Svar: Ikke interesseret i at spise
Kære Louise
Det er meget normalt at børn i 8-10 måneders alderen lukker munden for skeen. Det handler sjældent om kræsenhed, men derimod om at de er trætte af skemaden - fordi de gerne vil spise selv. Det er altså et udtryk for selvstændighed og ønske om at være mere med.
De fleste børn vil I jeres datters alder fortsat have en naturlig lyst til at putte i munden og det skal man udnytte. Det betyder at man endelig skal tilbyde så meget forskelligt som muligt, fordi det er på den måde I forebygger kræsenhed senere hen, som du også selv nævner. Ligeså snart hun bliver et år, så bliver hun langt mere selektiv og meget mere bevidst om hvad det gør ved jer, hvis hun lukker munden sammen og skubber tallerkenen væk.
Der dog igen tvivl om at din datter allerede nu godt ved, at det at lukke munden gør noget ved dig .... Når børn lukker munden så sker der mange forskellige ting. Det at knibe munden sammen er både et udtryk for at ville selv, at kunne selv, men det medfører også meget let at barnet bliver centrum for middagsbordet. Børn skal ikke være særligt gamle før de ved at de ved denne adfærd får deres forældres fulde opmærksomhed.
Nogle forældre går pligtskyldigt i gang med at lave specielle retter til barnet, andre lokker med belønning, atter andre med 'du skal smage på det' osv. Naturligvis fordi vi alle ved, at det er vigtigt for barnets trivsel at det spiser. Men det bedste man kan gøre er faktisk ofte at servere det samme som I selv spiser. Hun skal se at det er det samme, som I andre får og har hun lyst til at smage fra jeres tallerken så er det også okay.
Sæt en tallerken foran hende og lad hende gå igang. Med den alder hun har nu, må du tilbyde hende næsten alt og det er vigtigt at du giver hende ro til at spise. Så prøv, at give hende lidt mad i stykker, lad hende spise selv og hold fokus lidt væk fra hende og hendes indtag af mad. Det er vigtigt med madro.
Der vil naturligvis være nogle madvarer som hun ikke bryder sig om og det er okay, sådan kan vi jo alle sammen have det. Men der vil også være gange, hvor hun lukker munden sammen fordi det giver opmærksomhed. Du skal derfor prøve at minimere opmærksomheden omkring hendes spisevaner lige nu.
Hvis hun spiser meget lidt og du er efterfølgende mener at hun skal have lidt ekstra for at blive mæt nok (helt reelt i denne alder) så må du tilbyde lidt på en ske, ligesom du har gjort med grøden - men pres hende ikke. Hvis hun ikke vil, så tro på at hun spiser det hun har behov for.
Sørg for at hun får mange små måltider i løbet af dagen, således at hvis der ikke glider særlig meget ned til det ene måltid, så spiser hun nok lidt mere til det næste.
For at være sikker på at hun sover godt om natten, så synes jeg I skal tilbyde hende en godnat-grød. Det har mange børn behov for og det er helt okay - det er vigtigt at I alle sover så godt som muligt ...
... og det er vigtigt at hun ikke begynder at søge brystet ekstra om natten og sætte mælkeindtaget op, fordi hun lige nu spiser lidt for lidt om dagen.
Det er meget fint observeret, at din datter har svært ved at holde fokus omkring maden og det der er på tallerkenen. Hun bliver fanget af mønsteret på sin kjole, hvis det er mere farvestrålende. Derfor er det rigtig vigtigt at du serverer mad, som farvemæssigt og i form, er så interessant at det er mere spændende end tøjets mønster. Maden skal altså gerne variere i farverne og bør ligge adskilt på tallerkenen og ikke være rodet sammen i en stor pærevælling.
Det vil f.eks. være en god idé, at man sammen med rugbrødshapserne til frokost lægger en skefuld kogte ærter, majs, gulerod, peberfrugt osv. på tallerkenen. Hun skal have lov til at være selektiv, således at hun den ene dag kun spiser lidt af ærterne, næste dag er det så majsene der ryger ned og det er okay. Det er således ikke et spørgsmål om at hun skal spise al maden, men mere et spørgsmål om at give hende lidt valgmuligheder på tallerkenen og så acceptere at noget har mere interesse end andet.
Det samme vil være rigtig godt om aftenen, hun skal have både lidt pastaskruer, kød, grøntsager, sovs osv. så hun kan tage lidt af det, som lige nu virker mest interessant og okay for hende at spise.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Kl. 4.00 vågner og bliver ammet
Kl. 7.30-8.00 Vågner
Kl. 8-8.30 Havregrød, vand af kop.
Efterfølges evt. af ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt og/eller frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Kl. ca. 9.30-10 sover formiddagslur
Kl. 12. Frokost. Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, meget gerne fiskepålæg. Suppleres med stykker af frikadeller (kød eller fiskedelle), godt kogte pastaskruer, kogte grøntsager i stykker, kartoffelbåde eller lignende - gerne rester fra aftensmaden, vand af kop.
Kan evt. suppleres med grøntsagsmos, hvis hun vil det.
Kl. 13.30 Ammes og sover middagslur
Eftermiddag 16.00: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, frugtmos, evt. lidt tykmælk med frugtmos, revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop.
Powernappen springes ofte over, men hvis hun har behov og det lyder sådan, så er det naturligvis okay :)
Kl. 18 -18.30 Aftensmad som er familiemad, hun må gerne begynde at få pasta med kødsovs, lasagne, laks med stuvet spinat, fiskefilet med remoulade, rødspættefilet med tomatsovs og parmesan, boller i karry, farsbrød, frikadeller osv. Især de lidt gammeldagsretter med sovs og hakket kød er ofte gode til børn i denne alder.
Kl. 19 – 19.30: Godnatmåltid, det kan være frugt som nu eller en godnatgrød, vand af kop.
Kl. ca. 20.00 Ammes og puttes og sover indtil kl. 4.00
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre og ved hvad der spiller ind hos jer i øjeblikket.
Fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet