Annonce

Annonce

Svar: Skal stadig gås i søvn


11. januar 2011

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Hvor er det dejligt at høre, at I har prioriteret at give jeres drenge og især August, den nærhed og fysiske kontakt han har haft behov for. Til børn født før tid, børn som har været adskilt fra deres forældre, haft et længere varende sygdomsforløb osv. som August har, - er det utrolig vigtigt at kunne rumme dette og gøre mange ting på barnets præmisser. Og det har I gjort, det gør I.

Det er rigtig dejligt, at I har valgt at bruge en vikle til ham, da han var lille, at I har valgt at give ham nærheden og trygheden, bære ham osv. Men jeg kan naturligvis godt forstå, at I nu gerne vil lære ham at sove på en anden måde.

Det er rigtig fint, at han om aftenen nogle gange nu begynder at kunne blive lagt ned og kan falde i søvn med jer ved siden af, til at give ro og stadig nærhed og kontakt. Det er et fremskridt, det er ikke stort, men det er i den rigtige retning, så her arbejder tiden også for jer :)

Om dagen tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis I kunne få ham til at sove i sin barnevogn. Det vil gøre det noget lettere for jer, hvis drengene kan sove ude i løbet af dagen, I får bedre mulighed for at tage andre steder og han skal jo også lære at sove i en vogn, når han på et tidspunkt skal passes af en dagplejer eller være i institution.

Mit forslag er at du en gang dagligt og det skal være til middagsluren triller drengene en tur. August skal starte med at sidde op, han skal kigge på verden I går forbi, mærke vinden i ansigtet, han skal stimuleres mentalt, fyldes op med indtryk - og først når han tydeligt viser sig parat til at sove, når du kan se at øjnene begynder at falde i og han tydeligt har svært ved at holde sig vågen, så lægger du ham ned.

At starte med at sidde op, være vågen og følge med, vil for det første gøre ham tryg ved at være i vognen. Derudover vil han naturligt begynde at forbinde vognen med et okay sted at sove og når han oplever at falde i søvn direkte i sin vogn og ikke først på armen og derefter bliver flyttet, så er sandsynligheden for at han kan sove mere sammenhængende også betydeligt større.

Det vil være en rigtig god idé at holde øje med hvornår han ...


Annonce

... reelt er parat til at sove, hvad tid du egentlig putter ham på. Det kan give dig en pejling af, hvornår han i tiden fremover vil være i stand til at blive puttet i sin vogn og falde i søvn der - også uden at du behøver trille ham i flere timer :)

Derudover lyder det som om at I skal igang med lidt mere skemad og det vil være rigtig godt også at begynde med lidt mad i hånden, som drengene kan gumle på, opbløde med spyt, suge saften ud af. Det vil styrke dem mundmotorisk og hjælpe dem til på sigt at spise mad med mere bid i - det er således helt normalt at de endnu ikke mestrer rugbrødshapsere :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca 9.30 og skal her ikke have flaske først.

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Flaske og sættes så i barnevognen og trilles en tur som ovenfor beskrevet. Sover måske kl. 13-13.30 - tidspunktet kan variere efter hvor lang formiddagsluren er.

Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Powernappen springes over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, det kan være lidt ris, laks, indmaden af en frikadelle, lidt sovs osv. der kommes i grøntsagsmosen. Suppleres med brødskorper, en kartoffelbåd, et stykke kogt blomkål, broccoli eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19-19.30

Sen aften 24: Flaske og sover til næste morgen tidlig uden mælk.

Som du kan se er der altså lidt ændringer dagen igennem og en fast plan, som I kan prøve at følge :)

Mit forslag er som sagt at få indført barnevognen til middagsluren og min tanke er, at jo bedre I får dette gjort, jo lettere vil det naturligt også blive at putte ham på andre tidspunkter, men I er nødt til at ændre en ting af gangen.

Håber du kan bruge mine tanker videre på vej, fortsat held og lykke med dem begge to :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce