Svar: Astmatisk bronkitis
Kære Pia
Astmatisk bronkitis ses især hos børn under 3-4 år og det er karakteriseret ved at barnet hoster, vejrtrækningen er hvæsende og pibende (lyder lidt som en kaffemaskine der afkalker), barnet har ofte åndenød, får også ofte lidt slimdannelse og lidt feber ... Det opstår ofte i forbindelse med at barnet er forkølet og derfor ofte i vinterhalvåret.
Små børn der i forbindelse med forkølelse får symptomer på astma, siger man har astmatisk bronkitis. Det er altså en tilstand som skyldes en infektion af en eller anden slags og når barnet er rask, så forsvinder symptomerne.
Hvis barnet har astmasymptomer uden at have en luftvejsinfektion, det kan være når barnet leger eller løber, at man fornemmer at barnet har svært ved at få vejret, får åndenød, hoster osv. så vil man bruge diagnosen astma og ikke astmatisk bronkitis. Men det er sjældent at man giver børn under 5 år diagnosen astma.
Nogle børn vil få astmatisk bronkitis hver gang det bliver vinter og forkølelsesperioden sætter ind, andre børn får det kun de første 1-2 år.
Omkring 25 procent af alle børn med astmatisk bronkitis vil senere udvikle astma og det er vigtigt her at være opmærksom på at astma kan have mange sværhedsgrader og kræve forskellige behandling. Noget af det, som især er vigtigt, er at forebygge, fordi astma ofte forværres af støv, tobaksrøg osv. Så det er vigtigt at se på sit indeklima, sørge for frisk luft osv.
Symptomerne kan forværres ved:
- varme
- kulde
- fugt
- os fra brændeovn, madlavning og levende lys
- støv eller partikler i luften
- stærke dufte eller lugte
Det kan derfor være udmærket at I gør jer nogle overvejelser om hvordan I lufter ud, gør rent, skifter sengetøj, bruger I brændeovn, har I mange levende lys stående tændt osv.
Mange forældre er urolige ved at give deres børn ...
... medicin og som udgangspunkt skal man heller ikke bare fylde en masse medicin i børn. Man skal i hvert fald sikre sig, hvad de får og hvorfor og medicin til børn skal altid gives i samarbejde med lægen. Man giver normalt to typer medicin - forebyggende medicin og akutvirkende medicin.
Har børn astma, så anbefales at det at man behandler dem medicinsk, fordi medicinen hjælper dem med at undgå anfald og generelt giver dem en bedre hverdag, hvor de kan lege og udvikle sig, som de naturligt skal :) Hvis man ikke behandler barnet, så vil man også risikere at der kommer kroniske skader på barnets lunger - men man skal naturligvis sikre sig at barnets behandling følges og at medicinen reguleres efter hvad barnet har behov for, så barnet hverken får for meget eller får for lidt.
Hvorvidt jeres dreng har behov for medicin eller ej, kan jeg desværre ikke vurdere - her er I nødt til at følge jeres læge og gøre som lægen anbefaler.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det lyder som om at jeres dreng hoster i forbindelse med forkølelse, men det er ikke nødvendigvis det samme som at han har astmatisk bronkitis. Det at hoste er en helt naturlig refleks og det skal han faktisk gøre, fordi han derved renser sine luftveje naturligt. Fortæller at han ikke lyder pibende eller hvæsende i sin vejrtrækning og at han i øvrigt, når han ikke er snottet, virker til at stortrives og have det godt ...
Jeg kan derfor godt forstå du er i tvivl om hvorvidt han har astmatisk bronkitis eller ej - og det er jeres læge sandsynligvis også, det er måske derfor lægen har sagt at I skal prøve det i en uge, for at se om det gør nogen forskel. Det er altid svært, når der er tale om små børn, som jo ikke kan forklare hvordan de har det, så er man nogle gange nødt til at prøve sig lidt frem ...
Håber I kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.