Svar: Selvstændighedsalder - udviklingsspring?
Kære Gitte
Nej, jeg tror bestemt ikke at jeres dreng prøver grænser lige her.
Børn vil naturligt i løbet af deres udvikling have perioder, hvor de udviser mere separationsangst. Helt små børn vil ofte have en angst for fremmede og være bange for nye lyde, ting der pludselig dukker op og bange for højder. På samme måde vil børn i 2-3 års alderen ofte være bange for mørke og bange for små dyr. Frygten for mørke kan vare ved i flere år.
At jeres dreng lige nu har brug for at have natlampen tændt og at døren ind til værelset skal stå åben er således helt naturligt for hans alder og jeg synes det er vigtigt at I imødekommer dette behov.
I skriver "Han protestere med gråd, men bliver glad og slapper af når vi kommer ind igen" og for mig lyder det som om at han også har behov for at I lige nu prioriterer at sidde lidt hos ham ...
... om aftenen. Børn der klynger sig og tydeligt kropsligt eller verbalt siger "du må ikke gå" er inde i en periode, hvor de har behov for at man er der og det skal man naturligvis være.
I skal forsøge at skelne gråden fra hinanden - hvis han græder som protest over at dagen slutter, han vil hellere lege og vil ikke sove nu - så er det fint at gå frem og tilbage, for netop at vise ham at det er sengetid og ikke underholdningstid. Men hvis han græder fordi han er bange og utryg, føler verden omkring sig mere farlig og derfor har brug for at I er der for at han trygt kan lægge sig til at sove - så skal I være der.
Læg mærke til hvornår det atter skifter, så I ikke bliver hængende i vanen med at blive hos ham, men stille og roligt kommer tilbage til den gamle rytme.
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet