Annonce

Annonce

Svar: Flaske og mælk


28. april 2012

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Linda

Desværre er barn og forældre ikke altid enige om, hvornår det er passende at stoppe amning og gå over til flaske og jeg er nødt til at sige, at det er ikke altid det lykkes at få barnet til at tage flaske. Jeres datter kan godt være så glad for den ægte vare, at hun kategorisk vil nægte at tage sut eller flaske til sig - og så må det være sådan ...

Det sker dog, at børn nogle gange pludselig accepterer nærmest fra den ene dag til den anden, så I skal bestemt ikke give op. Det kan også sagtens være at hun vil acceptere flasken, når du starter på arbejde og der ikke er mulighed for noget andet, - det er også set før ... :)

Og ellers må hun få mælk af en kop, når hun skal passses. Når hun er 8 måneder gammel vil hun være bedre til at drikke af en kop og hendes behov for mælk og vand må så stilles den vej igennem. Den der skal passe hende i juli må forsøge sig frem, nogle gange lykkes det ved at give flasken i barnevognen, andre gange ved at lægge sig med hende og give hende flasken i dobbeltsengen - og igen, nogle gange lykkes det, fordi ...


Annonce

... hele situationen er anderledes end hun er vant til og så accepterer hun det.

I 8-9 måneders alderen vil 3 amninger i døgnet ofte være passende og i mange familier ligger disse hensigtsmæssigt aften, sen aften og tidlig morgen. Det betyder at hun i løbet af dagen kan drikke vand af en kop og på den måde få dækket et stort del at sit væskebehov, hun kan få ost, lidt tykmælk eller lignende og få kalk den vej igennem og om aftenen og natten kan du så sikre hende den mængde modermælk hun har behov for. Det kan på den måde godt lade sig gøre at amme hende selvom du starter på arbejde og dermed sikre hendes behov.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Jeg synes som du, at det er rigtig ærgerligt, hvis du ikke kan komme med til bryllup på grund af amning og hvis hun har rigtig meget brug for dig og for brystet og bliver helt ulykkelig, så kunne I måske arrangere, at den der skal passe hende er i nærheden med hende, så du kan gå lidt til og fra festen og amme hende, når hun har brug for det, f.eks. inden hun skal sove ... bare en tanke.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

28. august 2025 | Amning | 14 mdr.

Konstant ammesøgende

Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2025 | Amning | 13 mdr.

Aftenamning

Kære Helen. Vores datter ammes fortsat delvist. Hun ammes slet ikke om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce