Svar: Efterårstræt?
Kære Line
Mon ikke din datter er træt, fordi hun lige nu udvikler sig rigtig meget og bruger sig selv både motorisk og mentalt. Hun udforsker verden og alt hvad der sker omkring hende, hun er godt igang med at finde ud af sig selv, hvem hun er og hvordan hun kan påvirke verden og verden påvirke hende - og hun bruger rigtig mange ressourcer hver dag på bare at være ...
Jeres dagplejer oplever hende ikke træt, så hun bruger sandsynligvis rigtig meget energi, når hun er der og derfor er hun træt og pylret, når hun kommer hjem.
Du skal naturligvis sikre dig, at hun spiser godt og får sund og næringsrig mad. Mad som giver hende energi - det vil sige mad som giver hende god mæthed over længere tid og ikke sukker, der kun giver energi kortvarigt :)
Hvis du oplever hende betydeligt mere træt end tidligere, hvis hun spiser sparsomt, virker bleg og du er bekymret, så vil det være rigtig fint at drøfte det med jeres læge. Du har naturligvis ret i at jeres datter godt kan have en lav blodprocent og det vil lægen kunne undersøge.
Den ...
... hyppigste årsag til lav blodprocent hos børn er maglende jern. Det er her vigtigt at din datter får en jernholdig kost, men det kan også være en god idé at supplere hendes daglige kost med en multivitamin pille indeholdende ekstra jern. Netop for at sikre hende lidt ekstra på den måde.
Gennem kosten får vi to typer jern: Non-hæm jern hovedsageligt fra kornprodukter, grøntsager og mælk, samt hæm-jern fra animalske produkter som kød, indmad og fisk.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Optagelsen af hæm-jern er høj og levnedsmidler med hæm-jern er derfor gode jernkilder. Optagelsen af non-hæm jern er dårlig, men kan fremmes af andre dele af måltidet f.eks. kød og vitamin C. Man ved at mælkeprotein, calcium, fytinsyre, fibre og garvesyre hæmmer jernoptagelsen. Det er således altid en god idé at indtag sit jerntilskud sammen med f.eks. frugt og ikke et mælkeprodukt.
Måske kan du allerede her se, om din datter kan have brug for lidt ekstra jern via kosten ... ? Men ellers så tal med jeres læge og få det tjekket for en sikkerheds skyld:)
Rigtig meget held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder