Svar: Separations angst, søvn og eget værelse
Kære Linda
Det lyder ganske rigtigt som om at din lille dreng lige nu brager igennem separationsfasen - han bliver tydeligt ked af det, når han ikke kan se dig, han er begyndt at gøre små tegn til at skulle kravle og som det også hører alderen til, så protesterer han højlydt over at skulle sove, han vil langt hellere opleve og følge med. Han har ikke tid til at sove ... :)
Det er dog stadig vigtigt at han får sin søvn og han vil have godt af to lure i løbet af dagen - men lurene kan godt være lidt kortere lige nu og det er okay. Det vil ofte være en god idé at aktivere ham ekstra godt i de vågne perioder, så han bruger sig selv både motorisk og mentalt og derefter er mere parat til at give slip og sove og det kan nogle gange være en god idé at du putter ham lidt senere end du normalt ville gøre, netop for at han bedre kan overgive sig til søvnen. Mange børn vil i denne alder kun sove samlet ca. 2½ time i løbet af dagen f.eks. en formidagslur på 45-60 minutter og en middagslur på 1½- 2 timer. Nogle sover naturligt mere og de må de godt, men det er også okay, hvis han lige nu ikke sover så meget som du måske regner med .. :)
Han skal have flere måltider nu og skal have mad der kræver mere koncentration at spise. det vil sige både mad i stykker, mad med mere tyggemodstand og også stadig mos, så han også bliver mæt nok - sover naturligt bedst med mad i maven. Det vil være rigtig godt at du forsøger at følge så fast en plan i løbet af dagen som muligt og det betyder nogenlunde faste spisetider, aktivitetstider og sovetider.
En plan for dagen kunne f.eks. se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Formiddagslur ca kl 10, sover her måske kun 45 minutter
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop
Tilbydes banan, ammes og puttes til middagslur måske kl 13.30 - det afhænger lidt af hvor lang og hvor sent formiddagsluren ligger. Sover her måske 1½ time ... måske mere, men det er ikke sikkert.
Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en lille portion tykmælk med revne æbler eller lignende, vand af kop.
Aften 18: Familiemaden er udgangspunktet, forskellige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, kartoffelmos og millionbøf. Der må meget gerne være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten
Tilbydes en godnatgrød som del af putteritualet.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes
Som du kan ser er der i denne dagplan mange små måltider og plads til to lure. Måske kan du ud fra planen se om du skal prøve at ændre lidt på de nuværende tidspunkter I har, for at se om putningen vil blive lettere.
Om aftenen har jeg også indført et aftenbad og efter dette tilbydes godnatgrød, så du sikrer ham ekstra mæthed, før han så får mælk og puttes. Det er helt naturligt at han lige nu søger brystet og har ekstra brug for din nærhed, det hænger sammen med den udviklingsfase han går igennem. Du spørger hvor længe det varer og ...
... det kan godt vare et par måneder, det der er vigtigt er at du prøver at finde balancen mellem at give ham al den nærhed og tryghed han har behov for, men samtidig holder fast i at han f.eks. ikke behøver brystet for at sove hver gang. Det er naturligt at han lige nu godt kan søge brystet ekstra om natten og det er også okay at give ham brystet en ekstra gang, hvis det giver ekstra ro og bedre søvn til alle, men hold fast i at tryghed og nærhed også kan gives på anden måde og at han derfor ikke behøver få brystet en gang i timen hele natten, hvis han pludselig kræver dette. Det er netop vigtigt at gøre som du gør - hjælpe ham med stillingskift, beroligende hænder osv. så han på den måde kommer videre i søvnen.
Det kan være et svært tidspunkt at putte ham på eget værelse lige nu .. modsat, så er det også uhensigtsmæssigt at have ham i bed-side sengen, som er ved at være for lille og som han måske risikerer at kravle eller trille ud af? Det er rart for ham at have dig i nærheden, se dig for at vide at du er der og at du ikke er forsvundet og det er på samme måde naturligt også rart for dig ikke at skulle op og gå ind til et andet værelse om natten, når du skal hjælpe ham med at blive lagt rigtig igen, få dynen om sig osv. Hvis soveværelset er for lille til at tremmesengen kan være ved siden af din seng, så kan løsningen godt være at du i en periode prøver at sove på en madras på gulvet i børneværelset. Det vil også give dig en idé om, hvor meget han reelt vågner og har brug for dig, så du også føler dig tryg nok ved at lade ham sove derinde alene. Det lyder som om at hos jer skal både mor og barn være parate til nye soverutiner og det er helt okay. Tag det i de etaper du fornemmer I har brug for :)
Du skriver at han er meget opmærksom og har svært ved at give slip og sove. Du fortæller at han ofte protesterer over at blive lagt ned, hvis han først har fået lov til at sidde op ... Måske handler det om at du lægger ham lidt for hurtigt. Det kan være en god idé at lade ham sidde op, mærke vinden i ansigtet, kikke på de ting I kører forbi osv. og først lægge ham, når du tydeligt fornemmer at han er klar. Det kan være en god idé at lade ryglænet i barnevognen være lidt eleveret så han ikke bliver lagt helt fladt ned med det sammen, men får lov til at sidde lidt tilbagelænet og først når han så næsten sover, så lægger du ham rigtigt hed.
Fordelen ved denne metode er blandt andet at den kan bruges i dagplejen. Hvis han er vant til at sidde op og på den måde bliver klar til at sove, så kan dagplejer putte ham først, men starte med at lade ham sidde. Imens hun så putter de andre børn, så kan han kikke på dem og det der sker og på den måde få lidt ekstra tid til at koble fra og når de andre så er puttet, så kan hun gå tilbage til ham, lægge ham ned og han kan sove. Dertil kommer ofte at hun naturlig vil sende andre signaler og have andre rutiner, så han vil affinde sig med at det er sådan der. Det er ikke usædvanligt at dagplejere beretter at det går så fint med at putte, han sover med det samme han lægges ned - det er hjemme, det ikke lykkes :)
Så prøv også at undgå at tage bekymringerne på forskud .. :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







