Svar: Amning og flaske - 1 mdr.
Kære Maiken
Det er svært helt at regne med den vægtøgning, men det lyder som om at din datter med sikkerhed har taget på og sandsynligvis også nok, i hvertfald ville det undre mig meget, hvis der var så store udsving mellem sundhedsplejerskens vægt og din egen ... Så som udgangspunkt må vi gå ud fra at din datter får det hun har behov for - men hun får jo så også både bryst og flaske. Og spørgsmålet er om hun kan undvære at få flaske.
Du beskriver jo en pige, som ofte gerne vil ligge og die lidt hos dig hele tiden, men selvom hun gør det, så virker hun urolig og ofte tager hun mellem 50+100ml af en flaske efterfølgende - det lyder som et reelt behov.
Din datter har brug for 1/6 af sin vægt i døgnet. Jeg ved ikke hvad hun vejer, men måske omkring 5 kg nu. Det betyder at hendes udregnede behov er mellem 800-850ml i døgnet. Hvis dette skal fordeles på 6-8 måltider, altså så hun spiser hver 3-4 time døgnet rundt, så skal hun have mellem 100-140ml af gangen ... Det kan måske give dig et billede af, hvad hun får hos dig og hvad hun får af flaske ... Nogle gange har hun måske fået sit behov fint dækket hos dig og det er super - her falder hun glad til ro, mælk i mundvigene og tydeligt mæt, andre gange finder hun ikke ro før hun suppleres med en flaske, som nogle gange kan indeholde ½ eller en hel mængde i forhold til hendes behov ...
Modermælkserstatning mætter mere end modermælk og derfor vil du godt kunne opleve at din datter vil sove en længere lur, hvis du giver hende en flaske mme. Det er sådan at modermælkserstatning er længere tid om at blive fordøjet i barnets tarmsystem og det er blandt andet også derfor at børn der får modermælkserstatning ofte ikke spiser helt så hyppigt som børn der bliver ammet. Halveringstiden for brystmælk er mindre end 48 minutter, hvor det for modermælkserstatning er 78 minutter.
Det er klart, at jo længere lur hun sover, jo længere tid er det også siden hun spiste sidst og jo mere sulten vil hun også være når hun vågner ... Derfor har hun naturligt også brug for lidt mælk når hun vågner af en lur. Men på sigt vil det være rigtig godt, hvis hun får mælk inden hun skal sove og netop ved at amme fra begge bryster mellem hver lur får du øget din mælkemængde og hendes indtag sat op, så hun nogle gange måske ikke behøver flaske også .. Du er nødt til at vurdere det fra gang til gang.
Det er således fint at du lige nu ammer hende, når hun vågner og nogle gange har hun måske brug for at få fra begge bryster, andre gange kan hun nøjes med et og så vil hun sandsynligvis have brug for modsatte bryst eller en flaske inden hun skal ...
... sove igen ...
En sut kan være en god idé, hvis hendes suttebehov er meget stort og det kan give dig lidt ro og pause ved brystet. Men du skal være påpasselig med brug af sut netop fordi en narresut og også det at få flaske, naturligt vil nedsætte din mælkeproduktion ... Modsat, kan en sut også være en god idé og det lyder umiddelbart fornuftigt at du arbejder fast på at introducere dette for hende. Gør det, at du ammer eller giver flaske og når hun så har fået den mælk hun har brug for, så erstattes med sutten og hun puttes til lur.
Du kan altså godt bruge sutten til at få brudt det hele tiden at være i din favn og være ved dit bryst. Sutten skal sættes ind, når mælkeindtaget er sikret og hjælpe hende til ro, så hun fra din favn kan lægges ned og sove lidt for sig selv og du får tid til andre ting.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun må gerne være svøbt af et klæde og hun skal har have sin sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Ligger hun i liften, så sving den lidt frem og tilbage, ligger hun i barnevognen, så tril hende lidt - det er helt fint og helt okay at lulle hende til ro på denne måde, så hun lærer at sove uden at være i favn.
Og så skal du naturligvis også gøre op med dig selv, hvad der fungerer bedst for jer - amning eller flaske. Jeg synes ikke du skal opgive amningen, det lyder som om at din datter er glad for brystet og det lyder også som om at du har mælk. I hvert fald fungere amningen godt først på dagen og spørgsmålet er om ikke du skal leve med det - og så amme hende der. Og når du så mærker at mælkemængden ikke er tilstrækkelig, så find ro i at give hende flaske ... Så glæd dig over de gange, hvor du fornemmer at hun ikke behøver andet end brystet, det er super at du også har den fornemmelse og mærker at din mælk er nok. Og giv hende så det ekstra, lad far gøre det, så du får tid frigivet til storesøster. Der er flere prioriteringer hos jer, flere hensyn at tage :)
I sidste ende er det vigtigste jo at hun trives, tager på og har det godt - og at du selvfølgelig har overskud til både hende og din ældste datter og dig selv :)
Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan beskytter du bedst dit barn mod rød numse
Rød hud i bleområdet kan være til stor gene og påvirke barnets generelle trivsel. Men du kan nemt og skånsomt forebygge problemet og opnå en sund og modstandsdygtig hud i bleområdet ved at bruge Olívys populære diaper change til hvert bleskift. Det erstatter vand, sæbe, vådservietter og salver, og ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor