Annonce

Annonce

Svar: Sover ikke selv


28. juni 2012

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Eva

Tak for dit brev og tillykke med den lille dreng - og velkommen til. Dejligt at høre at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig :)

Din dreng er 2 måneder gammel og viser et stort behov for tryghed. Det er helt naturligt i forhold til hans alder og lige nu kan du faktisk ikke give ham nærhed og omsorg nok. Det er helt okay at du nogle gange vælger at bære ham eller have ham hos dig, fordi han sover allerbedst på denne måde.

Du har dog ret i at det på sigt er uholdbart hvis han kun kan sove på din mave eller i din favn, da du/I jo også har andre ting I skal nå i løbet af en dag og selvom det er dejligt at sidde med sit barn hos sig, så er det jo også nødvendigt at udnyttet sovetidspunkterne til andre ting ... det forstår jeg godt. Jeg tænker derfor, at det vil være en god idé at forsøge at lære ham at sove for sig selv, som du også allerede er igang med, men at du naturligvis også skal give det lidt tid. Som du selv skriver, så mærker du faktisk en ændring dag for dag :)

Sut kan være en idé, og du må stadig godt forsøge. Det at få en sut kan virke beroligende og når du starter med at amme og derefter giver sutten og putte ham, kan det hjælpe til en roligere søvn. Det kan også være med til at holde ham sovende, når han efter nogle gange kun 10 minutter vågner op og har brug for lidt trøst og ro igen.

Det er en rigtig god idé at lade mælk indgå som en fast del af putteritualet, så du ammer ham hver gang han skal sove. Det er godt at du svøber ham, det må du gerne blive ved med. Ud over at svøbe ham i dynen eller i et rigtigt svøb, så vil mange familier have glæde af en sovepose. Det kan være en voksipose eller lignende - de findes i mange forskellige kvaliteter og priser. Det at være svøbt vil give ham fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af jeres arme.

Det vil være en god idé at du ammer, skifter ham så han vågner lidt op til dåd igen og derefter svøber ham eller putter ham i soveposen og så skal du amme igen. Det at amme af to omgange på denne måde kan gøre at han sove bedre og sover længere. Du kan nogle gange også med fordel amme ham, putte ham og når og hvis han så vågner op efter 10 minutter, som du nogle gange oplever, så ammer du ham igen og først derefter er han egentlig parat til at sove et længere søvnstræk. Han kan godt have brug for den ekstra amning for derefter at kunne sove og netop derfor kan det være en god idé at du ammer, skifter ham, ammer igen og så putter ham ....

Hvis han frustreres over sin lift, så kan netop en sovepose være en god overgang og han kan puttes i barnevognen eller i tremmesengen ... Sengen ...


Annonce

... kan gøres ekstra tryg ved at have en sengerand, en himmel eller lignende, så han på den måde er omsluttet og føler sig mere som "liggende i en lille hule".

Når du lægger ham fra dig, skal det være inden han falder i så dyb søvn, at han ikke ænser at han bliver flyttet. Det er synd for ham, hvis han sover godt og idet han så flyttes fra din favn, så oplever han et skift, bliver forskrækket fordi han pludselig lægges et andet sted og det er utrygt. Det er derfor rigtig fint hvis du kan putte ham fra dig lige der, hvor han næsten sover, men ikke sover helt.

Se og lyt til hans vejrtrækning, hans øjne. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Han er stadig svøbt og har evt. en sut eller måske en klud der dufter af dig. Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde - som du selv skriver "holder ham eller "fikserer" ham" netop for at give ham fysisk ro og lul ham i søvn på denne måde. Vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.

At have ham i en slynge kan også være en mulighed, da han så kan være tæt på dig, mærke dig og din nærhed, varme og vejrtrækning og du samtidig også kan bevæge dig rundt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


At bruge en slyngevugge vil for nogen fungerer rigtig godt, fordi han i den også vil ligge i "en lille hule" og føle sig skærmet og omsluttet og du vil samtidig kunne vugge ham lidt og holde ham lidt i bevægelse. Når han sparker og "flagrer" med arme og ben, så vil han selv få vuggen i bevægelse og kan på den måde nogle gange berolige sig selv og komme videre i søvnen.

Andre bruger en sansegynge og hænger den lavt over gulvet og lader ham sove på den. Så kan han ligge og kikke på verden og stadig være lidt i bevægelse. Der er nogle børn som har glæde af dette fremfor at blive "puttet i en hule".

En doodoobamse eller en app I downloader med hverdagslyde, hjertelyde, hvid lyd kan være en hjælp for nogle børn, fordi det beroliger dem og det kan gøre at de lidt lettere kan ligge for sig selv.

Du skal være meget tålmodig og give det tid og der kan ikke sættes tid på eller antal på hvor mange gange du skal vugge ham, tage ham op, trøste, lulle i søvn osv. Det afhænger helt af hvordan han reagere og du skal naturligvis give ham alt den nærhed og omsorg han behøver. Han skal føle sig tryg ved at sove og gør han det, så kommer det aldrig galt igen :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce