Brev:
Plan for natten?
Kære Helen.
Åhh, hjælp...!!! Håber du vil hjælpe mig med at lave en plan for natten, så jeg ikke skal være sådan i tvivl og frustreret?
Jonathan er 7 måneder nu, han vejer 10 kg. spiser godt (fire måltider om dagen) og jeg ammer stadig (4 gange om dagen). Han kravler, rejser sig og er i det hele taget meget fysisk aktiv og elsker at tumle rundt. Han er glad, skæg og rolig. Han sover fint om dagen, to lange lure i barnevognen.
Nå, men så kommer vi til nætterne. Indtil for fire dage siden, ammede jeg hver anden time natten igennem og gav sut nogle gange hver time, han kom tit op på armen for at falde til ro osv. Meget uholdbart i længden. Derfor tog jeg også en beslutning om, at han skal blive i sin seng når han er lagt og max. ammes midnat og tidlig morgen. Den første aftenen tog det en time at putte ham, jeg var hos ham hele tiden, og aede ham på hovedet, når han havde brug for det. Han græd meget, virkede ikke ulykkelig, nærmere vred på mig, rejste sig op, så snart han var lagt, jeg lagde ham ned igen, han rejste sig, jeg lagde ham osv. Til sidst sov han. Puh ha! Han sov til midnat, havde tisset igennem så jeg måtte have ham op, ammede derefter og han sov til kl. 5 om morgenen. Fantastisk. Ikke noget med sut.
Næste nat det samme, bortset fra at han stort set ikke græd, da han blev puttet, men han tissede også igennem ved midnat, jeg opdagede det dog af en eller anden grund, først da jeg havde ammet, derfor tænkte jeg: han skal ikke ammes igen men blive i sin seng. Han skreg i 2 1/2 time, hvor jeg hele tiden prøvede at lægge ham, men han rejste sig konstant op. Til sidst opgav jeg, meget frustreret, følte det hele var spildt, og ammede ham, så sov han til kl 7 om morgenen. Natten efter forsvinder hen i tåger, men jeg tror den gik ret fint, to amninger, ingen våd ble, dog var han vist vågen en ...
... times tid på et tidspunkt.
Men i nat var det helt til hest: Han blev puttet kl 20, efter 1/2 gråd, vågnede kl. 22, gråd i 1 1/2 time hvorefter jeg ammede, vågnede kl 2 og var vågen til 4.30, hvor jeg til sidst ammede ham i søvn, vågende kl 7.
Hvad skal jeg stille op??? Er det ikke helt tosset med alt den gråd om natten, ingen af os får jo sovet på den måde. Er jeg for svag ikke at holde ud? Lærer jeg ham, at hvis bare ham bliver ved kommer han op til sidst? Eller skal jeg hellere tage ham op, gå med ham på armen og få ham til at sove på den måde, indtil han vender sig til ikke at få mælk? Jeg har dog en fornemmelse af, at han ikke er særlig afhængig af mælken, det er bare noget jeg bruger, når jeg bliver for desperat.
Jeg orker ikke at bruge alt for mange nætter med ham på armen, det holder min ryg ikke til, men hvis det er det, der skal til, gør jeg det gerne. Lige nu føles det bare forkert det jeg gør. Det mest positive er vel, at jeg slet ikke behøver at give ham sut mere i løbet af natten, det vil sige: mens jeg forsøger at få ham til at sove, jo, men ikke mens han sover, så når han sover, sover han. Det er godt. Og han er begyndt selv at vende sig og så sove videre. Det har jeg da opnået. Nå, men hvad tænker du om det???
Inden jeg begyndte på det her, for fire dage siden, har jeg i en måneds tid forsøgt at amme ham/vugge ham på armen til han falder i søvn og så lægge ham inden han er helt sovende, så han mærker han bliver lagt og på den måde registrerer at han falder i søvn i sin seng. I håbet om på sigt at lære ham at sove i den i længere stræk. Det har vist ikke rigtigt haft nogen effekt, derfor tyede jeg til denne mere "hårde" linie.
Skal jeg bare fortsætte? Skal jeg sætte en tidsgrænse for hvor længe han må græde om natten? Eller har du andre gode ideer?
Kærlig hilsen
Stine.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!