Annonce

Annonce

Svar: Opdragelse, at få sin egen vilje og konflikter


28. september 2012

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære forvirrede mor

Tak for dit brev og alle dine tanker :) Dejligt at høre fra dig igen.

Det er utrolig svært at finde balancen mellem at rumme og anerkende sit barn, lytte og være til stede, og samtidig også kunne sætte grænser og have visse regler. Og det er den balance du lige nu forsøger at finde :)

Man taler om tre typer af forældre, 3 måder at opdrage på:

De autoritære forældre: Her lægges vægt på myndighed og kontrol, der er klare forventninger til hvordan barnet skal opføre sig og hvis barnet ikke gør, som hun har fået besked på, så falder der en straf. Det kunne f.eks. være, når man siger "hvis du ikke tager jakke på, så kommer du ikke ud" eller lignende.

De eftergivende forældre: Her stilles der meget få krav til barnet, hun får lov til det meste og der er rigtig meget inkonsekvens. Det kunne f.eks. være situationer, hvor man siger nej, nej, nej - og så ender med at sige "jamen, så gør det da!".

De myndige forældre: Her sætter man klare grænser for barnets opførsel, der lægges vægt på at forklare hvorfor det er nødvendigt med regler og man har realistiske forventninger til sit barn. Det kunne f.eks. være en situation, hvor din datter hopper i sofaen - det vil du ikke have og derfor går du hen til hende siger "du må ikke hoppe i sofaen, den går i stykker", samtidig med at du tager hende ned. Og så anerkender du hendes lyst til at hoppe, fordi hun naturligt synes det er spændende med den alder hun har og siger derfor "hvis du gerne vil hoppe, kan du gøre det på madrassen her på gulvet".

Og det er myndig forældre du skal forsøge at være - ikke hverken eftergivende, hvor din datter får lov til at bestemme det meste, for det er hun alt for lille til - men heller ikke autoritær, hvor du tvinger hende til ting og "truer" med straf, hvis ikke hun gør som du siger. Det er den gyldne middelvej, du skal forsøge at finde.

Og noget af det du kan starte med er at undgå at stille spørgsmål. Du fortæller at hun er rigtig god til at tale og har et meget stort ordforråd og taler i lange sætninger og det er super godt. Men det er vigtigt at du ikke giver hende for mange valg. For det er netop når du spørger hende "vil du have den røde eller blå jakke på?" at problemerne opstår. Hun reagere nemlig ofte med at sige "ingen af delene" og så har I allerede en konflikt. Du skal slet ikke skabe denne situation ved at spørge, men skal på forhånd tage en beslutning om, hvad du ønsker hun skal. Du ved jo godt, hvad du selv synes hun bør få på og derfor vælger du.

Det betyder at når I skal ud, så kommer du med f.eks. jakken og siger "kom vi skal udenfor" og så hjælper du hende jakken på. Og den beslutning skal du så holde fast i. Du har jo allerede overvejet, hvorfor hun skal have jakke på og det er dig der ved bedst. Og ja - det betyder at din datter nogle gange ...


Annonce

... vil blive frygtelig frustreret, når tingene ikke går som hun gerne vil eller har forventet - men hun skal netop også lære at tackle den frustration. De næste mange år, når hun skal finde ud af at begå sig i verden, så vil hun jo også møde modstand og vil ikke kunne få sin vilje, men må bøje sig og det kan ikke nytte noget at hun hver gang noget går hende imod, går i seng som Maude fra Matador eller lægger sig og sparker og skriger på gulvet. Hun skal lære at håndtere disse ting og det lærer hun ved at du også sætter grænser og har regler nu og så rummer hendes følelser, når det er svært for hende.

At kunne rumme, betyder at du kan holde ud at hun har det som hun har det - uden at du forsøger at ændre det og uden at du tager det personligt. Det betyder at du holder fast i at jakken skal på, men at du samtidig lader hende høre, at du godt forstår det "det er også dumt med jakken", "vi skynder os, så er det overstået lige om lidt", så hun hører at du forstår det, men så hun samtidig også mærker, at her er en regel, som du holder fast i og som ikke kan diskuteres.

Det er dig der ved bedst - tænderne skal børstes, så hun ikke får dårlige tænder resten af livet, hun skal have tøj på, når det er koldt, for ikke at blive syg, hun skal holde i hånden, når I går på vejen, for ikke at blive kørt ned. Der er visse ting du ved bedre end hende og som du derfor er nødt til at holde fast i - også selvom hun protesterer.

Og så er der andre ting, hvor du sagtens kan gå på kompromis - f.eks. at hun får lov til at se lidt fjernsyn imens I reder hår, fordi det gør hele situationen langt mere rolig og rar for alle parter, eller at hun får lov til at spise mere kød end kartofler, fordi hun bedre kan lide det ... :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeres datter vil i løbet af det næste år udvikle mere og mere selvstændighed. Hun har allerede lært rigtig meget på knap 2 år og en uimodståelig trang til at gøre sine egne valg vælder lige nu op i hende. Det er en spændende, men også svær udvikling og det giver naturligt udfordringer i hverdagen, for når hun skal foretage egne valg, så er hun jo nødt til at være uenig med dig. Hun er nødt til at gøre det modsatte af, hvad du vil ... og derfor opstår konflikterne.

Konflikter i hverdagen kan derfor ikke undgås med børn i denne alder. Det der er vigtigt er at man vælger sine konflikter med omhu og ikke laver konflikter ud af noget, som ikke behøver være en konflikt - ligesom man også skal sørge for at komme godt igennem konflikten. Det er nemlig vigtigt at føle sig lyttet til, det er vigtigt at føle sig forstået og det er vigtigt ikke at bære nag.

Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre. Derudover vil jeg også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling" og også kikke i min bogguide under emnerne "børneopdragelse" og "udvikling".

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce