Svar: Trodsalder! Men alligevel...

---

Kære Ca

Det lyder som om at der er sket rigtig meget i jeres liv det sidste år og inden man bliver alene, så ligger der ofte også en periode forud, som måske har været fyldt med konflikter og manglende overskud ... Jeg kunne forestille mig at det har været sådan hos jer og det har naturligt påvirket din dreng og det lyder som om at han har rigtig meget brug for din opmærksomhed.

Når børn ikke hører efter hvad vi siger, så er det ofte en god idé at vi ser på, hvordan vi reagerer, hvordan vi selv virker. Hører du hvad han siger, hører du hvad han vil, møder du ham i hverdagen? Hvordan bor han - er han skiftevis hos dig, hos sin far, i institution (og nu i en ny institution), i to hjem, nogle gange i 3 hjem fordi mormor også er der eller? Er der struktur i hans hverdag eller er der meget uro? Hvordan er dit overskud, hvordan har I det sammen, er I meget hjemme, er I meget ude, har I mange gæster osv. .... Mange spørgsmål, mange tanker du kan gøre dig.

Du vil gerne have din dreng til at høre efter – et helt naturligt stort ønske, men det er vigtigt at du er opmærksom på hvordan du selv virker, og hvad du byder ham i hverdagen.

Du skal tænke på, at børn spejler sig i de voksnes måde at gøre tingene på, så hvis du råber, skælder meget ud, hvis du tager ham i armen, hvis du har nogle regler, far har nogle andre og børnehaven har nogle tredie - ja så bliver han forvirret. Han tror man skal reagere med at skælde ud og råbe, han bliver forvirret over de forskellige meldinger han måske får osv.

For at børn kan høre efter, så er det en forudsætning at de har forstået betydningen af det man ønsker de skal gøre. Derfor er det også meget vigtigt at man ikke kun skælder ud, men også er bevidst om at fortælle barnet når det gør noget godt. Når barnet gør noget af det, som man gerne vil have mere af, så barnet ved, hvad det er man søger i stedet for.

Prøv derfor at tænke over, hvad det er du ønsker han skal lære, hvad det er du vil have ham til i de situationer, hvor du oplever at han gør noget forkert og prøv at forklare ham, hvad han kan gøre i stedet. Prøv også at tale med ham om de gode ting, når I har det dejligt "jeg elsker bare at sidde her sammen med dig og læse en bog, det er bare så dejligt " eller hvad det nu kan være. Sæt også ord på det, som gør dig ...

---

---

... glad for fortæl ham det direkte "jeg bliver så glad når", så han ikke kun oplever at få skæld ud, men ligesom lærer hvorfor noget er bedre end noget andet.

Intet er mere kedeligt end voksne der sidder og snakker sammen og det er ofte i de situationer at børn reagerer fysisk, enten rastløst, kravler rundt, op, ned, piller ved alt, kommer til at ødelægge noget - eller som hos jer - begynder at bide dig. Det er her vigtigt at du anerkender at det er svært for ham at være rolig, når du sidder og snakker og derfor skal du sørge for at han har noget at lave. Du er nød til at sørge for at han har noget interessant at beskæftige sig med. Når han bider dig i denne situation er det sandsynligvis fordi han føler du ikke hører efter og han mangler ord, derfor reagerer han med at bide. Han ved når han bider, at han så får din fulde opmærksomhed med det samme.

Du skal naturligvis ikke finde dig i at blive bidt, sparket og slået - men hvorfor reagerer han sådan? Måske skal du tumle mere med ham, måske er I for stille, måske trænger han til at mærke sig selv og mærke sine egne grænser. I skal måske have brydekampe, gå i svømmehallen sammen, tumle i vandet - tage ham op, kaste ham fra dig, hive ham i favn igen osv. naturligvis under kontrollerede forhold, men så han både mærker sig selv fysisk, men også mærker grænserne, dig og ham.

---

---

---

Når han reagerer så voldsomt, så forklar ham hvordan det virker på dig, at du bliver ked af det, at det gør ondt og at du ikke vil have at han sparker, slår eller bider. Det gør du heller ikke ved ham og sådan gør man ikke ved andre (jeg går naturligvis ud fra at det er sådan :o)). Hjælp ham med at sætte ord på det der sker, lad ham høre at du forstår det "du bliver bare så vred over at du ikke må få en is, det forstår jeg godt, det er også dumt, men man må aldrig gøre noget, der gør ondt på andre...". Og så fortæl ham, hvad han så skal gøre i stedet - alt efter hvad situationen er.

Og så tænker jeg også at I måske har behov for at arbejde lidt på at styrke hans selvværd, hans følelse af at have værdi og jeg vil her anbefale dig at læse bogen "Glade børn med højt selvværd" af Dan Svarre. Du finder den i min bogguide under kategorien 'mobning og selvværd'.

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med ham :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---