Svar: Min søn vil ikke spise - 6 mdr.
Hej med dig
Det lyder som om at I er kommet lidt skævt igang med skemaden og jeg kan godt høre at du har forsøgt med rigtig mange ting. Det lyder også som om at din dreng får en del mælk og at han måske er blivet lidt forvirret af både at få bryst, flaske med mme, vælling blandet med diverse mv ....
I hvert fald er der ikke andet at gøre end at tage udgangspunkt i den alder han har nu og så forsøge at tilbyde ham alderssvarende mad - du skal ikke fokusere for meget på mængden af mad, men mere at han skal have rigtig mad - altså rigtig grød og rigtig mos og at han også skal have mellemmåltider, hvor han får lidt i hånden at sutte på og bide i.
Samtidig skal tilbuddet om mælk lægges passende i forhold til skemad, så han så vidt muligt starter med skemad når han vågner af en lur, og tilbydes mælk inden han skal sove.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 04/05: Ammes som nu og sover videre.
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt som appelsinbåde, blomme, fersken eller lignende at sutte på, vand af kop.
Evt. en lille flaske og puttes til formiddagslur - denne flaske forsvinder omkring 7 måneder
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, gerne mos fra glas - suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Tilbydes flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: En lille portion frugtmos, frisk blød frugt i hånden som om formiddagen, evt. suppleres med flaske om eftermiddagen - det er helt fint.
Powernappen begynder måske at blive sprunget over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet er jeres mad men kan også fint være mos fra glas. Tilbydes igen lidt brødskorper eller lignende i hånden at gumle på og opbløde med spyt. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover herefter til kl. 04/05 ...
... uden at få mælk.
Som du kan se så anbefaler jeg altså at du giver ham en flaske eller ammer sen aften, hvor han kan spise mere eller mindre i søvne og så skal flaskerne om dagen - mængden af mælk om dagen - skrues ned. Det er vigtigt at det er mælken om dagen der forsvinder først for at give plads og lyst til skemaden.
Når du tilbyder ham mad, så er det vigtigt at du sætter ham i den høje stol og hjælper ham med at holde fokus omkring det at spise. Det at sidde op, sidde med ved bordet og det at I sidder sammen - du sidder foran ham, så han kan spejle sig i dit ansigt er rigtig vigtigt.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Han bruger dig som et spejl og du må meget gerne åbne munden, når du giver ham mad. Du skal smage på maden, verbalisere positivt omkring det "mmm, mam mam, smager dejligt" osv. så han ser at det her er nydelse, det er noget godt og når han ser du putter i munden/åbner munden, så gør han måske også.
Hold skål med grød/mos i din ene hånd og skeen i den anden. Fang så hans opmærksomhed ved at bruge din stemme og din mimik: "mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting. Når han så alligevel en gang imellem bliver forstyrret af et eller andet, en hund der gør eller lignende, så bekræft at det hører du også "hov der var en hund, vov-vov siger den", giv ham lidt vand at drikke og fang ham så igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.
Du skal altså virkelig gøre en indsats for at få ham til at spise og holde koncentrationen og man kan godt nogle gange føle sig som en større skuespiller og så må det være sådan. Hvis det er for svært for dig, så må far tager over, når han kan det...
Jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan beskytter du bedst dit barn mod rød numse
Rød hud i bleområdet kan være til stor gene og påvirke barnets generelle trivsel. Men du kan nemt og skånsomt forebygge problemet og opnå en sund og modstandsdygtig hud i bleområdet ved at bruge Olívys populære diaper change til hvert bleskift. Det erstatter vand, sæbe, vådservietter og salver, og ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
3. februar 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Jeg har fulgt med på sidelinjen siden jeg fik min datter og har nu...
26. januar 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg håber, du kan hjælpe mig! Jeg har en dreng på lige knap 6...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
Viden om børn:
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.