Svar: Hvordan vi kan lære ham at falde i søvn af sig selv uden skrigeri?
Kære Lene
Der er flere ting der spiller ind på, at få børn til at sove om aftenen.
For det første skal man sikre sig at puttetidspunktet er rigtigt og hvornår det er, afhænger både af barnets dagsrytme - hvornår og hvormeget barnet har sovet i løbet af dagen og at barnets alder og generelle søvnbehov. Og naturligvis af, hvad signaler barnet sender.
Derudover skal man sikre sig, at barnet har gode forudsætninger for at sove:
- at barnet har fået god og nærende mad hele dagen igennem, gerne tryptofanholdige fødevarer om aftenen, fordi det påvirker til dannelse af serotonin som påvirker vores søvn og søvnkvalitet.
- at barnet føler sig tryg ved at sove og forbinder det at sove med noget dejligt og rart.
- at barnet er aktiveret og stimuleret rigtig godt hele dagen igennem, så barnet både fysisk og mentalt føler behov for at sove.
- at barnet bliver hjulpet til at geare ned, får hjælp til at slappe af i kroppen og bliver parat til at slappe af.
- at indføre små genkendelige, faste ritualer som at få en godnatgrød, komme i bad, blive frotteret godt i håndklædet, få ren ble og nattøj på, blive kærtegnet, nusset, holdt om, få børste tænder osv. Så barnet både hjælpes til at slappe af, men så barnet også via ritualerne får genkendelighed og tryghed og ved at det er ved at være sengetid.
- Og så skal man indstille sig på, at børn naturligt har brug for deres forældre, når de skal sove. De har brug for at man prioritere at sidde 15 minutter ved sengekanten, læse en historie eller tale lidt om dagen, der er gået.
Det er her vigtigt at sikre sig at barnet ikke er syg, eller har ondt. Måske sker der store ændringer i familien, i dagiinstitutionen eller andet, som naturligt påvirker barnet og gør at det ikke kan falde til ro nu.
- Det er også vigtigt at medtænke om barnet har kunne sove før, eller om barnet aldrig har haft gode sovevaner - rom blev ikke bygget på en dag, og det er vigtigt, at man også giver barnet den tid, som barnet har behov for.
- Og så skal man også se på barnets alder. Og det er sådan at et barn i jeres drengs alder, naturligt ikke vil kunne falde i ...
... søvn uden at I hjælper ham. Det er også sådan, at børn i den alder naturligt føler sig alene og føler sig utrygge, når I går. Han er sandsynligvis begyndt at gå mere og mere rundt på egen hånd, måske går han langs bordene og holder mellem møblerne og øver sig i at tage de første skridt alene, måske er han ikke helt på vej til det endnu, eller måske er han godt igang med at gå .. Under alle omstændigheder, så øver han sig i at bevæge sig mere og mere rundt uden af, på afstand af jer. Han øver sig i at adskille sig fra jer og han kan ikke adskille sig uden at føle sig tilknyttet.
Derfor vil han naturligt netop nu søge jer ekstra meget og have rigtig meget brug for både at se jer og mærke jer, for at vide at han ikke er forladt. Han har brug for at se jer, for at forstå at I ikke er gået fra ham. Han kan ikke forholde sig til at I er i stuen og han er på værelset. Han forstår ikke at I er på den anden side af væggen og derfor bliver han så ulykkelig, når I går fra ham og så glad, når han ser jer igen.
I har i en længere periode praktiseret at gå fra ham og det betyder at han lige nu naturligt er usikker på om I er der eller om I går - og han forstår ikke hvor I går hen.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når jeg læser dit brev, så får jeg derfor indtryk af, at han lige nu ligger og holder sig vågen om aftenen, fordi han er bange for at I går fra ham. Han vil ikke overgive sig til søvnen, fordi han fornemmer, at ligeså snart han lukker øjnene, så er I forsvundet - og det går ikke ...
Derfor er det rigtig vigtigt at I er der for ham og viser ham at I er der, passer på ham, betrygger og beroliger ham og bliver hos ham. Og det vil jeg faktisk foreslå jer at gøre i en periode, gerne på et par uger. Så I igen får opbygget tilliden til at I er der og at han ikke er ladt alene. Når han begynder at fornemme dette igen og er tryg og rolig ved at skulle sove og overgive sig til søvnen, så kan I prøve at gå lidt til og fra, som han nu viser sig parat til. Men I skal stadig bruge tid hos ham om aftenen og forberede ham på at skulle sove, så han er fuldstændig rolig og tryg :)
Håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan beskytter du bedst dit barn mod rød numse
Rød hud i bleområdet kan være til stor gene og påvirke barnets generelle trivsel. Men du kan nemt og skånsomt forebygge problemet og opnå en sund og modstandsdygtig hud i bleområdet ved at bruge Olívys populære diaper change til hvert bleskift. Det erstatter vand, sæbe, vådservietter og salver, og ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
12. marts 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Overgang fra vugge til tremmeseng - opstart af op-ned
Kære Helen Vi har nu forsøgt os med op-ned metode i 3 dage, og vi synes...
8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten
Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
6. marts 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen Vi skriver, da den nu er gal med lille Matteos søvn igen, og der...
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.
- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.