Brev:
Så kom selvstændighedsalderen
Kære Helen
Jeg skrev til dig i maj, efter at vi havde mistet Simons far i januar. Meget er sket siden da, og vi har fået en god og regelmæssig hverdag. Jeg har fået rådgivning fra en psykolog med speciale i børns sorg, og hun mener, at Simon fungerer helt normalt, og at jeg håndterer hans sorg og savn så godt som muligt.
Simon er startet i en 'storegruppe' i den integrerede institution for børn, der skal i børnehave indenfor det næste halve år. Det er han rigtig glad for, og han bliver så dygtig til selv at skifte tøj, spise med kniv og gaffel, tegne etc. Han udvikler sig med stormskridt, ikke mindst sprogligt.
Selvstændighedsalderen er sat ind med fuld styrke, og hans adfærd svarer helt til den, jeg ser hos mine venners børn, og som den beskrives af andre forældre her på siden.
Der er dog én ting, som er særligt svær. Min søster og hendes veninde har boet hos os siden juli. Efter at have mistet min mand er det skønt med selskab, og vi hjælper også hinanden praktisk. Simon har altid været glad for både moster og tante, som vi kalder veninden. De kender ham virkelig godt og er vant til at passe ham.
Men den seneste måneds tid er han begyndt at afvise moster på en meget hård og kontant måde. Han råber og skriger af hende, hun må ingenting, og værst af alt så slår han hende hver dag, så hårdt han kan. Et roligt men bestemt nej fra hende eller mig hjælper intet. For at få ham til at holde op må jeg enten aflede opmærksomheden eller blive rigtigt vred. Ind imellem holder han op, når han kan se, at moster er næsten grædefærdig. Men det kan ikke være rigtigt, at vi skal så langt ud flere gange om dagen.
Når moster kommer hjem fra arbejde, kan han finde på at stille sig op i døren og råbe, 'du må ikke bo her', 'gå din vej', eller lignende. Han blokerer, så hun ikke kan komme ind. Han kan finde på pludselig at slå ud efter hende med gaflen, når vi spiser. Og så videre...... Det er ikke skuespil - man kan se på Simon, at han er oprigtig ...
... vred på hende - men uden en åbenlys grund.
Jeg er begyndt at fjerne ham fra hendes værelse, når han ikke kan være sød ved hende og nægte ham adgang, indtil han kan være sød. Jeg forklarer ham stille og roligt, at moster bliver ked af det, at det gør ondt at blive slået, og at jeg og hun ikke vil have det. Samtidig viser jeg i handling, hvordan man er sød ved moster.
Det er nu så slemt, at min søster næsten ikke kan holde ud at bo her. Det er ikke acceptabel adfærd fra sådan en lille dreng.
Simon er som altid morsyg, og det er som altid ok. Det er i orden, at kun mor må hjælpe og nusse ham, når jeg er der. Men han er begyndt at opføre sig babyagtigt for at få opmærksomhed. Jeg er en baby siger han, kravler på gulvet, imiterer babygråd etc. Det næste øjeblik kan være præget af et hysterisk anfald over, at der ikke er nok melboller i suppen. Han siger glad farvel i institutionen om morgenen - balladen opstår først, når han skal hentes, hvor han egentlig gerne vil med hjem, men hvor hvert et lille skridt er en kamp for at overtale ham til at få tøj på etc. Der prøves grænser af KONSTANT i det store og det små.
Simon udviser ikke separationsangst i forhold til mig og sover heller ikke længere i min seng. Så jeg vurderer ikke, at han efter sin fars død er blevet utryg.
Vi nusser og kæler rigtigt meget, og den bedste tid på dagen er, når vi ligger sammen i min seng en halv times tid og vågner op, mens vi putter sammen under dynen. Han får lov at være 'lille' og sidde tæt ind til mig med dyne og sut og bare blive aet og fortalt, at han er en god dreng om aftenen, når han er træt og pivet efter en lang dag. Det har han rigtigt meget brug for nogle dage. Han hjælper også til herhjemme, og er rigtig stolt, når han for eksempel kan servere en smoothie, som han har hjulpet med at lave.
Kan du se en forklaring på, hvorfor moster skal behandles så hårdhændet? Og hvad kan vi gøre, som vi ikke allerede gør, for at det bliver bedre?
Mange hilsner
L
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.