Svar: Ferie - varme, pool, solcreme, flyvning osv.
Kære forældre
Det lyder dejligt med en bryllupsrejse, - omend det jo altid er noget anderledes at rejse med børn, end at rejse alene. Der er flere hensyn at tage og man kan af gode grunde ikke fare helt så meget rundt, skubbe tidspunkter for mad, søvn osv. som man vil kunne, hvis man kun er voksne ...
At rejse er dog altid dejligt og at rejse med børn giver ofte en helt anden oplevelse, man ser andre ting, oplever i et andet tempo osv. og det er utroligt givende at være sammen som familie også på denne måde :o)
Med hensyn til varme og badning i pool, så vil jeres datter naturligt godt kunne komme med i pool kortvarigt. I skal naturligvis vurdere hvordan hun virker til at have det og hun skal synes det er rart, men som udgangspunkt må hun gerne komme i pool også selvom den ikke er opvarmet.
Alternativet kan være et lille soppebassin eller et kar, hvori man fylder lidt vand. Det bliver lettere varmt, da mængden af vand er mindre og det kan være dejligt for en 1 årig at have vand derfra at plaske med, lege med en lille spand, vandkande osv. Man kan købe små soppebassiner til babyer, der pustes op ligesom en badering - bassiner er på den måde også til at transportere med på ferie. I kan sandsynligvis også købe det nogle af de steder I kommer frem ... Husk dog at børn ALDRIG må være uden opsyn, når de leger med og i og omkring vand.
Det er uden betydning om det er klor eller saltvandspool. Hun kan have behov for at blive smurt med lidt ekstra creme, hvis det er klor fordi det udtørrer huden - men hun skal jo alligevel have masser af solcreme på ...
Næste problem er skygge - det er vigtigt at hun så vidt muligt opholder sig i skyggen og mange pools ligger jo åbent og der er ikke skygge, når man er i vandet. Det har således også betydning i forhold til, hvor meget hun kan være i vandet.
Vær opmærksom på at vand og sand reflekterer solens stråler ekstra, så når man opholder sig i eller ved vand, så er ekstra solbeskyttelse nødvendigt.
I forhold til jeres datters alder, så kunne det være en idé med solbeskyttende badetøj. Man kan få badedragter til små børn som indeholder solbeskyttelse. Se f.eks. soltøj / badetøj fra Mala. Du finder det blandt andet hos House of Kids, som lige nu har en annonce liggende hos mig ... :o)
Solcreme skal absolut bruges! Og til alle børn! Det er langt bedre at bruge solcreme eller risikere at barnet får en forbrænding! Men du skal naturligvis vælge et produkt som er fri for ...
... parabener, parfume og andre skadelige stoffer. Gå derfor efter f.eks. Matas egen solcreme, Derma eller Neutral og vælg her en creme beregnet til de mindste børn - det vil ofte sige faktor 25-30.
Soltøj med solfaktor er godt, men man skal stadig bruge solcreme - altid solcreme :o) Og der skal bruges nok af den. Det er ofte der problemet ligger, at vi simpelthen ikke smører nok på. Solcremen bør smøres på 20 minutter før vi går i solen og er barnet blevet tørret med et håndklæde, har været i vandet eller lignende, så skal barnet smøres igen.
Det er også en god idé at vælge en solcreme som er vandfast - den holder bedre og til hovedbunden kan man bruge en solspray - og så skal barnet have hat på, som også skygger over ørerne og i nakken :o)
Med hensyn til at sove, så lyder det som om at det vigtigste er, at hun har jer hos sig. Hvis I er rolige, glade, har det godt og nyder ferien, så vil hun naturligt også gøre det. Hun har dog stadig brug for lidt fast struktur, har brug for at få sin middagslur osv. Jeg går ud fra at I tager en klapvogn med og her har en god model, som hun også kan sove i? Det vil i hvert fald være praktisk ... Om natten bør der være køligt og det gøres bedst ved at have air-condtion tændt om dagen - men ofte slukket om natten. Hvis I ikke kan afkøle værelset med aircondition om dagen, så afkøl ved at trække gardinerne for i dagtimerne, så solen ikke får mulighed for at varme rummet op.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til at flyve, så er det især landingen som kan give øreproblemer og hvis hun til den tid ikke får flaske mere, så kan I give hende lidt af en brikjuice eller lignende, som hun kan drikke med sugerør - hvis I altså får lov til at tage det med gennem security ... Der er jo særlige regler her :o)
Ellers må I give hende lidt rosiner, mandarin eller lignende, som hun kan tygge på. Det hjælper hende også til at synke og gør at trykket i ørerne lettes. Hvis hun på det tidspunkt hvor I skal af sted, har problemer med ørerne, så vil det naturligt kunne være lidt mere smertefuldt for hende :o( desværre.
Med hensyn til mad, så vil hun jo i en alder af 13 måneder godt kunne spise mere eller mindre som I andre. Croissants lyder lækkert og måske er der også noget frugt, yoghurt eller lignende som hun kan få - de morgener hvor I ikke har mulighed for at lave havregrød til hende, som hun er vant til. Det skal nok gå, hun vil sikkert synes det er spændende at få noget nyt :o)
Rigtig god rejse, håber I får en fantastisk tur :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
Viden om børn:
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.