Brev:
Min datter vil kun være hjemme
Kære Helen
Jeg skriver til dig, fordi jeg simpelthen ikke kan overskue situationen lige nu. Min datter blev 3 måneder i søndags og er som regel en meget glad og opmærksom lille pige. Jeg ammer hende fuldt ud, og hun tager rigtig flot på. Jeg er alene med hende (hun er donorbarn).
Hun har fra hun var en måned ca lige skulle se tingene an, når vi kom nye steder, men hun har været tilfreds og glad, når bare hun var på min arm. Vi har for 14 dage siden været en uge i Norge med mine søskende (+familier) og mine forældre, og det gik virkelig godt. Hun var glad og pludrende, og de andre måtte også gerne gå med hende og snakke med hende. Hun reagerede dog, når der blev for meget larm og virak - der var 6 børn mellem 3 og 7 år, så de kunne godt skabe lidt larm, når de var samlet.
Den sidste uges tid har hun dog ændret sig, når vi har været ude. Hun bliver fuldstændig utrøstelig og nærmest skriger sig hæs. Hun bliver en flitsbue, hvis jeg prøver at lægge hende til brystet, og jeg kan kun få ro på hende, hvis jeg går i enerum med hende, og så tager det noget tid, før jeg så kan amme hende og hun falder helt til ro. Derefter kan hun godt sidde hos mig og bare kigge, men pludselig bliver det for meget, og så skriger hun igen.
Det lyder som om, vi er i byen hele tiden, men det er vi altså ikke. Det behøver ikke være større selskaber. I dag var vi fx i mødregruppe, og det var ret stille og roligt, men hun blev stadigvæk helt ude af den.
Samtidig med dette sover hun stadig ret dårligt om dagen, hvis ikke jeg går med barnevognen. På virkelig gode dage tager hun en time, før jeg skal gå med hende, men det er sjældent - oftest er det kun 20 minutter. Jeg forsøger at give hende en rytme, så hun sover 1-1,5 time formiddag og sidst på dagen og 2 timer midt på dagen, men som du nok kan regne ud, ...
... bliver det til en del kilometers gåtur. Det spiller selvfølgelig ind, når vi skal noget, for så kan jeg ikke gå med hende, og så sover hun kortere.
Hun sover godt om natten. Hun får mad 2-3 gange, fra vi går i seng, til næste morgen.
Jeg føler mig et udkørt lige nu. Jeg føler mig låst fast, synes aldrig min krop er i ro, da jeg hele tiden skal være opmærksom på, hvornår hun vågner og være klar til at skulle ud og vandre. Jeg har brug for at se andre voksne ind imellem, da jeg jo er alene, men lige nu kan jeg ikke droppe ind til en kop kaffe, da min datter vågner, når vognen stopper, og hun bliver ked af det, hvis hun kommer med ind.
Måske tænker du, at det kun er en uge, men den dårlige dagssøvn har stået på længe, og mit åndehul har været, at jeg kunne komme lidt ud - bare en time, og at andre kunne gå lidt med hende. Samtidig har hun altid været lidt reserveret, og jeg er bange for, at det bare er en udvikling af det. Jeg har altid mærket efter og har faktisk været god til at sige fra, når alle mulige ville holde hende, så hun har fået lov at opleve nye ting fra min arm, og det plejer at virke ok.
Jeg spekulerer også på, om der er noget galt med hende - det er jo den reaktion, jeg får: Har hun ondt i maven? Hvad er der galt med hende?
Og nogen siger: Det bliver hun da nødt til at lære (altså at komme i byen). Jeg ved bare ikke hvordan, hun skal lære det. Jeg tror ikke, der er noget galt med hende, da hun bliver glad igen, så snart hun sidder i autostolen.
Jeg må hellere skrive, at min datter blev vaccineret for 5 dage siden, men hun har ikke reageret på selve vaccinen (altså haft feber eller været dårlig).
Det blev langt og usammenhængende, men jeg er vist også lidt usammenhængende efter en opslidende tur i mødregruppe, hvor lillepigen bare græd.
Kærlig hilsen
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.