Svar: Om at falde i søvn selv
Kære Marie
Tak for dit brev og dine meget søde ord til mig :) Hvor dejligt at høre at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive ... :)
Din datter må gerne sove 4 lure dagligt og have den rytme hun lige nu har, hvis I trives med det og det lyder sådan. Det er dog meget sandsynligt at hendes rytme vil ændre sig i løbet af den næste månedstid. I takt med at hun vil begynde at spise mere skemad, flere måltider dagen igennem og også bliver ældre, så vil hun sandsynligvis kunne holde sig vågen lidt længere tid mellem sine lure og dermed også begynde at sove lidt færre gange. Samtidig vil det, at hun øger sit indtag af mad også betyde at antallet af amninger og flasker sættes lidt ned, og at hun, når hun så tilbydes flaske eller bryst, måske tager lidt bedre fra og derfor også sover lidt bedre.
En plan I kan arbejde hen imod ser derfor således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop
Formiddag 8.45-9: Frugtmos (evt. jerntilskud, afhænger af hvor meget mme hun drikker), frisk frugt i hånden at gumle på. Vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur 9-9.30, sover her måske kun 45 minutter
Frokost 11-11.30: Tilbydes grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Ammes / flaske og puttes til middagslur 12.30-13, må her gerne begynde at sove 1.5 time måske mere - det kan godt være at det ændre sig af sig selv hen af vejen
Eftermiddag 15-16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop
Ammes og puttes til powrnap
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten
Flaske og puttes til natten 19.30
Sen aften eller først på natten 23-01: Vil sandsynligvis begynde at få behov for mælk her i takt med at indtaget at skemad øges om dagen ...
Som du kan se har jeg altså en formodning om at hun stille og roligt vil begynde at ...
... kunne være lidt mere vågen mellem sine lure om dagen og at hendes indtag af mælk og mad vil ændre sig - og dermed igen påvirkning af søvn og rytme. Så tiden arbejder på den måde også for jer :)
I forhold til det du egentlig spørger om - hvordan hun lærer at falde i søvn selv, så handler det sandsynligvis både om at du nu skal prøve netop at putte hende lidt senere, så du er sikker på at hun er helt parat til at sove. Det kan godt være lettere at få hende til at overgive sig til søvnen på egen hånd, uden at du skal lulle hende ind i søvnen ved at trille hende, hvis du f.eks. prøver at putte hende 20-30 minutter senere, end du forsøger lige nu - naturligvis uden at hun bliver overtræt, det er en balance.
Derudover så er det vigtigt at hun får sin mælk, når hun skal sove, men at hun ikke falder i søvn med bryst eller flaske i munden. Det er vigtigt at du lige trækker brystet eller flasken til dig, så hun registrerer hvor hun sover og at hun ikke behøver noget i munden for at sove. Hvis hun skal have noget i munden, kan det være en sut.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
En putteklud kan være en idé, hvis hun søger tryghed i din favn og nyder den nærhed. Kluden kan symbolisere dit tøj og duften af dig, så hun på den måde får lidt af dig med sig ned i sengen når hun netop flyttes fra favn til seng.
Og så er det vigtigt at hun ikke trilles til hun sover. Det vil sige at når du putter hende i barnevognen og triller hende, så prøv at holde pauser flere gange. Trille lidt, holde pause, hvis hun ikke siger noget, så holder du vognen stille, hvis hun begynder at klynke, så triller du lidt igen, ny pause, vente, lytte og hele tiden trille lidt hvis hun "brokker sig" og holde pause, når hun igen er stille. På den måde kan du stille og roligt lære hende at overgive sig til søvnen uden at være i bevægelse.
Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre og vil naturligvis anbefale dig at læse både min bog "Helens bog om børn og søvn" og også min bog "Helens bog om børn og mad", nu hvor I skal rigtigt igang med skemaden .. :)
Rigtig meget held og lykke fortsat! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.