Svar: Hjem til Danmark og børnehavestart
Kære Mette
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå det giver en masse tanker om hvordan det hele skal blive og måske det er værre for dig, netop fordi du kan tænke en masse om det hele på forhånd og dermed også blive bekymret på forhånd og det bliver din dreng ikke. Han er ikke gammel nok til at kunne bekymre sig på samme måde som du .. Der er dog ingen tvivl om at det vil være en meget stor omvæltning for ham og at han vil reagerer på det på en eller anden måde og I skal naturligvis holde øje med ham og de signaler han sender.
Han kan reagere voldsomt med fysisk uro, gråd, utilfredshed, pylren osv. Virke til at gå lidt tilbage i udvikling, kan pludselig ikke de samme ting som før, protesterer højlydt over små ting i hverdagen og tydeligt mangle overskud. Han kan også reagere modsat, trække sig ind i sig selv, blive meget stille, ikke søge andre, men holde sig på afstand og måske pludselig græde stille ... Alt sammen en reaktion på at verden lige nu overvælder ham for meget. Og så kan han måske også være af en sådan støbning at han profiterer rigtig godt at det hele og vil nyde børnehavelivet i Danmark fra første dag og ikke lade sig mærke af særlig meget ...
En reaktion kommer der dog sandsynligvis på et eller andet tidspunkt, for der er rigtig mange skift i det jeres dreng nu skal opleve. Han skal flytte hjem, land, starte i børnehave og også være storebror ... Det positive er dog, at han jo hele tiden har jer og dermed sin trygge, faste base, og han vil spejle sig rigtig meget i jer. Når han mærker at I virker glade, forventningsfulde og har det godt med alt det der sker, så vil han også have det godt. Han bruger jer som et spejl, så hvis I er rolige og glade så er han også mere rolig og glad og hvis han oplever jer stresset og til at mangle overskud, så vil han også blive påvirket af dette og virke mere stresset selv.
Positivt er også at du jo skal på barsel og du vil derfor have god mulighed for at køre ham ind i børnehaven. Du vil kunne give ham korte dage, så han nogle dage afleveres lidt senere og hentes lidt tidligere og du vil nogle dage kunne lade ham være ...
... hjemme, når du mærker at han har særligt brug for dette. Det kan være rigtig dejligt at komme væk hjemmefra, fordi den lille ny også fylder hjemme, men det kan også være rigtig dejligt at få lov til at være hos mor og den lille baby og opleve at det er ret kedeligt og netop sjovere at være i børnehaven ...
Det lyder også som om at bedsteforældrene vil bo i nærheden af jer, når I kommer til Danmark og måske vil de nogle gange kunne hente ham eller lave hyggelige ting sammen med ham, så han på den måde også mærke det gode ved alt det nye der sker.
Det kan være en god idé at køre ham ind i børnehaven ved at besøge børnehaven først, så han ved at han skal derhen, lige har mødt stedet, talt med de voksne, set sin plads/hylde hvor hans ting skal være osv. I kan købe en "børnehavetaske", hvor han kan have sin madpakke, indesko, skiftetøj osv. så I på den måde forbereder ham og gør ham parat. Når I besøger børnehaven vil det være godt at du er med og er der sammen med ham, lader ham prøve lidt af tingene på legepladsen osv. Og så skal du naturligvis aftale med pædagogerne, hvordan I skal gøre fremover. Alt efter hvordan han virker og reagerer, så må du vurdere om du skal være der sammen med ham de første gange eller om du skal gå og aflevere ham. Naturligvis fortælle ham at du kommer igen, når han har spist frokost eller lignende, så han har lidt fornemmelse af hvornår du kommer. Og du skal naturligvis holde hvad du lover :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det vil være rigtig godt hvis du kan lave en aftale med en fast pædagog, der tager sig af ham og som du afleverer ham til, som han vinker farvel sammen med osv. Det vil være vigtigt for ham at mærke at du er tryg ved hende og når du går, så er det hende der tager sig af ham. Hvis han har brug for hjælp, så kan han henvende sig til hende. Så han på den måde ved, hvad han skal :)
Og så er det en rigtig god idé med et billedealbum af familie, venner osv. som han også kan have med i børnehaven og netop vise pædagogen, hvis han savner jer eller savner de ting han tidligere har haft i sit liv :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.