Svar: Gylp og opkast
Kære Winnie
Tak for dit brev :)
Børn kan godt i forbindelse med sygdom, - forkølelse, irriterede slimhinder i halsen, hoste eller lignende pludselig begynde at kaste deres mælk op og du skal naturligvis holde øje med hende og hvis det bliver ved, få hende set af jeres læge.
Ofte er en maveinfektion også forklaringen på at barnet pludselig kaster op. Det skyldes ofte en virus og varer ofte kun et par dage, så går det over igen.
En tredje forklaring kan også være at hun har forstoppelse og at maden derfor har svært ved at komme igennem systemet og det kan være en god idé at overveje om hun skal have f.eks. laktulose i en periode, så du er sikker på at der er passage og afføringen kommer uden problemer.
Hun kan også "bare" have et par dage, hvor hun er lidt forkvalmet og ikke rigtigt kan holde maden i sig og så går det over igen og man finder ikke rigtig ud af hvorfor ...
Smerter i ørerne kan også udløse madlede og give gylp og opkast ...
Det vigtigste hos jer er at du holder øje med om din datter bliver dehydreret, altså får væskemangel. Du skal holde øje med at hun stadig tisser og at der kommer væske ...
... igennem systemet. Våde bleer er tegn på at hun stadig får væske nok :)
Når mælken der kommer op, ser forskellig ud, så er det fordi den nogle gange kommer retur før den er blevet bearbejdet og andre gange først kommer retur når hun er begyndt at optage næringen fra den. Det er naturligvis også vigtigt at hun får næring af mælken og derfor tager på som du selv er opmærksom på, men lige nu er det især hendes væskeindtag, du skal give størst fokus :)
Det er en god idé ikke at give hende mælk igen lige efter hun har kastet op. I stedet kan du give hende lidt kogt vand. Det renser for det første munden, så hun ikke har smag af "sur mælk" i munden og samtidig giver det kogte vand lidt ro i maven. Bare små mængder, måske bare 25 ml. og gerne kogt lunkent vand. Koldt vand kan irritere maven ekstra.
Læg mærke til om hun sveder i forbindelse med opkastningen, om hun bliver kold, slap og virker påvirket af sine opkastninger eller om hun er fuldstændig upåvirket. Hvis hun virker "syg" skal du lade hende se af lægen. Altid hellere en gang for meget end for lidt :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


