Annonce

Annonce

Svar: Stop med sutteflaske, manglende appetit og spise selv


16. marts 2009

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Tina

Tillykke med 1 års dagen :o)

Det vil være rigtig godt, hvis du kunne fjerne flaskerne med mælk, nu hvor din dreng er blevet et år. I første omgang kan du fjerne flasken om morgenen og starte dagen med grød som nu og så kan du stille og roligt erstatte aftenflasken med en kop mælk, en banan eller lignende og så en godnathistorie.

Om morgenen skal mælken altså bare springes over og dagen starte med grød, om aftenen skal putteritualet laves om og der skal nye vaner til. Hvis du plejer at sidde med ham i favnen, når han får flaske, så giv ham en kop lun mælk i stedet og sid stadig med ham - men læs så en historie (kig billeder) osv. så han stadig får kontakt og nærhed - men ikke flaske og put ham så derefter præcis som du plejer.

Hvis han plejer at ligge i sin seng og få flasken der, så giv ham forsat lidt mælk at drikke inden han skal sove, så han ikke fuldstændig skal undvære dette og lad ham så ligge i sengen imens du så sidder ved siden eller går til og fra - igen som du plejer at gøre.

Han behøver ikke længere d-dråber nu hvor han er blevet et år. Når han får en vitaminpille dagligt er det meget fint - husk at knække den, så han ikke risikerer at få den galt i halsen :o)

Med hensyn til at spise med gaffel, så kan han sagtens dette med den alder han har, han vil dog stadig ofte spise med fingrene og det er okay. Det vigtigste er at han spiser. Ske er svært at spise med og de fleste børn er omkring 16 måneder inden de mestrer dette.

I må give ham skemad om morgenen, så han starter dagen med grød og så kan I supplere ham med en godnatgrød inden sengetid. De øvrige måltider, må han spise selv og spise det han har lyst til, det betyder ikke så meget, hvor meget han spiser, det er snarere variationen og lysten til at spise I skal fokusere på :o) Det lyder som om at din dreng får rigtig mange små måltider, faktisk flere end jeg normalt anbefaler, så det ser ikke ud som om at han lige umiddelbart mangler noget ...

Mit forslag til en madplan ser således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, letmælk af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, vand af kop.

Formiddagslur 9.30-10

Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne suppleret med rester fra aftensmaden: frikadeller (kød/fisk), kogte pastaskruer, kogte ærter, majs, gulerod. Stykker af peberfrugt, avokado, tomater, agurk osv. Vand af kop.

Middagslur ca kl. 13

Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, bær, en lille portion yoghurt, ...


Annonce

... lidt flerkornsgrød, nogle giver lidt havrefras eller lignende om eftermiddagen. Nogle børn har det også godt med at få lidt blendet frugt, en hjemmelavet smoothie eller milkshake (naturligvis uden sukker osv.).

Før aftensmad ca kl. 17: En tallerken med lidt forskelligt grønt, ærter, majs, gulerod, avokado, peberfrugt eller lignende. Hvis der er gledet lidt grønt ned inden aftensmaden, så behøver man ikke fokusere så meget på indtaget under aftensmaden :o)

Aften 18: Det samme som I andre spiser, kan spise alle børnevenlige retter som lasagne, pasta, risretter, gryderetter, fiskefrikadeller, almindelig frikadeller, fiskefilet, pangasiusfilet, laks, farsbrød osv. alt sammen med grøntsager, sovs osv. Vand eller letmælk af kop.

Tilbydes evt. en godnatgrød så han ikke er sulten, når han puttes til natten. Kan også få en banan eller måske lidt frugtgrød med mælk.

Letmælk af kop og puttes til natten ca 19.30-20

Med hensyn til morgenmad og morgenmadsprodukter, så skal man se sig godt om. Forbrugerstyrelsen (TÆNK) har testet forskellige morgenmadsprodukter og anbefaler følgende til børn:


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Finax Bran Mysli, Nestle Shredded Weat, Vægtkonsulenternes Morgenknas, Weetabix (som ikke er det samme som Weetabix Weetos), Ota solgryn og Økologisk havregryn.

Derudover er kommet de nye "Mini-Fras" som minder om de gamle havrefras. De er ifølge producenten udarbejdet i samarbejde med Viffos.dk - Videncenter for fødevarer og sundhed. Mon ikke de også kan bruges ...

Det er generelt vigtigt at vælge morgenmad, som ikke indeholder store mængder sukker. Alt for mange morgenmadsprodukter har for højt et sukkerindhold, det gælder f.eks. Kellogg´s Rice Krispies, Kellogg´s Frosties, Nestlé Cheerios, Quaker Guldkorn, FDB Honey Bees og så alle chokolade produkterne. Dem bør du holde dig fra.

Gå ud fra at hvis der er mere end 10g sukker pr 100g så er produktet uegnet som morgenmad. Ifølge forbrugerstyrelsen så har f.eks. Guldkorn 47g sukker på 100g og Honey Bees 50g sukker pr. 100g ... Så læs indholdsdeklarationen nøje :o)

Jeg tænker at havregrød og øllebrød som du selv nævner er gode til at starte dagen på, nogle dage kan du dog også give ham almindelige havregryn med lidt sukker og mælk, andre dage boller eller andet brød og atter andre dage kan du give et af de positivt testede morgenmadsprodukter osv. Variationen kan måske gøre morgenerne lidt mere spændende generelt ...

Jeg håber ovenstående råd og plan for dagen hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce