Brev:

Hysteri og generel utrifredshed

Kære Helen

Nu er jeg så lige på banen endnu engang....

Mit spørgsmål denne gang går på, hvorfor nogle børn altid er søde og glade, mens andre børn, som vores, bruger en stor del af sine daglige ressourcer på at være utilfreds og pjevset?

Matti har været sådan næsten siden han blev født, og i starten kunne vi finde en årsag, han havde nemlig altid problemer med maven. Herefter var han meget langsom motorisk, og var frustreret over, at han intet kunne. Før han lærte at gå, var det meget furstrerende for ham, fordi han så gerne ville, og vi kunne rende rundt med ham i den ene hånd hele dagen lang. Hvis vi tillod os at sige nej engang imellem, så flippede han fuldstændig ud.

Vi regnede jo med, at alt ville blive mirakuløst bedre, når han lærte at gå. Det skete så endelig her, lige før han blev 17 måneder. Det har da også hjulpet en lille smule, men kun på, at vi nu ikke bliver afkrævet konstant at gå rundt og rundt.

Han er dog stadig tit utilfreds, og der går ikke en dag, uden han har pjevset og grædt. Vi har stort set aldrig en dag, hvor han bare er glad og sød.

Vi kan simpelthen ikke forstå hvorfor. Gør vi noget forkert? - eller kan det være normalt, at nogle børn er sure hele tiden?

Vi forsøger at rumme hans følelser, og vi tænker også over det, når vi siger nej: om det virkelig er så slemt, hvis han får lov til dit og dat, så han ikke oplever et nej hele tiden. I de situationer, hvor vi synes, at det er nødvendigt med et nej, forsøger vi at give et alternativ. Vi giver ham meget nærkontakt, kys og kram hele tiden, så han mangler bestemt ikke kærlighed.

Alligevel løber temperamentet af med os nogle gange, fordi det er svært at forstå hans raseriudbrud, og det virker urimeligt, selvom vi godt ved, at han ikke kan gøre for det.

Jeg er i gang med at læse bogen: fantastiske forældre, og den er virkelig god. Men derfor kan det dog alligevel være svært at rumme ham.

Vi havde en situation her til morgen, hvor vi alle kom helt op i det røde felt, og vi var bare så kede af det og nedslåede bagefter og føler, at vi altid har konflikter. Matti var egentligt glad og sød da han vågnede, men virkede lidt små-sulten (han spiser i vuggestuen), så min mand gav ham en smule brød. Det gad han ikke at spise, men pegede istedet på frugtskålen. Vi synes ikke, at han skal starte dagen med et æble, så vi sagde nej. Herefter gik det helt galt, ...

... han flippede fuldstændig ud, og ville slet ikke falde til ro igen. Græd og græd og græd.

Da jeg så ville skifte ham, så reagerede han meget voldsomt med at skrige hysterisk og prøve og kæmpe sig ned fra puslebordet. Det endte med, at vi begge to måtte stå og holde ham fast, men jeg gav ham ble på, for ellers var han røget ned. Det føles bare så ubehageligt, og hans hysteri blev da også så slemt til sidst, så han næsten ikke kunne trække vejret. Det var meget ubehageligt. (det skal siges, at vi skyndte os med bleskiftet, hysteriet steg bare stadig, da vi satte ham ned bagefter).

Vi ender jo med at tænke: gid vi dog havde givet ham det æble. Men vi vil heller ikke give efter, når vi først har sagt nej. Det kan da heller ikke være rigtigt, at vi bliver presset til at give ham sin vilje, for at undgå konflikter, så ender det jo med, at det er ham der sætter dagsordenen hele tiden.

Jeg er med på, at han også skal føle, at han har noget at skulle have sagt, så vi forsøger også at vise ham, at han tildels er medbestemmende, men vi kunne nok godt være bedre til det.

Matti vil oftest ikke trøstes og holdes om, når han er sur, han skubber os hårdt væk. Vi prøver alligevel at vise, at vi er der.

Hvad I alverden gør vi dog forkert? - hvorfor er vores barn altid så sur og utilfreds?

Jeg har før fået rådet, at vi skal give ham banan og andet mad med serotonin. Han får stort set banan hver dag. Vi tilbyder ham mad mange gange om dagen, så jeg tror ikke, at hans humør skyldes sult. VI har dog nogle gange en fornemmelse af, at han er sulten, men det passer ikke herren at spise det, som vi tilbyder ham. Hvorfor afviser han frokosten/aftensmaden, hvis han er sulten? Han kunne leve af frugt, hvis det passede ham, men der er jo en del frugtsukker i, så vi prøver at moderere det. Han får desuden aldrig slik, is, chips, sodavand, kage og andre sukkerholdige ting, det holder vi meget fast på, selvom vi nok snart må give lidt efter, da han er begyndt at forstå mere og mere.

Vores hverdag er efterhånden fyldt op af negative følelser og udbrud, og det bliver lidt svært at holde humøret højt. Jeg håber, du kan give os et godt råd, eller måske lidt mere forståelse? Det hele er efterhånden kun blevet et spørgsmål om at please ham, for at han ikke græder og skaber sig, og det er meget opslidende.

Mange tak

Fra en frustreret mor med en meget frustreret søn

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar

16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar

12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar

17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar

7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: