Svar: Altid syg
Kære Charlotte
Tak for dit brev :)
Jeg kan se at Olivia har haft mellemørebetændelse flere gange og også lungebetændelse og jeg kan godt forstå du synes det er hårdt. Netop disse sygdomme ses jo i forbindelse med forkølelse og hoste og det er ofte sådan det starter - og derfor vil I sandsynligvis have haft lange perioder med snot, hoste og nys og også gråd og deraf også afbrudte nætter, manglende overskud osv.
Man kan, så vidt jeg ved, godt være arveligt disponeret i forhold til mellemørebetændelse. Jeg har på et tidspunkt læst at rent anatomisk kan der være noget omkring øretrompeten, der gør at barnet kan være ekstra disponeret og hvis man som forældre har haft mellemørebetændelse som barn flere gange, så kan ens egne børn også være i risiko for at få dette - du må dog ikke hænge mig op på dette. Andre faktorer spiller dog også ind.
Det har f.eks. betydning om barnet går i institution eller passes hjemme. Børn er passes ude har større risiko for smitte, fordi mange børn og dermed mange bakterier og vira på et sted øger smitterisikoen.
Nogle børn har også et lidt mere umodent immunforsvar, f.eks. børn der er født før tid vil ofte være i risiko for at få flere infektioner.
Du kan forsøge at styrke hende immunforsvar ved at give hende så varieret og sund en kost som muligt. Via kosten skal hun have forskellige vitaminer og mineraler. Det er også en god idé at hun ikke udsættes for træk og kulde og ...
... det kan være fornuftigt at bruge uldundertøj og nattøj i uld, så hun holdes ekstra varm på brystkassen. Det kan også være en god idé med lune strømper og indesko, handsker osv. når hun leger ude.
Du kan forebygge sygdom ved at medtænke hygiejne i hverdagen. Det er meget vigtigt at vaske hænder både på dig selv og på din datter f.eks. i forbindelse med bleskift og næsepudsning. Det er også vigtigt at vaske legetøj jævnligt og generelt forsøge at undgå at børn putter hinandens legetøj, sutter osv. i munden.
Det er vigtigt at sørge for et godt indeklima, hyppig rengøring - gulvvask, støvsugning, fjerne støv, udluftning osv. Jo flere man bor sammen, jo hyppigere behov for rengøring.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er vigtigt at lade sit barn vaccinere efter det danske børnevaccinations program.
Det er vigtigt at hjælpe hende med at sove godt. Hvis barnet sover godt styrkes immunforsvaret og et barn der ikke sover godt, vil have sværere ved at bekæmpe infektioner, når barnet bliver syg.
Du skal naturligvis søge læge, når lillepigen er syg. Og så er det også sådan at børn til en vis grad er nødt til at få nogle infektioner de første par år - herefter plejer immunforsvaret så at være stærkere og I begynder at kunne gå igennem en vinter uden konstant sygdom ... hvis det kan være en trøst .. næste vinter skulle altså være bedre end de to sidste har været :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og rigtig god bedring med hende! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.