Svar: Hvordan håndtere sammenbrud hos 6-årig?

---

Kære Louise

Du skal møde din datter præcis som du gerne selv vil mødes.

Forestil dig at du går ind til din chef, fordi der er noget der frustrerer dig, noget du er vred over, ked af eller andet. Hvordan vil du helst mødes?

1. Din chef møder dig med et "tag dig sammen", "du er urimelig", "gå med dig - og så kan du komme tilbage, når du kan finde ud af at opføre dig ordenligt!"

2. Din chef møder dig med "hvad sker der?", "Kom lige her og sæt dig ned", "lad mig høre, hvad bliver du så vred over?"

Hvis din chef møder dig som i eksempel 1, så vil du sandsynligvis ikke have det ret godt, hvorimod hvis du bliver mødt som i eksempel 2, så vil det være bedre. At du møder din datter med lydhørhed, invitere hende til at tale om hvad der sker, viser hende at du gerne vil hjælpe og prøver at finde ud af, hvorfor hun reagerer som hun gør, betyder ikke at hun får ret. Det er ikke sikkert at tingene bliver som hun gerne vil have dem (det er ikke sikkert du får den lønforhøjelse du gerne ville have af din chef), men det betyder rigtig meget at man føler sig lyttet til og at der er plads til at man kan reagere og vise sin frustration ...

Jeres datter er i en alder af 6 år naturligt mere selvstændig og vil også meget gerne ses som en stor pige. Hvis ikke hun går i skole, så skal hun sandsynligvis starte til sommer og det giver naturligt udfordringer og der stilles andre krav til hende. Det at skulle identificere sig selv som et større barn er rigtig dejligt og hun nyder det, men det er også svært nogle gange og helt naturligt at hun stadig også skal ses som en lille pige.

Mange forældre oplever at børn i denne alder virker trodsige eller svarer igen "du bestemmer ikke over mig", "det bestemmer jeg selv!", "det gider jeg ikke" eller lignende, hvilket er en helt naturligt måde at barnet viser sin øgede selvstændighed på og netop øver sig i at "være stor". Men anfald af frustration forekommer stadig - det du oplever som "sammenbrud" og det er vigtigt at vise jeres datter at når det hele bliver for meget for hende, så er det stadig okay. I kan godt rumme det og klare det.

Det ...

---

---

... der ofte frustrerer jer forældre er at hun kan veksle imellem at være sød, stor og fornuftig til pludselig at te sig som et lille barn - og ja, nogle gange kan du naturligvis godt tale med hende om, hvad du forventer af hende nu og at den opførsel ikke er okay. Men du skal vurdere situationen og du skal ikke tale med hende om det, før der atter er ro på - og især er det her vigtigt at du lytter, forsøger at finde ud af hvorfor reaktionen kom og pejler ind på om du måske har gjort noget hun blev ked af eller vred over - ligesom du også skal forsøge at vise hende, hvad hun kan gøre en anden gang. Så fokus ikke altid er på at hun gør noget forkert, men mere på, hvad hun kan gøre i stedet.

Man kan godt holde familiemøde med en pige på 6 år og det kunne være en rigtig god idé. Simpelthen for at få hende til at sætte lidt ord på, hvad der sker en gang imellem - forklare at I bliver kede af det, at I ikke ønske at blive sure og skælde ud. Sætte lidt ord på, hvad I forventer af hende osv. men også få hende til at sætte ord på, hvordan hun oplever jer - og så skal I virkelig lytte til hvad hun siger. Det kan f.eks. godt være at hun føler at lillebror fylder for meget og at I ser ham mere end I ser hende - I synes ikke I gør forskel, men hun oplever det og føler det - og det er vigtigt at I i en sådan samtaler lytter, anerkender og tager det til jer, som hun fortæller jer og ikke går i forsvars position og siger "det gør vi i hvert fald ikke!" eller "vi tager os da også meget af dig" eller lignende.

---

---

---

Og med hensyn til om hun skal have lidt ro for sig selv - så spørg hende. Det kan sagtens være at hun selv kan sætte lidt ord på og sige, at nogle gange vil jeg helst bare være alene og det er så okay. Det kan også være at hun siger, jeg vil faktisk helst have at I er der og så er det sådan. Hun er, som du skriver, god til at sætte ord på sine følelser og det skal I virkelig udnytte :) Tal med hende om, hvorfor hun nogle gange reagerer som hun gør og hvad hun gerne vil have at I gør i en sådan situation - prøv om hun kan sætte lidt ord på det :)

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---