Svar: Mulighed for ammestop?
Kære Mor
Det anbefales at din dreng får modermælkserstatning eller modermælk til han er 1 år og at han får ca 500ml i døgnet. Du må gerne sikre hans indtag ved også at give ham komælk og komælksprodukter, det er helt fint og han kan med den alder han har nu, godt få større mængder komælk, men hvis du stopper med at amme, synes jeg du skal bibeholde modermælkserstatning i grød og mos, så han ikke udelukkende får komælk.
Man kan godt overveje om en flaske skal introduceres, fordi han jo er vant til at sutte og finder ro ved dette, når han skal sove. Det at drikke mælk af brystet er hans genkendelige putteritual og han lyder til at sove rigtig godt med denne rytme. Og det der kommer tættest på og som vil gøre det lettest for far at overtage - ja det er flasken.
Det vil også have den fordel, at du også ved præcist hvor meget han får og han vil af flaske sandsynligvis kunne drikke større mængder, end han vil kunne af en kop. Han skal have modermælkserstatning i flasken og hvis han får 400ml mme dagligt, så behøver han ikke at få jerntilskud ved siden af, men dækkes ind via erstatningen.
At introducere flasken nu har dog den ulempe at han jo skal af med den igen og det anbefales at flasken trappes stille og roligt ud efter 12 måneders alderen - de fleste børn slipper flasken helt i 13-14 måneders alderen ... Det er derfor en overvejelse værd, hvorvidt I vil introducere en flaske nu og lade ham have den i måske 3-4 måneder og så fjerne den igen eller om I hellere vil forsøge at skabe et nyt ritual, hvor han hverken får bryst eller flaske ...
Alternativet til brystet og flasken vil være at han får lidt lun mælk af en kop. Det kan være modermælkserstatning eller sødmælk. Han kan derudover også med fordel få en godnatgrød eller en banan, så han er fyldt ...
... ekstra op i maven og ikke føler sult, inden putning. I kan synge for ham, tale beroligende til ham osv. og se om han med dette nye ritual, vil kunne finde ud af at overgive sig til søvnen. Da han om dagen allerede drikker vand af flaske med tut inden han puttes, så kan det godt være at I vil kunne indføre dette om aftenen allerede nu ...
Det er altid lettest at stoppe amning, hvis både mor og barn er klar til det og det lyder som om at det mest er din beslutning og ikke din drengs ... Det kan derfor godt være at han vil protestere voldsomt, det må tiden vise. Hvis du ikke er hjemme, så er brystet jo udelukket og måske vil han så acceptere et nyt ritual givet af far.
I kan godt forsøge at introducere en putteklud og/eller en puttebamse, de fleste børn er dog mellem 12-18 måneder inden de tager en sådan til sig. Men der sker jo ikke noget ved at prøve .. :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Planen du sender ser fin ud og de tidspunkter hvor du lige nu normalt ammer ham skal han tilbydes mælk på anden vis - altså af kop, flaske eller kop med tud. Hvad der vil fungere bedst hos jer, må måske komme an på en prøve. I første omgang kan I jo forsøge at far prøver med kop eller kop med tud og hvis det så ikke virker, så kan forsøge med en flaske i stedet ...
I forhold til din amning og udfasning af dette så vil det være rigtig godt, hvis du kan trappe ned over nogle dage, så du ammer mindre og mindre dag for dag. Det er vigtigt at din mælkemængde regulerer sig ned stille og roligt og får tid til dette og at du ikke stopper brat fra den ene dag til den anden, for så risikerer du at der står mælk i brystet, som ikke kommer ud og det kan give dig brystbetændelse. Så langsom nedtrapning er godt og vigtigt. Både for dig og jeres dreng :)
Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.