Svar: Gør vi det rigtige angående opdragelse

---

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Det er et meget stort spørgsmål - hvordan opdrager man rigtigt? For der er mange facetter, mange vinkler på dette og jeg at tænker at det ville være en god idé at læse lidt forskellige bøger om emnet. Det er desværre begrænset, hvor langt jeg kan komme omkring i et brev ...

Nogle gode bøger at læse kunne være:

"Fantastiske Forældre", af Margot Sunderland
"Trygge børn - en bog om at være forældre", af Jorunn Hansson og Christina Oscarsson
"Drop opdragelsen" af Fie Hørby
"Forstå dit barn" af Stein Erik Ulvund, en bogserie der går fra 0-8 år
"Glade børn med højt selvværd" af Dan Svarre
"Den store Far, mor og børn" af Lola Jensen

Hvis du ser i min bogguide under "Opdragelse", så kan du læse mere om de forskellige bøger.

Generelt kan man sige at det er vigtigt at have realistiske forventninger til sine børn. Når I f.eks. er i byen hos venner og familie, så går meget af tiden sandsynligvis med at spise, sidde rundt om bordet og der er rigtig meget voksensnak. Det er helt normalt, men det betyder ofte at børnene bliver meget urolige. Og når børn keder sig, når børn savner opmærksomhed eller når børn ikke har mulighed for at røre sig og bruge deres krop, altså når de skal sidde stille for længe, så begynder børn at opføre sig dårligt - netop for at blive set. Så når du f.eks. skriver at du ofte er på vagt hele tiden, fordi du oplever at børnene skændes eller prøver grænser, så kan det nogle gange være en idé at overveje, hvad det egentlig er I kræver af børnene i forhold til den alder de har.

Det kan f.eks. være en god idé at lave aftaler om at de sidder og spiser med, men får lov til at rejse sig, når de er færdige med første ret. De kan så komme tilbage og spise igen, når I får næste ret osv. Det vil også være fair overfor børnene at I medbringer legetøj eller anden form for aktivitet, så børnene har noget at tage sig til når de voksne snakker, ligesom det vil være fair at I også inddrager dem og lader dem føle sig som en del af selskabet og det der foregår og ikke føler at I taler hen over hovedet på dem.

Det er også vigtigt at drengene informeres om hvad der forventes af dem, især den ældste på 6 år vil naturligt kunne forholde sig til dette. Det betyder at hvis farmor har fødselsdag, så er I på besøg for at fejre hende og I kan tale med ham om, hvorfor hun får opmærksomheden og hvad der gør hende glad og hvordan I kan være med til at sikre hende en god dag. Og ja - så glemmer de det, for det gør børn, de skal have ting at vide mange gange, men her må du så huske ham på at det er farmors dag og de aftaler I evt. har lavet.

Nogle gange kan uroen ved bordet afhælpes ved at du tager en af drengene på skødet, så han netop mærker at du er der, ser ham og er opmærksom på ham. Han er ikke overladt til sig selv, men I skal lige sidde lidt og spise færdig ...

At børn skal ses og ikke høres kan betyde flere ting. I gamle dag var det nok mest et udtryk for at børn skulle opføre sig pænt, være pæne i tøjet og gøre som der blev sagt, de skulle ikke tale uden at de blev spurgt osv. I dag har det en anden betydning og for mig handler det om at man skal være opmærksom på at børn nogle gange siger nogle ting eller handler på en uhensigtsmæssig måde - og at det ikke er deres handling eller det de siger man skal se, men det der ligger bag.

Et eksempel kunne være at I skal besøge mormor og når du siger det til dine drenge, så reagerer de med at sige "jeg gider ikke besøge mormor, hun er en dum-lorte-mormor!" eller lignende. Her kan man naturligvis reagere ved at slå ned på sprogbruget og skælde ud og sige "sådan skal du ikke tale, jeg vil ikke høre det sprog, du skal tale ...

---

---

... ordentligt!" osv. Men man kunne også prøve at se, hvad der ligger bag og i stedet for sige "jeg kan godt forstå du næsten ikke kan overskue at besøge mormor, du er træt efter en lang dag", så barnet føler sig mødt, føler sig set. Altså så du ser barnet og ikke kun hører, hvad barnet siger.

Du spørger hvordan du skal lære dine dreng at sige farvel, godmorgen, lære dem at være hjælpsomme, kærlige osv. At komme godt ud af det med andre mennesker kræver at man har social intelligens. Social intelligens har ikke noget med klogskab at gøre, men handler om at barnet skal lære, hvordan man opfører sig sammen med andre mennesker. Hvordan man lytter, hvordan man følelsesmæssigt påvirker hinanden både i negativ og positiv retning osv. Man kan godt lære børn visse sociale færdigheder som at gå hen og spørge om nogen vil lege, eller at sige undskyld, når man kommer til at gøre noget som er forkert, eller f.eks. sige tak for en gave. Du kan godt lære dine drenge at sige farvel, tak, godmorgen osv. ved at gøre det selv og også ved at forklare gentagende gange, at det er sådan man gør, det gør alle andre og det forventes også af dem. Men social intelligens er mere end dette.

Som forældre begår vi fejl og det er menneskeligt at fejle. Børn kan godt tåle at vi begår fejl og vi skal naturligvis undskylde og forklare, når vi gør noget forkert eller får sagt noget som vi ikke skulle have sagt. Du gør nogle gange noget forkert og du siger undskyld til ham og han lærer på den måde også at sige undskyld og være opmærksom på hvad der f.eks. gør andre kede af det og hvordan man bliver gode venner igen. Dine drenge skal jo ikke vokse op og tro at du er ufejlbarlig, men i stedet lære, hvordan man handler, når man kommer til at gøre noget forkert og at det er okay at lave fejl nogle gange. At man ikke bærer nag og fejltagelser skal der være plads til.

Opdragelse handler også meget om at vi kan rumme vores børn. At kunne rumme dem betyder at vi kan holde ud at de har det, som de har det. At vi ikke forsøger at lave dem om, og at vi ikke tager det personligt. Du skal kunne holde ud at dine drenge nogle gange er vrede, kede af det, umulige - ligesom du også skal kunne holde ud, når de er sjove, drillesyge og humoristiske.

---

---

---

Alle børn vil prøve grænser, det er vigtigt for udviklingen af deres selvstændighed og dine drenge skal undersøge hvordan de påvirker jer forældre med deres forskellige opførsel. Det er en vigtig del i det at lære social intelligens, lære de sociale spilleregler.

I skal naturligvis sætte de grænser der skal sættes. Det er vigtigt at have regler, det har børn brug for. Regler giver tryghed, men regler giver også retfærdighed og det er meget vigtigt. Begge børn skal føle sig retfærdigt behandlet. Udfordringen består i møde børnene forskelligt, fordi der er forskel på om man er 3 år eller 6 år og samtidig også anerkende begge børn. En 6 årig med en 6 årigs personlighed og en 3 årige med en 3 årigs personlighed. Det kan ikke undgås at de to har indbyrdes konflikter og når det sker, så skal I prøve at være følelsesmæssigt til stede, I skal lytte til dem begge og ikke tage parti - hvis konflikten opstår, når I ikke er der, så ved I ikke nødvendigvis hvem der har gjort hvad og hvorfor og man skal derfor passe meget på ikke altid at give den ældste skylden eller altid tro på, hvad den ældste siger ...

Det er svært, det her med opdragelse, men jeg håber du kan bruge mine tanker videre og kan finde yderligere hjælp i nogle af de bøger jeg anbefaler :) og når det er sagt, så er jeg sikker på at du allerede gør en del af det jeg skriver og at du har to sunde, dejlige og meget aktive drenge - præcist som det skal være :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---