Brev:
Mad og mælk - 4 mdr.
Kære Helen,
Ja, så er jeg her igen. Jeg er blevet meget glad for at modtage dine svar og føler virkelig du med det samme forstår, hvad det er jeg egentlig spørger om.
Desværre er jeg ikke helt på bølgelængde med den sundhedsplejerske som er kommet hos os. Det er som om hun kun vejleder ud fra at alle børn skal starte med alting på samme tid (eller nogenlunde samme tid).. Som nu for eksempel vores datter, som kun lige er 4 måneder. Hun har i et par uger nu, været meget optaget af vores mad. Følger med øjnene når vi spiser, rækker ud efter min kop osv. Hendes tunge er konstant ude af munden på hende og hun hviner højt med sin stemme, alle tre ting som du beskriver hører til 6 måneders alderen (har lige købt din bog om kost). Derfor mener jeg det vil være en god ide at starte lige så stille med at give hende grød en gang dagligt, ved frokosttid. Vores sundhedsplejerske mener vi skal vente da hun stadig er så lille (hun har ikke set hende siden hun var 2 måneder, men hun mener generelt det er for tidligt ved 4 måneders alderen og bedst at vente så længe som muligt??).
Hun sover regelmæssigt i dagtimerne, 3 lure om dagen. Falder selv i søvn i barnevognen, den sidste lur går jeg en tur på en halv time. Hun spiser rigtig godt hos mig, efter hun nu har fået lidt ro på efter en periode med "koncentrationsbesvær" ;-) (tror det var et lille tigerspring, hvor hun sov dårligt, spiste lidt og var sur sur sur hele dagen lang..)
Hun er dog begyndt KUN at spise inden hun skal puttes til lur og ikke som før dette spring, hvor hun spiste både når hun vågnede og inden jeg puttede hende, hun begyndte faktisk at skælde ud hvis jeg lagde hende til når hun vågnede. Det fungerede ellers godt et stykke tid, men måske er mælkemængden sat tilstrækkeligt op nu..?). Men det betyder jo også at der er plads til grød når hun vågner fra formiddagslur... eller?
Vi er begyndt for 2 aftener siden at have helt fast aftenritual, med bad, massage, godnatsang, amning og så en flaske mme, hvilket hun aldrig har fået før, men hun sluger hurtigt 200 ml. efter jeg har ammet hende længe ved begge bryster, så tænker hun har haft brug for det. Det betyder til gengæld at hun ikke melder sult igen før tidligt næste morgen. Er det ok? Skal jeg vække hende midt om natten og amme? Hun vågner jo lidt ind imellem og så ssshhh'er jeg hende ret let i søvn igen, eller giver hende sut. Så er hun vel ikke sulten? Samtidigt er der jo så fare for at min produktion falder... hmm, men hun virker nu så tilfreds med at sove de 8 timer i stræk. Hun sover:
20-04.30
05-06.30
08.30-10
12.30-15
16.30-17
Alle er cirka tidpunkter, i morges vågnede hun for eksempel spilvågen efter at have sovet fra 20-05 og så var gode råd jo dyre. Jeg pakkede hende ind i dynen og gik lidt med hende og så ...
... sov hun fra 05.30-06.30 på min arm. Jeg tænker måske hun ville kunne sove indtil 06.30 hvis jeg ammede ved 3 tiden? eller hvad synes du?
Hun har før haft svært ved at sove videre der ved 5 tiden hvor hun normalt har vågnet, også før vi prøvede med flasken. Det virker dog til at hun har nemmere ved at finde ro, hvis hun har sovet siden kl.20 og ikke 21, som før.... Ja, tror kl 21 er for sent for hende at sove, da det betyder at hun bliver overtræt om aftenen, hvilket var grunden til at vi rykkede puttetidspunktet i første omgang. Men er efterhånden meget træt af at skulle op kl 5 med et langt fra udhvilet barn og visse hende i søvn i armene! Min ryg er også helt knudret sammen (jeg har en sheuerman mellem skulderbladene og får let smerter i ryggen).
Hun er en aktiv pige, triller, drejer om egen akse når hun ligger på maven, står med lidt støtte, sidder faktisk selv imellem mine ben for eksempel.
Men altså, kan vi begynde med grød til frokost? (hun har ikke bøvl med maven pga erstatningen, udover lidt ekstra prutteri og en anelse mere "grynet" afføring) Skal vi fortsætte med flaske til sovetid? Er det ok at hun ikke spiser i 8 timer om natten? Er der noget jeg kan gøre for at hun ikke skal have sutten hver gang hun vågner lidt? Så hun selv kan sove videre og både hun og jeg ikke får afbrudt søvnen så ofte?
Måske du i virkeligheden kunne hjælpe med at få stykket en plan sammen som passer udfra de beskrivelser jeg har givet? Det ville bare være så skønt! Går jo hele tiden og mingelere og pusler med det inde i hovedet :-)
Tak på forhånd :-)
Og tak for din anbefaling af artikeler om "high need babies". Det var en KÆMPE glæde at læse herom og både jeg og min kæreste græd da vi læste om det. Det har været meget hårdt at føle disse måneder at vi var knapt så duelige som de andre småbørnsforældre, at vores datter var så utilfreds så ofte og at vi var SÅ trætte. Vi har mailet den rundt til de nærmeste familiemedlemmer og blevet mødt med stor forståelse og det har bare været så dejligt! For de havde svært ved at forstå hvorfor vi ikke kom på besøg, hvorfor de ikke kunne holde vores datter osv....TAK!
Og venlig hilsen :)
PS: Jeg vil tilføje at jeg har forsøgt som du rådgav, at tage min datter over til mig inden hun vågner helt op, tidlig morgen, amme liggende og så se om hun ikke kunne tage en time mere hos mig. Men hun forbinder helt tydeligt dét at komme over i vores seng, med at vågne op. Plejer nemlig altid at ligge og putte og snakke lidt med hende de gange det er lykkedes at hun sover lidt videre i sin egen seng efter aming kl 05. Så tror den bedste chance er at jeg ammer siddende og så forsigtigt får hende ned i hendes seng igen, når hun begynder at holde lange pauser med at sutte. Desværre lykkes det bare så sjældent!
Kh. D.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder