Svar: Sover dårligt på grund af eksem
Hej med dig
Hos børn med børneeksem er balancen i hudens immunsystem lidt anderledes end hos raske børn. Huden mangler de naturlige fedtstoffer og tørrer derfor meget let ud. Den føles ru og kløende. Derfor er det vigtigt, at man tilfører huden ekstra fedtstof med en god fed creme. Ved at smøre barnets hud flere gange dagligt med fed fugtighedscreme kan du forebygge, at huden tørrer ud og klør og dermed forebygge eksemet, så det ikke bliver værre.
Det er derfor rigtig godt, at du smører din dreng så hyppigt som du gør og også bruger forskellige slags cremer - og det er rigtig dejligt, at du nu begynder at kunne se, at det gør en forskel, at hans hud bliver pænere af det.
Børneeksem klør rigtig meget, derfor sover børn med børneeksem ofte rigtig dårligt, og når børn ikke får sovet godt, bliver de naturligt mere urolige og grædende om dagen. Børn, som lider meget af eksem, vil ofte, være mere trætte og pjevsede, når det er i udbrud. De sover uroligt, og huden føles varm og klør, og det svier også ind imellem. Især hvis barnet lige efter et bad puttes under en dyne, kan eksemet blusse op, og barnet får det rigtig skidt.
Derfor er det en rigtig god idé at du bader ham et stykke tid før han skal sove, så hans hud har mulighed for at få lidt luft.
Gode råd om søvn og børneksem:
• Gør det til en hyggestund at smøre dit barn ind i creme. Lad det være en del af jeres putteritual.
• Sørg for god hudpleje hele døgnet rundt.
• Lad huden få luft og sørge for god hudpleje, inden barnet skal sove.
• Undlad at putte barnet til natten lige efter et bad.
• Brug rigeligt med fugtighedscreme og fedtcreme og variere efter årstid og behov, tid på dagen og hudens tilstand.
• Vælg cremer uden parfume og hormonforstyrrende stoffer og med en fedtprocent på 60-75 procent, eventuelt med glycerol, da det kan virke rart på irriteret hud.
• Følg lægens anvisninger omkring receptpligtige cremer.
• Undgå creme med carbamid. Det kan svie og irritere.
• Vælg svanemærkede produkter eller produkter deklareret i samarbejde ...
... med Astma- og Allergiforbundet.
• Undlad at bade barnet i al for lang tid og brug ikke meget varmt vand, da det udtørrer huden. Børn med meget eksem, hyppige udbrud og irriteret hud kan have stor glæde af et hurtigt karbad og hurtig indsmøring efterfølgende. Børn med mindre eksem og kun sjældent irritation og betændelse i eksemen kan have det bedre med færre bade om ugen.
• Brug mild, hudvenlig sæbe med en god pH værdi – gerne uden parfume og hormonforstyrrende stoffer, vælg gerne svanemærket.
• Skyl sæben grundigt af huden.
• Undgå badeolie, som lægger en hinde på huden. Brug i stedet en fugtighedscreme hurtigt efter badet. Ved at bruge en fugtighedscreme holder cremen på den fugtighed, som huden har opsuget under badet.
• Vær forsigtig med uldent tøj, som kan kradse og give kløe. Har dit barn brug for den varme effekt, som uld kan give, så kan du enten forsøge med bomuld inderst og uld yderst. Du kan dog også med fordel forsøge med en natdragt, som indeholder begge dele – bomuld på indersiden og uld på ydersiden.
Dette er fra min bog "Sådan får du dit barn til at sove!".
Det er rigtig synd, at din dreng er så plaget af børneeksem og det er vigtigt at du siger til dig selv, at du gør det så godt du kan. Du hjælper ham, du sørger for en god hudpleje og du er opmærksom på at han naturligt sover dårligt, bliver irriteret fordi det klør osv. Det må komme i første række at han sover så godt han nu kan - så må søvnrutiner, vaner osv. komme til senere hen, så hvis det lige nu hjælper jer begge at han sover hos jer - så fred være med det :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Din drengs børneeksem spiller altså ind og giver dårlig søvn - og derfor er det begrænset hvad skemad osv. vil hjælpe ... Det er naturligvis fint at du sørger for at skabe mæthed hele natten igennem, på den måde sikrer du dig også at han ikke vågner fordi han er sulten og har brug for ekstra mælk.
Og sveskemos og pæremos kan sagtens fryses og han må gerne få lidt af dette dagligt, til at holde maven igang.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.