Svar: Konsekvenser og opdragelse

---

Kære Michelle

Selvom vi voksne nyder hinandens selskab og i længere tid har set frem til at skulle være sammen, så er det desværre ikke ensbetydende med at vores børn går ligeså godt i spænd ... og det lyder som om at jeres datter og din søsters niece lige nu har det svært med at være sammen.

Det handler sandsynligvis om alder og udvikling, men også om at de jo ikke kender hinanden. Det er første gang de rigtig mødes og de skal se hinanden an. De skal give plads til hinanden og det er i forvejen meget svært, når man ikke er mere end 1½-2 år gamle.

Det er naturligt at børn i denne alder både skubber, slår, bider, river i hår osv. og det kan der være mange grunde til:

- Overordnet handler det om at barnet mangler ord. Det er naturligt at børn reagerer fysisk, når de ikke har ord til at sige verbalt fra, når noget går dem imod eller føles svært.

- Det kan være vrede der løber af med barnet. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som barnet til sidst ikke kan kontrollere.

- Det kan være forsvar, situationer, hvor barnet føler sig trængt op i en krop, hvor barnet oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her"

- Det kan ses som reaktion på at der ikke bliver lyttet, at man ikke har opmærksomheden på barnet, at man ikke ser, ikke hører, ikke lytter - derfor må barnet gøre opmærksom på sig selv på denne måde

- Det kan være det eneste der virker

- Det kan være en erfaring som barnet har med sig, at voksne f.eks. river barnet væk ved at tage det i armen, at voksne giver små 'rap over fingrene' når de siger nej, at voksne bider barnet for at lære barnet at de ikke må bide, det gør ondt.

- Det kan også være imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden.

- Det kan være fuldstændig impulsivt, som komme ud af den blå luft, hvor ingen kan forklare hvorfor

- Det kan være kommet så langt at barnet lever op til rollen som den der skubber eller bider. Barnets adfærd bliver forstærket af forventninger og gentagende irettesættelser.

Det er vigtigt at I anerkender at begge piger naturligt har svært ved at dele. De forstår ikke hvad det betyder at låne noget til en anden og få det igen. De forstår ikke forskellen på dit og mit, forskellen på at eje og at låne og det skal de naturligvis lære. Fuldstændig ligesom de skal lære at give plads til andre, vente på at det bliver deres tur til at prøve at gynge osv. og det er naturligvis ikke uden frustration, når de oplever at det de gerne vil ikke altid kan lade sig gøre. Frustration hører alderen til og jeres datter skal også lære at tackle frustrationen.

Hun skal også lære empati, hun skal lære, hvad det hun gør, gør ved andre. Hun skal lære at se, når andre bliver kede af det, når andre bliver vrede, hun skal lære hvad det er at trøste, hvordan man kan gøre andre glade. Det er altsammen en proces og en udvikling som starter nu og som I skal støtte ...

---

---

... hende i.

Det er altså helt naturligt at hun ikke vil dele sit legetøj med din søsters niece og havde hun været to år, havde hun sagt "det er min" om alt legetøj, også det der ikke var hendes, for det hører med til hendes opfattelse af sig selv.

Da I nu ved at pigerne ikke kan finde ud af at lege og deles om tingene, så er I nødt til at sidde hos dem, hele tiden være i nærheden og hjælpe dem på vej. Selvom I voksne gerne vil sidde og tale over en kop kaffe eller lignende, så går det ikke lige nu, for pigerne har brug for at I er der og guider dem til at finde ud af det.

I skal forklare at noget kun er til låns og at andre også godt kan låne noget af hendes. I kan gøre det i hverdagen og gøre det meget kort "må mor låne din dukke", takke hende, rose hende, studere dukken eller hvad I har fået og så levere den tilbage igen. Stille og roligt lære hende at man godt kan låne ting, fortælle at I passer på det, og at hun får det igen.

Hvis der er ting som hun er særligt følsom overfor, så lad hende have disse ting for sig selv. Fjern dem evt. fra hendes værelse inden der kommer gæster eller hvis I ved at det er noget som kan gå i stykker.... sådan noget kan jeres datter ikke overskue og hvis man som forældre f.eks. ved at barnets sovebamse er et meget kært eje, som barnet helst ikke vil låne ud, så kan man fjerne den inden problemerne opstår.

I hjælper hende også ved at få hende til at se, hvad reaktion hun får fra andre, hvis hun f.eks. tager ting ud af hånden på den anden pige eller skubber til hende "se nu bliver xx ked af det" eller hvad det nu kan være. Så hun stille og roligt lærer at se hvad det hun gør ved andre betyder.

---

---

---

Modsat skal hun jo så også opleve at I hjælper og støtter hende, hvis den anden pige tager noget fra hende, skubber til hende osv. Hjælpe hende med at sætte ord på, når det også går modsatte vej. "Du bliver bare så ked af det lige nu" eller "hun tager ikke din dukke, hun kigger på den, se nu får du den tilbage igen".

På den måde viser I både jeres datter og den anden pige, at I forstår hvordan de har det, men I lærer dem også begge at vente på at det bliver deres tur, at de godt kan låne noget ud til hinanden og stadig få det tilbage og at man nogle gange ikke kan få lov til at låne.

I er nødt til at hjælpe med at løse de konflikter de har ved at være mæglere, sætte ord på og stille og roligt få dem til at se hvad der sker og hvad det de gør betyder for den anden.

Nogle gange vil det naturligvis være nødvendigt at I fjerner dem fra hinanden, giver dem en pause fra hinanden og tager hvert sit barn på skødet og aktivere på anden måde. Og det er også fint nok at flytte jeres datter væk, hvis hun bliver ved og ved og samtidig med at I flytter hende, skal I så sige nej og få hende afledt. Men I skal prøve at være der i situationen og gribe ind inden tingene sker og ikke først, når det er sket.

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---