Svar: Svingevugge og barnevogn?
Kære A & I
Tak for jeres brev :)
Det er forventeligt at børn i jeres drengs alder spiser med 3-4 timers mellemrum, ofte med en ekstra tørstslukker ind imellem og at de om natten kan sove 3-5 timer i træk. Hvis I sørger for at sikre ham mælk nok hele dagen og aftenen, så burde I kunne forvente en rytme, hvor han sover et længere søvnstræk på 4-5 timer, f.eks. som I beskriver at han gør lige nu fra kl er ca. 19 og så til midnat og derefter vil han godt kunne sove ca 3 timer, hvorefter han så vil have brug for at få mælk igen.
Mange børn vil i denne alder have en længere vågenperiode om aftenen og vil således have deres længste søvnstræk først på natten. Det betyder at de f.eks. først går i seng kl 22 og sover så her til kl 02/03, hvorefter de så får mælk og sover videre til kl 05/06 og får mælk igen.
Når det længste søvnstræk ligger om aftenen, så får I naturligt ikke nattesøvn ud af dette, men får i stedet tid til hinanden om aftenen ... Når barnet er vågen hele aftenen, så kan man i stedet ofte glæde sig over at man får lov til at sove lidt sammenhængende timer, når man går i seng ... :) Desværre får man ofte ikke begge dele :)
I fortæller at han skal lægges til brystet hver gang han vågner og hvis I ikke gør dette, så er han utrøstelig. Jeg ved fra vores tidligere brev-korrespondence, at I er opmærksomme på at hyppig amning øger mælkemængden, at det er vigtigt at være opmærksomme på at han ikke slatspiser og slatsover osv. og tænker derfor nu, om I mon har forsøgt med en flaske? Amning er godt, men nogle gange kan det have en rigtig god effekt at supplere amning med en flaske modermælkserstatning.
Modermælkserstatning mætter mere end modermælk. Derfor oplever nogle familier at det giver en helt anden ro og en længere og bedre søvn, hvis barnet suppleres med en flaske f.eks. inden middagsluren eller inden putning om aftenen. Nogle oplever også at få en bedre nattesøvn, hvis de giver flaske sen aften ... I jeres situation, tænker jeg at det kunne være en idé at overveje.
Mange familier bruger slyngevuggen hele natten og jeg har ikke hørt noget om at det skulle være problematisk, hvis I sikrer jer at han ligger godt og har frie luftveje og således ikke bliver "klemt sammen". Sundhedsstyrelsen anbefaler dog at børn ligger i en seng, der har fast bund og en relativ fast madras, som går helt ud til kanten af sengen og jeg kender desværre ikke til at der er anbefalinger eller undersøgelser omkring børn der sover i slyngevugger, hængekøjer osv ...
Med hensyn til at vanen med at være i bevægelse, så er det korrekt at børn lærer dette, hvis man gør det som et fast putteritual. Modsat, så føler børn det jo trygt allerede når de bliver født, ...
... fordi de i livmoderen netop har været vant til at blive vugget og bevæget, så det er naturligt beroligende og betryggende at blive vugget.
Man skal altid overveje hvilke ritualer man vælger og hvorfor og jeg synes det er rigtig fint at vugge sit lille barn og give det nærhed og tryghed på denne måde. Stille og roligt skal barnet så lærer at sove uden at være i bevægelse, det skal lære at sove i en mere stillestående seng, ligesom det også skal lære at sove i sin barnevogn og skal kunne sove både inde og ude - og det lærer barnet hen af vejen. Som udgangspunkt er det en god idé at gøre det som virker og hvis det lige nu virker godt for jer at lade jeres dreng blive puttet i en slyngevugge, så er det rigtig fint at gøre det. På den måde sover han og søvnen er vigtig for ham. Og så må I ændre det hen af vejen - måske vil han være parat til at komme ud af vuggen omkring 6 måneders alderen og så må I forsøge at indføre nye rutiner der ...
Det er en god idé at putte ham i barnevognen en gang dagligt, for at lære ham at sove der. Det kan være en god idé at gøre det til en fast vane at trille ham en tur f.eks. til middagsluren (fordi det ofte er en længere lur og han kan ofte sove lidt længere, netop ved at I går med ham). Lad altid mælk indgå som en del af hans putteritual, så han er helt mæt og parat til at sove, når han puttes. Det kan være at amme ham og skifte ham og så amme ham igen og derefter putte ham i vognen, når han er døsig og næsten sover helt. Det kan også være at give ham en flaske i vognen og lade ham falde i søvn i vognen, så han ikke oplever et skift mellem favn og barnevogn, men får lov til at blive liggende, der hvor han finder ro og hvor I ønsker han skal sove.
Det er rigtig fint at bruge voksiposen og du må meget gerne amme ham, skifte ham, komme ham i voksiposen og så amme ham igen eller give ham en flaske imens han ligger i voksiposen og så først derefter putte ham. Han skal ikke lægges vågen i barnevognen, men puttes lige der, hvor han næsten sover, men stadig lige registrerer at han bliver lagt til at sove i sin vogn.
Jeg tænker at tiden naturligt vil arbejde lidt hos jer. Det vil være rigtig fint at I stille og roligt i løbet af 1-2 måneder begynder med lidt skemad og forsøger at få skabt en rytme, hvor han får skemad, når han vågner og få mælk (bryst eller evt. suppl med en flaske) inden han skal sove igen. På den måde vil hans døgn også blive inddelt i mere vågne og aktive perioder og så perioder, hvor han skal sove. Han vil have længere vågne perioder og I vil kunne arbejde mere bevidst på at få mere rytme - og det vil naturligt også påvirke hans nattesøvn.
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!







