Svar: Natmad - 10 mdr.
Kære Mette
Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :)
Med den alder din datter har nu vil det være passende med to amninger i døgnet og jeg vil anbefale at disse amninger ligger aften og sen aften. Det betyder at amningerne i løbet af dagen skal erstattes af mellemmåltider og det betyder også at din datter nu skal lære at sove uden at få bryst.
Hos jer handler det både om at din datter skal have mere rigtig mad, men også om at hun skal lære at sove uden at blive ammet først og hun lærer det i første omgang om dagen og så kan de nye rutiner flyttes til aften og nat ... :)
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden amning
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg. Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet eller mos fra glas. Vand af kop.
14.30: ½ bolle med smør, frugt, en portion tykmælk med revne æbler, banan eller lignende, vand af kop.
Puttes til middagslur uden amning
Før aftensmad 17: En tallerken med lidt grønt - kogte ærter, majs, stykker af gulerod, rød peberfrugt eller lignende. Vand af kop.
Aften 18: kød, fisk, pasta, ris, grøntsager, sovs osv. Mad der tager udgangspunkt i den mad I andre spiser, gode børnevenlige retter. Mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød ca 19.30 som skal mætte hende ekstra til natten
Ammes og puttes kl ca 20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover uden yderligere ...
... bryst til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.
Det er som sagt vigtigt at jeres datter nu lærer at sove uden bryst om dagen og derefter også lære at sove uden brystet om aftenen. Hun skal om dagen have mellemmåltider at sove på og vand af kop og det vil være godt, hvis hun om dagen sover i sin barnevogn - og om aftenen skal hun ammes og puttes så hun registrerer at hun puttes og ikke har bryst i munden, når hun sover.
Start med at amme hende og stille og roligt skal du så afkorte amningen mere og mere, ved at trække brystet til dig og kærtegne og berolige i stedet med dine hænder på hendes krop, holde hende i hånden, vugge hende lidt imens hun ligger ved siden af dig i sengen (din seng). Så hun lærer at overgive sig til søvnen uden at have brystet i munden. Når hun kan falde i søvn uden brystet, så kan hun flyttes til egen seng efter amning og så lære at sove der, med de samme kærtegn, holden i hånd osv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Metoden med at amme liggende i din seng og så flytte hende i egen seng derefter kan være god at bruge, da hun lyder til at være meget tryghedssøgende og have brug for at være dig nær. Det er vigtigt at hendes putteritual minder så meget om det ritual hun kender, men at hun nu lærer at falde i søvn i egen seng, hvis I forventer at hun skal kunne sove der hele natten uden at søge dig og brystet igen og igen ...
Og så skal du naturligvis også være sikker på at hun ikke har problemer med ørerne eller andet. Det hjælper at blive ammet, hvis man har ondt i ørerne, for det at die ved brystet letter på trykket i ørene ... Der kan således godt være en sammenhæng mellem øreproblemer og hyppig søgning mod brystet ...
Rigtig meget held og lykke fortsat og også rigtig god påske til jer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.