Svar: Lille store pige - leg eller alvor?

---

Kære mor

Dejligt at høre fra dig igen og tillykke med at I nu snart bliver en lille familie på fire :)

For at starte med det sidste først - så tænker jeg, at den dukkesut, ikke kan være særlig stor og det må være begrænset, hvor meget hun kan sutte på den. Det må derfor også være begrænset, hvor meget det i givet fald vil kunne påvirke hendes tænder og tandstilling og et eller andet sted, så tænker jeg, at der nok ikke sker noget ved at hun får den dukkesut, hvis det er den der lige nu virker ...

Det at du "ikke kan finde sutten" eller "nægter at give hende den" kan jo netop gøre, at den så bliver endnu mere interessant. Anna har aldrig brugt sut og sandsynligheden for at hun bliver afhænger af en lille dukkesut kan ikke være stor.

Så jeg er et eller andet sted tilhænger af, at du lader hende lege med/bruge dukkesutten og forsøger ikke at gøre en for stort nummer ud af det. Interessen vil sandsynligvis dale igen ...

Det er rigtig svært at være Anna lige nu. Det er meget svært at være den lille i børnehaven og det tager tid for hende, at finde ud af sin nye rolle. Der er mange andre krav i en børnehave, der forventes en større selvhjulpenhed, der tales til hende på en anden måde - både fra de voksnes og fra de ældre børns side - det er en stor omvæltning.

Og samtidig så ændrer tingene sig jo også hjemme hos jer. Du er højgravid og kræver naturligt også at Anna kan flere og flere ting selv. Hun kan ikke bare blive løftet op og selv ...

---

---

... når du sidder, så er pladsen på dit skød mindre, der er ligesom ikke plads til hende på samme måde som før - og hun mærker forandringen både fysisk og mentalt ...

Du skal se det som et sundhedstegn at hun reagerer - også selvom det er rigtig hårdt og det er vigtigt at du stadig lader hende være den lille pige, som hun jo stadig også er. Når hun bliver frustreret og ked af det, når hele verden bryder sammen for hende - ofte af ting der i dine øjne virker som bagateller - så er det vigtigt at du tager det alvorligt og forsøger at rumme hendes følelser. Det betyder at det skal være okay, at hun har det som hun har det, at du ikke forsøger at lave det om og at du ikke tager det personligt. Det er okay, at hun bliver vred, frustreret, fortvivlet og ked af det.

---

---

---

Hvis hun kan yde skade på sig selv, så skal du holde hende og sikre at det ikke kan ske. Du er nødt til at varetage hendes sikkerhed. Det er en god idé at sidde hos hende, så hun mærker din ro - det at du er rolig kan gøre at hun også falder til ro, hun spejler sig i dig. Nogle gange vil hun gerne holdes om, men andre gange vil hun protestere voldsomt og så er det okay at du bare er i nærheden, taler beroligende, viser hende at du stadig er der og kan rumme hende - men også giver hende mulighed for at falde til ro af sig selv og når hun så er klar, så kan hun komme op til dig på skødet og blive holdt om :)

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke - også med den forestående fødsel :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---