Svar: Vores søn vil ikke sove - 19 mdr.
Kære mor
Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at høre at både du og din mand har fundet hjælp i tidligere spørgsmål og svar :)
Der er flere ting der spiller ind hos jer og jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med jer. Du har naturligvis ret i at dit behov for at han skal lære at sove i egen seng, fordi du selv havde rigtig svært ved det som barn, naturligt godt kan overskygge din drengs behov og gøre at der bliver stillet lidt for store forventninger til ham omkring søvn og det at kunne sove alene. Han er jo ikke 12 år, men bare et lille myr på 19 måneder .. .:) Der er jo en grund til at du som barn var bange for at sove alene og at du ikke fik hjælp til at tackle dette ... og det har været en helt anden situation, end du står i med jeres dreng nu.
Det lyder også som om at der næsten er to yderpoler hos jer - enten skal han sove i egen seng eller også kører I rundt med ham i bilen .. og der findes jo masser af ting man kan gøre derimellem - også selvom man næsten kan gå i panik, jeg ved det godt :) Og det har du jo også opdaget, når I f.eks. tager ham ind i jeres seng og lader ham falde i søvn hos jer og derefter flytter ham i egen seng, hvor han så sover trygt og godt til næste morgen tidlig. Det er rigtig fint og helt okay. Det fungerer jo og han forbinder det at sove med noget trygt og dejligt og har tilsyneladende ingen problemer med at blive flyttet. Der er ikke tale om at han vågner hver time og søger jer hele natten, tværtimod.
Og det lyder faktisk som en god løsning, netop fordi det gør jeres dreng tryg og samtidig holder I fast i at hans seng er på hans værelse og at han i princippet sover der. Hvilket jeg sagtens kan følge dig i og det er et helt reelt ønske fra din side, det er okay.
Det er sådan at børn netop i 18-20 måneders alderen ofte sover dårligt. De vægrer sig mod at sove og de vågner også ofte med gråd om natten. Det handler om at de i denne alder, begynder at få lidt mere farefornemmelse.
At jeres dreng har farefornemmelse betyder at verden nu opleves større og mere farlig - han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og om natten.
For alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når han drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan virke meget tryghedssøgende i denne alder.
Derfor er det vigtigt at I giver jeres dreng den nærhed og ro som han lige nu viser behov for, gør ham tryg, når ...
... han skal sove og hjælper ham med at overgive sig til dagen. I skal hjælpe ham med at slippe alle oplevelserne og finde ro nok til at kunne sove. Og I kan så gøre det ved at lade ham falde i søvn hos jer, men I kunne også lære ham atter at sove på eget værelse og være tryg ved at falde i søvn i sin seng.
Det er en rigtig god idé at I sætter jer med ham om aftenen, lader ham sidde lidt på skødet, få godnathistorie der, ligeså stille få ham over i egen seng, læser videre på historien, synger lidt for ham, taler med ham giver jer god tid og prioriterer at lade ham mærke at I er der.
Og så skal I tale med ham om dagen, om alt hvad der er sket af gode og mindre gode ting, så I hjælper ham med at få noget af det bearbejdet inden han skal sove. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker, derfor skal I hjælpe ham af med noget af hans tankemylder inden sengetid, ved netop at tale lidt med ham om dagens hændelser: "i morges da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i vuggestue og så legede du med ..., men så faldt du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den episode.
Der må gerne være lidt dæmpet belysning og han skal have sin bamse og sine sutter med i seng. Sengen skal være rar at ligge i, døren skal være åben ind til værelset, så han stadig kan høre jer og mærke at I er der. Det er vigtigt at han er fuldstændig tryg.
For at lære ham at sove uden at I behøver være der og uden at han bliver ulykkelig, hver gang i går eller ligger og holder øje med jer og kæmper mod søvnen for at sikre sig at I ikke forsvinder, så kan det være en rigtig god idé at bruge det, som jeg kalder for "strygetøj-metoden".
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det går ud på at I putter ham og derefter stiller I jer i nærheden, gerne på hans værelse eller lige ved døråbningen, så han kan se jer og høre jer og I laver noget praktisk. Det kan være at ordne strygetøj eller lægge tøj sammen.
Det at være i gang med noget praktisk og monotomt, noget kedeligt, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig, der er ikke noget hyggeligt, ikke noget du går glip af og samtidig kan I så verbalt betrygge ham ved at fortælle at I er der og holde fast i at han skal sove.
I kan sige direkte "Jeg er lige her, læg du dig ned skat", I kan svare når han kalder "Moaar - ja skat, du skal sove nu, mor passer på dig" eller lignende og sender samtidig et signal til ham om at I ikke bare sidder og venter på at han skal sove, men som sagt laver noget kedeligt. Og I betrygger og beroliger og lader ham mærke at I stadig er der, I gør ham tryg :)
I kan købe filmklippet "Stryge-tøj metoden" om Smilla fra min dvd "Sådan sover dit barn" til 35 kroner netop om denne metode.
Jeg håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.