Annonce

Annonce

Svar: Nægter at indtage modermælkserstatning


4. oktober 2009

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Sandra

Det sker nogle gange at børn vælger den ægte vare og det kan man jo et eller andet sted ikke fortænke dem i ... Det er prisværdigt og rigtig fint at du gerne vil fortsætte din uddannelse og væk hjemmefra torsdag aften, men det er din beslutning og ikke din drengs og du må nok et eller andet sted indstille dig på at han ikke er til flaske ...

Da der kun er tale om få timer hvor du er væk, så overlever han naturligt dette også uden at få bryst. Han er så gammel nu at han fint kan få grød og mos og han kan også drikke vand af kop, så han får sit tørstbehov dækket.

Far er naturligvis velkommen til at forsætte forsøget med flaske - det ses at barnet efter et par måneder eller 3 pludselig accepterer den - men nogen garanti er der ikke.

Jeg vil ikke anbefale at I giver ham letmælk i flasken! Letmælk anbefales for det første kun efter 1 års alderen og selvom man fra 6 måneders alderen kan give en lille smule sødmælk, så taler vi max ½ dl. Det er først efter 9 måneders alderen at børn kan tilbydes større mængder komælk og faktisk bør han blive ammet eller få modermælkserstatning til han er 12 måneder gammel.

Udmalket modermælk er en idé, men ellers modermælkserstatning og jeg vil her anbefale at I søder med sukker. Modermælk er betydeligt mere sødt i smagen en mme er og I kan komme 1 tsk. sukker i 100ml mme og se om det så hjælper på hans lyst til at spise det. HIPP har ry for at have en naturlig sødme, så prøv det igen gerne med lidt ekstra sukker ...

Det kan også nogle gange lykkes med ...


Annonce

... lidt tyndt blandet kamillete igen med 1 tsk. sukker i 100ml. Det kogte vand virker beroligende på barnet og forbindes ikke med mælk, så måske vil han acceptere flasken med lidt kogt kamillete og på den måde stadig være rolig indtil du kommer hjem.

Du skriver at I har forsøgt med flere flaskesutter - det er fint - har du en elastisk sut imellem? Det lykkes for mange med en sut der er meget eftergivelig - det kan være Pigeon eller Tommy Teepee, de laver blandt andet dette.

Jeg synes ikke du skal stoppe med at amme, jeg synes det er vigtigt at du giver din dreng den mælk han har behov for og selvom du er væk en ½ dag om ugen, så kan amningen fortsat sagtens fungere.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Far må trille en tur med ham i barnevognen, hvis han bliver for ulykkelig, evt. lade ham få flasken i vognen, fordi den skærmer ham og netop ikke forbindes med at skulle spise generelt og så må aftenturen gå til legepladsen eller lignende, hvor storesøster så kan lave noget - imens far triller lidt rundt imens, så hun ikke bliver ked af at han er for ked af det ... :( Det er jo ikke rart med to ulykkelige børn, så er det ekstra svært at være far ...

Far må også prøve at give ham lidt mme på en sprøjte eller en lille kop, så jeres dreng kan lappe lidt mælk i sig. Hvis det er sutteteknikken på flaske han har svært ved, så vil han måske godt acceptere at få lidt mme på denne måde og igen kan det så give lidt ro i det lille hjem indtil mor atter er hjemme :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke til jer alle fire!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce