Annonce

Annonce

Svar: Fortvivlelse og grænser


9. august 2012

Kategori:
Alder:
4 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev og din fine beskrivelse og alle dine tanker :)

Jeres datter kan sagtens være det man kalder for "særlig sensitiv". Det får hurtigt en negativ klang i folks ører og bemærkninger som "nå men hun er jo også så følsom" eller lignende og det er slet ikke det, det handler om.

Særligt sensitive børn er børn, der bearbejder indtryk med større dybde. De reagerer ofte med særlig følsomhed over for lyde, synsindtryk og berøring. De påvirkes tydeligt af større forsamlinger og reagerer også, hvis der er meget baggrundsstøj. De bryder sig f.eks. ofte heller ikke om tøj, der kradser.

Særligt sensitive børn bliver meget påvirkede af andres følelser og hvis omgivelserne udtrykker tristhed, vrede, stress eller andet, så reagerer de på det med det samme. På samme måde er de så også lette at smitte det det gode humør til, de kan bryde ud i et kæmpe smil når de mærker at omgivelserne er glade ...

Særligt sensitive børn vil ofte også have en stor retfærdighedssans og de bliver meget påvirkede af og kan blive meget ulykkeligt, hvis de oplever uærlighed eller at andre lyver. Sker der f.eks. ting i børnehaven, så opfanger de mange små deltaljer og kan blive meget påvirket af situationen og det der sker - også selvom det ikke går ud over dem - hvor man oplever mange andre børn nærmest "skøjte hen over tingene".

Særligt sensitive børn er generelt meget tænksomme børn. De tænker meget over tingene og stiller ofte mange spørgsmål til livet, hvordan ting fungerer, taler om følelser osv. Udfordringen med dissse børn består ofte i at de har brug for masser af stimulation - der er tale om kvikke og begavede børn, der gerne vil vide og opleve og samtidig så bliver tingene også let for meget for dem. De bliver let overstimulerede, der skal ikke så meget til før de "kommer op i gear".

Særligt sensitive børn har brug for tid til at tilpasse sig nye situationer. De trives overvejende med en forudsigelighed, så de ved, hvad de kan forvente og hvornår. De har brug for forberedelse og brug for tid til at se tingene an. Det er her vigtigt at sige at de særligt sensitive børn ikke har en specielt dårlig tilpasningsevne eller er mere omstillingsparate end ...


Annonce

... andre børn. Det handler snarere om, at barnet skal have tid til at tilpasse sig.

I gør allerede mange af de ting, der er rigtigt gode, når man har et særligt sensitivt barn. F.eks. at skabe genkendelighed, have faste rutiner og ritualer. Jo mere forberedt hun bliver, jo bedre er det. I lytter, anderkender, er rolige, giver hende masser af nærhed og kontakt, taler med hende om stort og småt og er der for hende. Og ja, nogle gange skal der også sættes grænser og det er helt okay. Netop regler og faste rammer er jo også tryghed, fordi hun ved hvor hun har jer og hvad hun kan regne med.

Og ja - nogle gange er det svært at finde ud af hvad du skal - om du skal gå eller blive. Hvis du bliver, så må du ikke være der, ikke hjælpe og går du, så løber hun grædende efter dig. Jeg tænker at når hun beder dig gå, så kan du naturligvis godt gå fra hende, men fortæl hende hvor du går hen og at hun kan kalde eller komme ud til dig, når hun vil dig. At du rigtigt gerne vil hende og er der, når hun har brug for det. Og hvis hun så løber efter dig, når du går, så skal du naturligvis blive der, tage hende på skødet og så må I sætte jer ned og tale om, hvad der sker og hvorfor hun reagerer som hun gør, hvorfor din reaktion er som den er og hvad I kan gøre en anden gang.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er helt normalt at hun ikke har lyst til at stille sig op i forsamlinger og ikke bryder sig om at skulle præstere. Hun gør sig ganske givet en masse tanker om situationen og forestiller sig ting, som andre børn slet ikke ville skænke en tanke. Hun er også meget bevidst om at ville gøre det hele så godt og som særligt sensitiv, så bliver hun meget påvirket af stemningerne, hvad der sker i rummet, lydene osv. Det er bestemt ikke let for hende. Der er for mange usikre faktorer, det er ikke trygt nok. Jeg tænker at hun hjemme ikke har noget problem med at stille sig op og synge og danse for jer? Netop fordi hjemme er hun tryg og kender rammerne, stoler fuldstændig på jer.

Psykologerne Lise og Martin August har specialiseret sig i "særligt sensitive voksne og børn". Se hjemmesiden sensitiv.dk. De holder blandt andet foredrag i København, Århus og Odense.

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce