Svar: Dreng på 9 måneder - Spiser hver 3. time om natten!
Kære Mie
Tak for dit brev :)
De fleste børn vil i 9 måneders alderen stadig have behov for 3 flasker i døgnet, samlet ca 500 ml mme. Og når jeg ser din plan for dagen, så ser det ud som om at din dreng ikke får flaske i løbet af dagen og måske er det derfor han søger flasken ekstra om natten.
Som det ser ud hos jer, så får han flaske kl 06, 18.30, 22 og 02 og i alt får han 690 ml. Den ene flaske skal således væk og det kunne til at begynde med f.eks. være flasken kl 06 om morgenen, hvor han så kom op og fik grød i stedet ...
Det kunne også være en idé at du forsøgte at dække hans behov for væske mere i løbet af dagen, så han i stedet for flasken kl 02 om natten fik flaske inden middagsluren i løbet af dagen. Samtidig med at han naturligvis skal drikke nok af en kop og også spise rigtig mad. Hvis ikke han spiser mad nok og drikker nok i løbet af dagen, så skal han naturligvis søge det ekstra om natten.
Dertil kommer at han jo lige nu er rigtig godt igang med separationsfasen samtidig med at han er startet i vuggestue. Det betyder at han naturligt sover rigtig dårligt og at han har ekstra meget behov for fysisk kontakt og nærhed - og det betyder ofte også at han vil søge flasken ekstra meget, fordi det er tryghed for ham at få flasken. Flasken er altså med til at give ham en ekstra ro lige nu ... MEN, det er rigtig vigtigt at I forsøger at undgå at komme ind i en rutine, hvor han begynder at få mere mælk og mindre mad. Det er netop vigtigt at du nu forsøger at holde fast i at han skal spise mad nok i løbet af dagen og ikke have sit behov for mad erstattet af flaske. Hans behov for mælk kan meget hurtigt blive sat op nu og det er i den forkerte retning. Derfor er du nødt til at holde fast i mere rigtig mad, evt. ...
... supplere ham med lidt ekstra skemad, give vand af kop og så forsøge at holde mængden af mælk om natten nede.
Han har også en alder lige nu, hvor han bliver mere og mere bevidst og naturligt godt kan vælge den "letteste løsning" - ofte flasken. Det er lettere at drikke en flaske mælk end det er at spise mad i stykker og når man er træt efter en lang dag, er fyldt op med oplevelser og er rigtig godt igang med at udvikle sig, ja så er det nærliggende at søge flasken ekstra. Så du skal prøve at finde balancen mellem at give ham den mælk han har behov for, men også stadig sikre ham mad og væske nok i løbet af dagen og forsøge at berolige ham på anden vis end ved at give ham flaske. Og skal han have flasken, så prøv at holde mængden nede, så han får mindre og mindre. Prøv f.eks. at trappe ud af flasken kl 02 ved at give ham mindre og mindre, så han tilsidst helt kan undvære den.
Når han bliver 10 måneder vil det nemlig være passende at du skruer ned til 2 flasker i døgnet, svarende til 400 ml. Det sikrer hans behov for jern indtil 12 måneders alderen. Disse to flaske kan f.eks. ligge inden middagslur og inden putning om aftenen, eller de kan ligge aften og sen aften ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er vigtigt at han ikke falder i søvn med sin flaske i munden. Det er en dårlig søvnassociation og det kan også være årsagen til at han vågner og søger flasken igen og igen. Han skal nu lærer at falde i søvn uden flaske. Det vil sige at han skal have sin mælk, men flasken skal fjernes lige der, hvor han smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, og vil også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og søvn", netop omkring denne alder og de søvnudfordringer det ofte giver :)
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.