgen kan vi købe en vandpistol, så kan du prøve at sprøjte med vand udenfor", "det er dumt at man skal være stille, når lillebror sover. Kom nu sætter vi os og spiller et spil". Det er vigtigt at I lytter og anerkender ham og det han gerne vil, samtidig med at I naturligvis sætter nogle grænser.

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej - og til sidst vil jeg lige sige at den der vælling skal væk :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---