Svar: Grænser - 2 år, 6 mdr.

---

Hej med dig

Tak for dit åbne og ærlige brev og alle dine tanker, jeg er ret sikker på at mange andre mødre vil kunne nikke genkendende til det du fortæller ...

Jeg synes at man skal prøve at skille tingene lidt ad og med det mener jeg prøve også at se det lidt fra både din datters og dine svigerforældres synsvinkel.

Der er ingen tvivl om at de holder rigtig meget af hinanden. Det er guld værd at have et godt forhold mellem bedsteforældre og børnebørn, de har glæde af det alle parter. De nyder at være sammen og jeg tænker at du skal prøve at se det som noget positivt, noget godt - mere end som en konkurrence, som det lyder lidt til at være lige nu ... :o)

Her tænker jeg blandt andet på at du oplever at dine svigerforældre har 'monopol' på jeres datter, når I er sammen og at du også har brug for at tage del i hendes oplevelser. Jeg kan godt forstå at du også gerne vil opleve med din datter, men som du skriver, så ser de hende kun en gang om måneden og du har hende hver dag. De har brug for at være sammen med hende og hun har også brug for at opleve sammen med dem og her må du nogle gange træde lidt i baggrunden og nyde at du så i stedet kan gå lidt mere i hånd med din mand og tage dig af jeres yngste datter.

Det samme gælder lidt problematikken om at de bærer hende rundt, når hun sagtens kan gå selv. Ja, de får ondt i ryggen, men det er jo deres problem (de bærer hende sandsynligvis fordi de nyder at have den tætte fysiske kontakt med hende) og ja, din datter bliver pludselig lidt lille, hun bliver pludselig mere 'babyagtig' end hun normalt er - men måske er det netop befriende for hende at kunne være dette, fordi hun jo hjemme er den store i og med at hun er blevet storesøster. Hun virker jo til at nyde det og synes det er fint - og når hun får for meget af det (og måske af dem) så siger hun fint selv fra, kommer til dig og vil gerne køre hjem sammen med jer.

Der hvor tingene kammer lidt over og hvor du som mor har ret til at holde fast i dine principper er f.eks. der, hvor du siger at din datter skal spise frokost først og så kan hun få is bagefter. Her er det naturligvis forkert at farfar siger at han har ret til at forkæle sit barnebarn, tager hende og køber en is - det er naturligvis ikke okay og sådan en situation synes jeg du skal tage op. Især hvis det er noget du oplever gentagende ...

---

---

... gange.

Det er her vigtigt at du anerkender deres lyst til at være sammen med din datter og lyst til at købe is til hende. Det er jo for at være god ved hende, at de gør det, de gør det i en god mening - det er måden de føler de kan gøre noget for hende på. Men det er stadig dig og din mand der er forældre og har I sat en regel og åbent sagt (de var jo ikke i tvivl) at hun skal spise frokost først, så skal farmor og farfar naturligvis følge op på dette: "Du skal lige spise din rugbrødsmad, så køber farfar en is til dig..". Det han gør er ikke okay.

Bedsteforældre kan sagtens have regler hjemme hos dem selv, som er anderledes end de regler I har hjemme hos jer. Det er helt okay og det kan børn sagtens lære at kende forskel på, det kan de godt forholde sig til. Der kan også være situationer, hvor man ikke er enige i det der bliver sagt og hvor man som forældre så må markere "det er jeg faktisk ikke enig i". Det kan jo lære børnene at man netop kan tale om tingene og selvom man ikke altid er enige, så kan man godt nå frem til en enighed. Men at overrule og sige "jeg har ret til at forkæle", tage hende og gøre det direkte modsatte af hvad du som mor lige har sagt - det er ikke okay!

---

---

---

Med hensyn til evt. fælles sommerferie, så må du og din mand tale om hvordan dette evt. skal være. Jeg tænker at I bliver nød til at have lidt krav til hvordan I skal bo osv. så I også får mulighed for bare at være jer selv ... det bliver nok hårdt at skulle være sammen alle sammen.

Generelt tænker jeg også at hvis du føler at de bevidst og hele tiden forsøger at gøre det modsatte af dig, du skriver bla. at du føler du konstant bliver overvåget og dømt ude i enhver konflikt, så må også din mand tage dette op. Det kan netop fordi det er dine svigerforældre, være meget vigtigt at din mand taler med dem - de lytter måske anderledes til ham end til dig ...

Under alle omstændigheder er det i hvert fald vigtigt at I forældre taler sammen og at I også er enige om hvordan I opdrager jeres døtre og at I holder sammen omkring dette - også i de situationer, hvor konflikterne nogle gange opstår. Det er vigtigt at din mand f.eks. i situationen med is kontra frokost først, bakker op og siger "vi har en aftale om at man ikke får is før man har spist noget rigtig mad!"

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---