Svar: Mit barn sover ikke
Kære Marijana
Tak for dit brev og velkommen til :) Du giver mange gode informationer om din datter og det er rigtig dejligt.
Du fortæller at din datter aldrig rigtig har haft nogen rytme og det vil være rigtig godt at I arbejde på dette nu. du fortæller at hvis du går med hende, så kan hun godt sove en længere lur og derfor vil jeg foreslå at du går med hende hver dag, når hun skal sove middagslur, så hun stille og roligt kommer ind i en rytme, hvor hun sover en længere lur midt på dagen.
Jeg kan se ud af planen at din datter får grøntsagsmos til aften - hun lyder til at være motorisk en rigtig aktiv pige og hun har naturligt brug for mere mad. Det vil være rigtig godt hvis hun kan få skemad flere gange dagligt og nu hvor hun er 6 måneder må hun også meget gerne få lidt mad i hånden som hun kan gumle på selv - naturligvis under opsyn, også når hun har så mange tænder som hun har :)
Det vil være rigtig godt hvis du kan begynde at give hende grød eller grøntsagsmos til frokost nu og så i løbet af de næste 14 dage begynde med morgengrød om morgenen og derudover frugt til mellemmåltid. Det vil sige at jeg foreslår en fast rytme, en dagsplan, som I stille og roligt skal op på i løbet af de næste 3 uger, der ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre indtil kl. ca 7.30 hvor hun vækkes stille, roligt og blidt og dagen begynder.
Morgen 8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur kl 10, sover måske 1 time
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes stille og roligt med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur kl 13-13.30. Puttes i barnevognen og du går en tur, så hun får en lur gerne på 2 ½ time her
Eftermiddag 16: Ammes og tilbydes også gerne lidt frugtmos og frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18 :Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk, ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 24: Ammes rigtig ...
... godt gerne fra begge bryster og begynder herefter at kunne sove uden amning til næste morgen tidlig
Jo mere fast rytme og struktur du kan lave på dagen, jo lettere vil I naturligt også have ved at putte hende om aftenen. Det er vigtigt at du starter dagen til et fast tidspunkt hver dag, for at få rytmen kørt ind og for at du på sigt kan komme frem til et fast puttetidspunkt om aftenen - en god rytme starter om morgenen :) Uanset om det er hverdag eller weekend :)
Du skal ikke være urolig over at hun ikke sover så lang en formiddagslur, hvis du så hjælper hende med at sove en længere middagslur ved at trille hende en tur. Det er helt okay at gøre dette. Du kan også nogle dage vælge at lægge dig med hende og amme hende og sove sammen med hende, så I begge får en middagslur. Lige nu er det vigtigste at få påvirket hendes indre ur, så hun vænner sig til og føler behov for en lur midt på dagen :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan være en idé at koble hendes tremmeseng til jeres seng og dermed udskiftet vuggen med tremmesengen. I kan evt. fjerne siden af tremmesengen og sætte sengen sammen med jeres seng. I skal her naturligvis sikre jer at det sikkerhedsmæssigt er forsvarligt at gøre det. Fordelen er at hun kan blive puttet i egen seng og at du kan ligge i din seng, berolige hende med dine hænder, kærtegn osv. og på den måde kan I begge sove godt :)
Du fortæller at du har været besvimet af udmattelse - og det går naturligvis ikke. Få lige lægen til at tjekke din blodprocent, måske du mangler jern ..?! Derudover skal I naturligvis overveje om far skal mere på banen og om I hører til dem, hvor en flaske må prioriteres. Hvis far skal tage over, vil det være rigtig godt at jeres datter lærer at tage imod en flaske - den skal i givet fald gives hvor du normalt ville amme. Der er naturligvis altid en risiko for at hun ikke vil tage en flaske med den alder hun har, der er også en risiko for at det betyder at amningen vil stoppe - men hvis du ryger i gulvet af ren og skær udmattelse, så må man nogle gange træffe valg, som på sigt sikrer hele familien og gør det godt for jer alle tre! :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.