Svar: Græder når mor og/eller far går

---

Kære Josefine

Jeg håber I har haft en god weekend og er kommet igennem den alle sammen uden større problemer, nu hvor jeg svarer dig i dag :)

Min umiddelbare tanke er, at jeres dreng må reagere på noget der er sket i børnehaven. Han har altid været glad for at være der, og pludselig vil han ikke derhen, klamrer sig til jer, det er det første han spørger om, når han vågner om morgenen "skal vi være hjemme?" - så der må være et eller andet i børnehaven, som han er ked af ...

Er der startet nye pædagoger, er der opsat nye regler for leg, for hvordan og hvor man spiser sin mad, hvem man må lege med og hvordan?

Nogle gange kan pædagogiske tiltag som er ment godt, give en reaktion hos barnet, man måske ikke forventer. Måske har jeres dreng sammen med en anden dreng pjattet og larmet lidt for meget en dag, hvor de skulle spise mad og er blevet skældt ud og har fået 'nye pladser' - "I to kan ikke sidde sammen, fordi I larmer" eller lignende og det kan være det som gør det. For måske er det hans bedste ven og selvom pædagogerne har glemt alt om det og så det som en lille ting, så kan din dreng jo godt føle at de er imod ham eller "nu må jeg ikke lege med min ven mere .." eller lignende...

Det kan også være noget som sker mellem børnene. Måske er de begyndt at lege ny lege, lege som jeres dreng ikke bryder sig om, lege som han ikke ved, hvordan han skal reagere på. Måske føler han at hans grænser overskrides og han ved ikke hvordan han skal sige fra. At lege læge er f.eks. en meget normal leg for børn i jeres drengs alder, men en sådan leg kan også være grænseoverskridende ...

Et eller andet må gå ham på, er min umiddelbare tanke, og I må prøve at få ham til at fortælle hvad det er :)

Men når det er sagt, så kan det naturligvis også være et udtryk for den alder og udvikling han går igennem lige nu. Børn i jeres dreng alder begynder ofte at interessere sig for de lidt større spørgsmål i livet - "hvor kommer vi fra?" og "hvad sker der, når vi dør?".

Det kan godt give en separationsangst i form af "er du her også i morgen?" hvor de ikke tør lægge sig til at sove eller "kan jeg være sikker på at du kommer og ...

---

---

... henter mig igen ...?" ... hvor de ikke vil afleveres, men vil blive hjemme, hvor de føler sig sikre på at familien er samlet og ingen forsvinder.

Det er helt normalt at børn i denne alder kan have en periode, hvor de derfor er mere tryghedssøgende, men vil taler her om en periode, som varer uger - ikke en periode, der pludselig begynder at vare måneder.

Af alle de forskellige former for angsttilstande som børn kan have, er separationsangsten den mest almindelige og det at have separationsangst er også helt normalt, for børn i forskellige aldre. Men som sagt, må det ikke tage overhånd og det må ikke blive så kraftigt, at det begynder at hæmme barnets udvikling og evne til at indgå i sociale sammenhænge.

Jeg synes I skal prøve at tale lidt med jeres dreng om, hvorvidt han går rundt med nogle bekymringer. Det kan være bekymringer om hvad der kan ske jer. Bekymringer om at miste jer eller om at I kan komme til skade.

---

---

---

Han kan også være bekymret for hvad der kan ske med ham selv. Børn i 4-5 års alderen vil ofte være bange for "onde og skrappe" mennesker. De er f.eks. bange for indbrudstyve, bange for at komme til skade, bange for at blive kidnappet og denne frygt kan børn sagtens bibeholde op i 7 års alderen - men den starter altså i jeres drengs alder.

Det kan hjælpe ham at I bekræfter hans savn - fortæller ham at I også savner ham og tænker på ham, glæder sig til at I ses igen osv. Måske vil han have glæde af en lille magisk sten eller andet, som han kan have i lommen. En sten, som altid ligger der og som virker sådan, at når han putter hånden i lommen og knuger stenen, så kan I mærke det og sender også tanker tilbage til ham ... et eller andet i den retning, som gør at han lige nu bedre tåler at være væk fra jer fordi han mindes om at I stadig er der og ikke glemmer ham.

I kan naturligvis aldrig give ham nogen garantier for at der ikke sker jer noget og I må prøve at svare så ærligt som muligt på hans spørgsmål, hvis han har bekymringer i den retning, uden at gøre ham yderligere bange. Han skal stadig blive tryg ved jeres svar.

Jeg håber at I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke og rigtig god sommer! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---