Svar: Putteproblemer og nattelige opvågninger

---

Kære alenemor til den dejligste dreng i verden

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres liv det sidste 1 ½ år .. :)

Der er for mig at se ingen tvivl om at det hele naturligt spiller ind, - alt det der er sket, I forældre gået fra hinanden, du har boet sammen med dine forældre, flyttet igen, fået ny kæreste, din dreng har været syg, drænanlæggelse osv., start i institution/dagpleje, bo hos far osv. osv. Der er sket rigtig meget i hans lille liv og det er helt naturligt at han søger og viser stort behov for tryghed.

Og derfor er det også rigtig vigtigt at du lytter til dig selv og til det du føler er rigtigt. Du skriver "Mit moderhjerte og alle mine værdier og instinkter, siger mig bare, at det er helt forkert, at han skal være SÅ ked af det før end han kan sove" og når du føler det sådan, så er det forkert. Så vil du ikke godt prøve at lytte både til din dreng og til dig selv og ikke til alle mulige andre og deres idéer om, hvordan ting skal være. Det er dig der kender din dreng bedst og det mødrene hjerte tager altså sjældent fejl, så stol på dig selv, dine værdier og ikke mindst dine instinkter! Det der føles rigtigt er som regel rigtig og det der føles forkert er forkert ...

Det lyder for mig som om at din dreng har brug for tæt fysisk kontakt, når han skal sove. Det lyder som om at hvis han kunne få lov til at ligge ved siden af dig, mærke dig, mærke din varme og tætte kontakt, så ville han sove i løbet af kort tid. Jeg tror faktisk også, at hvis du var alene så ville du måske lade ham sove i din seng og der ville ikke være nogen problemer ...? Men nu er det vigtigt at han lærer at sove for sig selv og så er det udfordringerne opstår ...

En mulighed kunne være at du sløjfede tremmesengen på hans værelse og i stedet lagde en stor madras på gulvet. Så kunne han sove der, du kunne sidde ved siden af ham, holde ham i hånden, læse godnathistorie osv. som han kender og er tryg ved. Du kunne have samme trygge ritual, være der for ham, som han har brug for og han kunne trygt falde i søvn. Vågner han om natten, så kunne du evt. gå ind til ham og lægge dig hos ham og få ham til ro igen, eller han kunne komme ind til dig/jer. ...

---

---

...

En måde at lære ham at sove i tremmesengen på og stadig lære at du er der og ikke går fra ham kunne være det jeg kalder for "stryge tøj metoden". Det handler om at du putter ham og derefter, så stiller du dig i nærheden, så han kan se dig og høre dig og laver noget praktisk. Det kan være at ordne strygetøj eller lægge tøj sammen.

Det at være i gang med noget praktisk og monotomt, noget kedeligt, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig, der er ikke noget hyggeligt, ikke noget du går glip af og samtidig kan I så verbalt betrygge ham ved at fortælle at du er der og holde fast i at han skal sove.

---

---

---

Du kan sige direkte "Jeg er lige her, læg du dig ned skat", denne lille kommando "læg dig ned" kan han godt forstå og det kan være af stor betydning at han selv lægger sig og at det ikke er dig der går hen og lægger ham ned og han så rejser sig op igen og igen.

De er vigtigt at I kommunikerer, han kan kalde "Moaar?" og du kan svare "ja jeg er lige her skat, sove nu, nat-nat" eller lignende. Det er vigtigt at I har denne kontakt og han fornemmer at du hele tiden er der og at du samtidig sender et signal til ham om at du ikke sidder og venter på at han skal sove, men laver noget praktisk noget kedeligt. Og at du netop betrygger og beroliger og lader ham mærke at du stadig er der, du gør ham tryg :)

Og denne metode kan så stille og roligt udvides med at gå til og fra - ikke hvor du siger til ham at han skal sove og at du kommer om lidt, for så vil han natuligt godt kunne ligge og holde sig vågen for at sikre at det passer og kæmpe imod søvnen. Men hvor du går, fordi du har noget praktisk at gøre f.eks. hente tøj. Du skal altså ikke være væk i mere end de få minutter det tager at hente lidt nyt tøj, som du så stiller dig på værelset og lægger sammen. Han skal ikke nå at blive ked af det, når du går, men blive bevidst om at du naturligt kommer, når du har sagt og samtidig også undgå presset om at han skal sove. Det er ikke fordi han skal sove at du går, men du går fordi du lige skal hente noget.

Jeg håber at du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---