Brev:
Kamp med at blive renlig

Hej Helen
Jeg har brug for et godt råd...
For ca 3-4 måneder siden besluttede jeg, i samarbejde med børnehaven, at tage bleen fra min søn på 3,5 år. Både de og jeg mente, at han var klar, da han ofte kommenterede at han tissede i bleen. Han tissede aldrig i bleen om natten, men ventede til morgenen, hvilket også gav mig tro om, at han var klar.
Det var en meget hård start, hvor han i en uge konsekvens tissede og lavede stort i bukserne. De første gange han tissede på toilettet, virkede han meget skræmt af det hele - nærmest som om han gjorde noget forkert. Han fik masser af ros og pludselig en dag gik det op for ham, at det var ok at bruge toilettet og han skulle hele tiden ud og tisse.
Jeg havde i forvejen læst mange af dine svar og var klar med en hyggekasse og et lille toiletbræt, så han skulle få en god oplevelse med den nye verden. Da kassen blev uinteressant, gik jeg over til et kort, hvor der var nogle felter han skulle tegne og efter 4 tegninger fik en gave.
I starten han var interesseret i at tisse og rigtig stolt, når han fik en lille tegning. Da jeg mente han havde styr på det, fik han nyt kort til når han lavede stort... også det blev fyldt og han var stolt.
Men nu går det knap så godt. Hjemme sige han til, når han skal lave stort, men han kan holde sig ufattelig længe for at undgå at tisse - og flere gange ender det med, at jeg føler, jeg må presse ham til at bruge toilettet.
Jeg har forsøgt at styre det, så jeg ca hver 3 time tager ham med på toilettet, men han skriger, kæmper og går i den modsatte grøft og nægter at tisse. I starten forsøgte jeg at holde fast i, at han skulle blive siddende, men det virkede til at gøre mere skade end gavn, så ...
... det opgav jeg hurtigt igen.
Hvis han ikke skal tisse, vil han meget gerne sidde på toilettet og hygge med sut og/eller en bog.
I børnehaven går det slet ikke, jeg har daglig 1-2 poser vådt tøj med hjem. De vil meget gerne fortsætte forsøget og mener, at han nok skal få det vendt på et tidspunkt, men jeg er begyndt at tvivle. Han tisser nogle gang på toilettet, men går meget op i, at andre ikke må vide det eller se ham.
Når vi snakker lidt om de våde poser, virker han enten ligeglad eller nærmest stolt over, at han har dem med hjem.
Det er som om det er flovt at bruge toilettet, men ok at tisse eller lave stort i bukserne.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at han godt kan tisse og lave stort på toilettet, for i påskeferien gik det faktisk meget godt. Men jeg aner ikke hvordan vi skal komme det sidste lille stykke vej i mål.
Jeg er bange for at gøre det værre, hvis jeg giver ham ble på igen - overvejer om han skal have det i børnehaven, for hjemme ser det ud til at gå lidt fremad. Men ved ikke om det gør mere skade, hvis han igen skal have ble på (han var fx meget ked af, at jeg en dag havde glemt "rigtige" badebukser i svømmehallen, men havde en svømmeble med, for han brugte jo ikke ble længere).
Lige nu tænker jeg at bleen er min sidste udvej, jeg syntes at jeg har prøvet mange forskellige fremgangsmåder. Være forstående, støttende, forsøgt at virke ligeglad med vådt tøj - men jeg har også været streng og han har set, at jeg har været ked af, at han hellere vil gå og få ondt i maven end tisse. Jeg syntes jo det er synd, at det skal være så svært for ham.
Noget blokere ham, men jeg kan ikke finde ud af hvad det er.. Håber du har et godt råd.
Hilsen forvirret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...
5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





