Svar: Ændret afføringsmønster
Kære Julie
Velkommen til og tak for dit brev - og tillykke med den lille dreng :)
Konsistensen af børns afføring afhænger af om barnet er brysternæret eller får modermælkserstatning. Det vil være helt almindeligt at et barn der ammes, har en lidt tyndere afføring end børn der får modermælkserstatning.
Indtil 8 ugers alderen er afføringen gul hos alle børn og herefter får 1/3 af børnene en mere grøn afføring og ofte vil der her også begynde at gå længere tid imellem barnets afføringer. Altså det modsatte af hvad du oplever i øjeblikket, så det er helt naturligt, at du tænker om alt nu er som det skal være ... :)
De første måneder vil det ofte være sådan, at hver gang barnet spiser, så kommer der også noget ud. Men omkring 2 måneders alderen løber mælken ikke længere igennem barnet på samme måde. Det handler blandt andet om at der sker nogle enzymændringer i barnets tarm, som gør at mælken fordøjes bedre.
Børn der får modermælkserstatning skal helst have afføring en gang i døgnet, hvor børn der udelukkende ammes, godt må have 1-2 to uger imellem deres afføringer. Det skyldes at ...
... der er flere affaldsstoffer i modermælkserstatning, hvor barnet kan optage stort set alt fra brystmælken. Børn der får modermælk kan dog også godt få forstoppelse - ligesom de naturligt også kan få vandtynde diarré lignende afføringer, som måske er det, du oplever lige i øjeblikket ...
De hyppige afføringer kan skyldes, at han lige nu begynder at optage mælken på en anden måde, det kan også skyldes at han har fået en mave-infektion, er lidt forkølet eller andet - måske har du selv været syg og fået penicillin, der via mælken påvirker hans mave og tarm. Det kan være noget du har spist, som ændrer sammensætningen af din mælk og derfor giver en ændring i hans afføring ... mulighederne er mange.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det vigtigste er, hvordan din dreng har det. Du skriver at han virker glad og veltilpas, han spiser godt og virker til at trives - så lyder det som noget du lige nu kan se an. Bliver det ved, oplever du at han virker til at få ondt, virker han træt, sløv eller på nogen måde påvirket af sine hyppige afføringer, så få lægen til at se på ham :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.