Svar: Sover længere, når vi sover sammen
Hej med dig
Tak for dit brev - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Det er bestemt ikke meningen at man skal putte sit barn, lade det græde og lade det falde i søvn af udmattelse! Det er fuldstændig galt og det har intet med omsorg at gøre. Som forældre skal vi yde omsorg for vores børn og børn kan sagtens lære at sove selv med tryghed og nærhed - så lyt til dig selv. Det som føles forkert, det er forkert!
Det er helt naturligt at jeres datter sover bedre, når hun sover sammen med jer. Hun er så lille at hun ikke ved, hvor I er, når hun ikke kan se jer. Hun har ingen fornemmelse for at I sidder i stuen imens hun ligger på værelset - når hun ikke kan se jer, så føler hun sig naturligt forladt og alene. Hun har brug for at mærke jer, brug for at fornemme alt det som gør hende tryg - jeres stemmer, jeres varme, natlige lyde, jeres vejrtrækning osv. Alt det som fortæller hende at mor og far er der og at hun derfor trygt kan sove.
Jeg har helt forståelse for at du gerne vil lære hende at sove i egen seng og jeg vil anbefale dig at du kobler hendes tremmeseng til din seng. Tag tremmerne af den ene side og sæt jeres senge sammen, du skal naturligvis sikre dig at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde kan du ligge i din seng, berolige hende med dine hænder, kærtegn, små ord, putte hende med dynen, hvis hun sparker den af, - og lade hende mærke at du er der, samtidig med at hun lærer at sove i sin egen seng. Når hun på den måde stille og roligt og omsorgsfuldt har lært at sove i sin egen seng, lidt på afstand af dig, så kan du sætte tremmerne på sengen og flytte hende til eget værelse og bibeholde det ritual I så har fået skabt der.
Jeg vil anbefale dig at købe min bog "Helens bog om børn og søvn", hvor jeg netop forklarer hvorfor børn reagerer som de gør ...
... og hvordan vi hjælper dem til at sove på en tryg og omsorgsfuld måde.
Med hensyn til at være svøbt, så har hun en alder lige nu, hvor hun måske begynder at have brug for at kunne bevæge sig lidt mere, når hun skal sove. Jeg ved fra dine tidligere breve, at hun er født før tid og rent fysisk er en lille pige, men aldersmæssigt begynder hun sandsynligvis at bruge sig selv mere og mere motorisk. Hun vil naturligt blive fysisk større og få flere kræfter, som du selv nævner, og hun vil naturligt have brug for at kunne skifte stilling under søvn.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derfor kan det være en god idé at du nu forsøger at lette lidt på svøbet eller dynen, så hun ikke "strammes til", men i stedet "løsnes" og lærer at sove mindre svøbt. Det kunne også være en idé at overveje en voksipose, duni-duo, sleebee, drømmepose og hvad de nu alle sammen hedder. De fåes i mange priser og kvaliteter. En sovepose vil kunne give din datter lidt samme tryghed, som når hun er svøbt. Hun vil nemlig stadig føle sig omsluttet og dermed tryg - også posen kan du åbne mere og mere, så hun tilsidst bruger den som en dyne og i tiden fremover naturligt lærer at sove med en dyne i stedet for i en pose. Men de næste mange måneder vil soveposen godt kunne være en rigtig god idé.
Du kan bruge en sovepose både indendøre og udenfor. Vi går den kolde tid i møde og det kan være rigtig rart med soveposen ude. Du kan putte hende i posen inde, give hende mælk imens hun ligger i sin pose og når hun så er lige ved at falde i søvn så kan du flytte hende til barnevognen, hvor hun så kan sove sin lur. Du kan også putte hende i tremmesengen, liggende i sin sovepose. Du skal naturligvis ændre på hendes tøj / påklædning alt efter om hun sover inde eller ude, så hun holdes tilpas lun.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.