Annonce

Annonce

Brev:

Lillebrors søvn


2. marts 2011

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Lillebrors søvn

Kære Helen,

Hvor er det dog fantastisk at jeg igen kan bruge din brevkasse til nummer to barn også. Jeg kan ikke prise din hjemmeside højt nok. Flere gange om ugen "tjekker" jeg lige om der er noget nyt og spændende i brevkassen. For det meste kan jeg finde svar på de spørgsmål jeg selv har gennem andre brugeres breve, men denne gang kan jeg ikke helt finde et svar.

Lille Bastian er nu 3 mdr gammel. Trods en hård start med mavesmerter og meget gråd, synes jeg nu at tingene er faldet på plads. Udfordringen har været storebrors jalousi og stærke reaktioner på familieforøgelsen, men dette hører til et andet brev ;-)

Man glemmer hurtigt hvordan det nu er med en lille baby. Bastian minder på mange måder om min første; han spiser hurtigt og sover korte og mange lure. Dog tror jeg at jeg gentager samme "fejl" som med den første, hvor jeg ikke får trukket tiden mellem amningerne så det ender i noget "klat".

Bastian spiser MANGE gange i løbet af dagen. Faktisk føler jeg ikke jeg bestiller andet end at amme ham. Hans fødselsvægt var 3660 gram og nu vejer han lidt over 6000 gram. Jeg går ud fra at det er en fin vægt.

Han sover MANGE gange i løbet ad dagen. Vores dag starter meget tidlig. Storebror skal op i udflytter-børnehaven kl 8, så dagen starter omkring 06.30 og det er sjældent at den lille ikke også vågner der.

Derfra er han vågen en time og dernæst sover ca 45 min til ca 9 afhængig af hvad tid han vågnede op.

Derfra er han kun vågen en times tid og sover en lille time og sådan går det resten af dagen; vågen en time, sove en time. Så det bliver til rigtig mange lure dagligt. Ofte 5 af sådanne smålure! Når han vågner op, ammer jeg ham... hygger, pusler... ammer-ammer-ammer... han virker hurtig træt (gaber og bliver pylderet). Lægger jeg ham i vuggen falder han i søvn. Jeg har forsøgt at trække ham, men det virker nærmest synd at han bare skal hænge på mig og halvgræde.

I barnevognen går det noget bedre og jeg har med succes også ...


Annonce

... forsøgt at skynde mig at tage ham over i dobbeltsengen når han vågner og amme ham i søvn igen. Men det længste han tager er 2 timer en gang dagligt.

Natten er derimod helt anderledes. Det er som om at hans dag slutter samtidig med den store kl ca 19.30. Han sover ofte derfra og til kl 01/02... har sågar sovet helt til kl 04/05 enkelte gange. Typisk vågner han første gang kl 01/02, bliver ammet og kommer tilbage i vuggen. Igen kl ca 05.

Med hensyn til smålurerne, så er det klart at han ofte bliver vækket af den store. Vi bor i lejlighed og kan ikke gå og tysse på Emil hele tiden, men stadig synes jeg det er underligt at han powernapper i så stor udstrækning... og jeg synes jeg kan huske at det var anderledes med den store, da han var baby mht aftenerne. Emil var vågen i meget længere tid om aftenen... men ingen babyer er jo ens.

Jeg ville ønske at Bastian ville sove færre gange, men i længere tid ad gangen. Når Emil er i børnehaven er det selvfølgelig lige vidt, men i weekenderne er det lidt vanskeligt for mor at have fordybende tid med den store (som der er meget brug for for tiden!) når det meste af dagen går med at amme og putte.

Jeg synes at jeg aktivere den lille meget i hans vågne tid. Han har fra fødslen haft trukket skævt i nakken og derfor udviklede han hurtigt en favoritside. Vi gik til kiropraktor der anbefalede os IKKE at stimulere ham til at dreje hovedet til anden side. Desværre blev han lige så hurtigt skæv i kraniet. Øv altså! Lige nu venter vi på tid til fysioterapuet og har droppet kiropraktoren (lægens anbefaling!). Men nu lægger jeg ham jo nærmest ikke fra mig i hans vågne timer for at modvirke yderligere skæv hovedfacon. Derfor leger vi meget med ham og har ham mellem hænderne så meget som muligt for at undgå at han bare ligger.

Skal jeg slå bremserne lidt i mht struktur for den lilles dag? Det er blot svært ikke at tænke i struktur når man har en stor der kører efter en meget klar og genkendelig daglig dag.

Mange hilsner
Trine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce