Annonce

Annonce

Svar: Vil kun drikke vand og bryst


14. december 2009

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Petronela

Det bedst du kan give din dreng at drikke er vand og modermælk og han behøver slet ikke få hverken juice eller sødmælk. Så hvis du ikke er hjemme og han skal have væske, så kan han drikke vand eller få udmalket modermælk i sin flaske. De der skal passe ham kan naturligvis også forsøge med lidt modermælkserstatning, men vil han ikke det, så er det okay.

Vand af kop bør han tilbydes til alle måltider, så han stille og roligt lærer at drikke af en kop og finder ud at teknikken. Du kan forsøge med et snapseglas, som har en lille størrelse og dermed passer til hans lille mund. At give ham et stort glas som voksne drikke af svarer jo til at du skulle drikke af en skål og det er ikke let ...

Prøv også med en tudkop, hvis det er helt svært for ham. Prøv med en af de gammeldagsmodeller, hvor vandet løber ud, når koppen hældes. Gerne med to håndtag så han selv kan begynde at holde koppen og øve sig i at drikke.

Du skriver at du er begyndt at få sår "rundt om" brystvorterne og du fortæller samtidig at du har givet ham brystmælk på flaske i starten. Malker du stadig ud? De sår du har rundt om brystvorterne kunne nemlig godt tyde på at det er brug af for lille brystpumpe eller amning med f.eks. suttebrik der giver problemerne ...

Mange børn begynder at bide i brystet i 9-10 måneders alderen og det er en måde at sige lidt fra overfor amningen på. Din dreng er så gammel nu at han godt ved, at du og bryst ikke er et hele og at han nu kan få en reaktion fra dig ved at lege med brystet, slippe, bide osv. og han stikker dig sikkert et grin når han gør det - ikke for at være ond, men fordi det er en måde at kommunikere til dig på at det her synes han er rigtig dejligt. Men det er naturligvis vigtigt at du viser ham at det synes du ikke. Derfor må du sige højt AV! når han bider dig, så han bliver forskrækket og slipper.

Derudover må du forsøge at finde ud af hvornår det er - hvis det er først i amningen og ...


Annonce

... lige der, hvor han skal tage fat, så kan det være en god idé at du stimulerer brystet lidt og først lægger ham til, når mælken begynder at løbe. Hvis det er sidst i amningen så kan det være en god idé at du tager ham fra og afbryder amningen inden han når til det punkt, hvor det er sjovere at lege end at spise :)

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, evt. supplere med kogte grøntsager i stykker, rester fra aftensmaden som pastaskruer, små stykker frikadelle osv. Evt. yderligere suppl. med grøntsagsmos, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Puttes til middagslur

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, en lille portion tykmælk med rugbrødsdrys, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Der skal være moset mad og mad i stykker og maden skal smage af noget. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes og sover til næste morgen tidlig

Som du kan se her indgår der nu rigtig mange små måltider dagen igennem og amning (eller flaske) er 3 gange dagligt. Der gives vand til alle måltider og derudover sikres mælkeindtaget via amning og via den mælk der naturligt indgår i maden og som tykmælk osv. Han behøver derfor ikke få mælk af kop.

Hvis du ønsker at stoppe amning og overgå til flaske, så er alternativet faktisk modermælkserstatning ... ellers vil det være rigtig godt at bibeholde amning til han er ca 12 måneder. Her vil han også kunne få letmælk, som han måske bedre kan lide... Når han er 10 måneder kan du skrue amningerne ned til 2 gange dagligt - det gør det måske bedre til at holde ud :)

Håber du kan bruge mine tanker og ovenstående plan lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce