Svar: Falder meget
Kære Claras mor
Jeg synes I skal få en fysioterapeut til at undersøge jeres datter. Der er sandsynligvis en ansat i kommunen hvor I bor, I kan prøve at ringe og forhøre jer ad - det skal naturligvis være en som er uddannet i børn og kan rådgive jer omkring jeres datter :)
Du skriver at I tidligere har fået at vide, at jeres datter måske var hypermobil. Hypermobilitet betyder at man er overbevægelig i sine led, det betyder at stabiliteten i leddene ikke er så god og det kræver ekstra stærke muskler at holde på leddet, fordi leddene er for slappe.
Din datters problemer kan godt skyldes hypermobilitet og det er vigtigt at få undersøgt. Ud over at tale med en fysioterapeut, så kan du også tale med jeres læge og tal med lægen om, hvorvidt det vil være relevant at få en ortopæd til at se på din datter "gummi-ben". Det kan jo være at der er noget med hendes hofte, knogler eller andet som man skal være opmærksom på. En ortopæd stiller også diagnosen hypermobil, hvis din datter er det - og en fysioterapeut kan så hjælpe dig med forskellige øvelser, som vil være gode for hende.
Hvis hun er hypermobil så skal hun hjælpes til ikke at sidde i uhensigtsmæssige stillinger - det er f.eks. vigtigt at hun ikke sidder i W, hvor hun sidder på numsen og med knæene foran sig og fødderne bag ud.
Det er rigtig dejligt at hun er aktiv og at I vil gå til både dans og svømning med hende. Det er vigtigt netop at styrke hendes muskler, så de bliver ekstra stærke, fordi det støtter stabiliteten i hendes led. Så fysisk aktivitet er godt - der kan dog være bevægelser eller ting en fysioterapeut vil anbefale at jeres datter ikke laver - men det er helt individuelt, som udgangspunkt er det kun godt, at hun bevæger sig og ...
... bruger sin krop. Og det er dejligt at hun ikke har mistet lysten til dette, selvom hun oplever at hun ofte falder og slår sig.
Man kan købe et vippebræt - det findes til voksne i sportsforretninger, men man kan også købe specielle til børn. F.eks. med en bane og en kugle der skal bevæges, når man står på brættet ... Det kan være en god idé at lade hende stå på vippebræt, fordi det kan styrke hendes ankelled, så hun ikke så let knækker om, og derved falder.
Hun skal også have godt fodtøj på, som sidder godt til foden og som passer til hendes fod. Det er vigtigt at have en fast og hård hælkappe, nogle børn har behov for en støvlette der går helt op om anklen, det kan også være godt med snørebånd, som de voksne så må binde - netop fordi man derved sørger for at skoen sidder tilpas fast om foden. Det er svært - med en lille pige, der jo også gerne vil have fine sommersandaler, jeg ved det godt - men I kan også finde gode sandaler, som giver god støtte :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Mit råd er altså at I prøver at tale med lægen om, hvorvidt hendes ben, hofter osv. bliver tjekket og der får en henvisning. Og prøv så også at kontakte kommunen og bed om at komme til at tale med en fysioterapeut med forstand på børn :)
Tilsidst bliver jeg nødt til også lige at sige, at man jo også skal være opmærksom på, om hun går og falder om. Virker hun til at falde over sine ben eller får hun små absencer, hvor hun bliver fraværende ...? Man skal naturligvis sikre sig at hun ikke falder om og det skal I også tale med lægen om. Det lyder dog ikke sådan, når pædagogerne ligefrem siger at hun har gummmi-ben. Men det er en overvejelse, man naturligvis er nødt til at gøre sig :)
Rigtig meget held og lykke og vil meget gerne høre, hvad I finder ud af ... :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.