Svar: Forvirrer vores metode mere end den gavner?

---

Kære M.

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres datter og hele jeres forløb. Det har været en hård start på livet for jer alle og det er dejligt at høre, at jeres datter nu trives så godt og udvikler sig fuldstændig alderssvarende :o)

Jeg kan også ud af dit brev se, at I allerede har læst lidt af mine svar til andre, så måske vil der kommer lidt gentagelser her, men det må I så tage med :o)

Jeg kan ikke se, hvordan jeres datter spiser i løbet af dagen, men det er naturligvis vigtigt at I sikrer jer, at hun ikke søger brystet natten igennem fordi hun er sulten. Derfor vil jeg lige starte med at sende en plan for dagen, så I kan se, hvordan hun bør spise nu hvor hun er 9 måneder gammel. I må her så naturligvis tage hensyn til de ændringer der evt. måtte være i forhold til lige netop hendes situation.

Tidlig morgen 05: Ammes og sover (måske) videre i mors seng

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand eller sødmælk af kop

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden amning ca 9.30, sover en lille times tid som nu

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf eller lignende. Suppleres med rester fra aftensmaden - godt kogte pastaskruer, kogte ærter, gulerod, majs, kartoffelbåde, små stykker frikadelle osv. Kan derudover også fortsat suppleres med grøntsagsmos, hvilket også kan bruges som pålæg (det kan være hjemmelavet eller mos fra glas). Vand af kop.

Puttes til middagslur ca kl 13 og sover et par timer som nu. Hvis du skønner at hun har brug for ekstra amning i øjeblikket, så er det bedre at amme hende her fremfor om natten. Men ellers kan hun undvære amning helt om dagen.

Eftermiddag 15.30-16: En lille portion tykmælk med frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende, frisk frugt i hånden, bær, ½ bolle med smør, ost, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs. Hun kan spise alt det I andre spiser - igen dog fortsat noget i stykker, mad med bid i og mad i hånden og så suppleret med mos. Det kan være frikadellen eller fiskefileten i stykker og så kartofler moset med sovs ved siden af. Vand eller sødmælk af kop.

Kan suppleres med en godnatgrød inden sengetid, så I er sikre på at hun ikke går sulten i seng ...

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20 i sin egen seng

Sen aften 23-24: Ammes i søvne og sover videre i egen seng indtil næste morgen tidlig uden at få mælk

Det er rigtig fint, at I er opmærksomme på at hun ikke må falde i søvn med brystet i munden, men lige skal nå at registrere hvor hun bliver lagt og finde ro der og forbinde sin seng med det sted, hvor hun sover og ikke tror hun skal falde i søvn i jeres favn. Derfor ser jeg heller ikke nogen problemer med at man sidder hos barnet, når de skal sove, - det handler jo netop om at vise barnet at det trygt kan falde til ro i sin seng, fordi man er der og passer på hende.

Men når det er sagt, så bliver jeres datter også mere og mere bevidst og der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med hende i øjeblikket.

Jeres datter er i separationsfasen og det betyder at hun har brug for at se jer, for at vide at hun ikke er forladt. Hun har i øjeblikket rigtig meget behov for at vide at I er der og vil naturligt i kraft af sin alder være mere pylret og krævende i forhold til kontakt. Derfor kan det være en lidt svær periode at drosle amningen ned og det kan være en periode, hvor barnet netop ofte søger brystet lidt ekstra, fordi barnet søger trygheden, nærheden - det kunne godt lyde til at være tilfældet hos jer ... Det ændrer dog ikke på at behovet for mad, mælk, væske som udgangspunkt skal indtages i dagtimerne og at behovet for tryghed og nærhed kan stilles på en anden måde end brystet ...

Måden at gøre det på, vil ofte være at fjerne amningen før søvn om dagen, så I lærer jeres datter generelt at kunne falde i søvn uafhængigt af brystet. Når hun kan det om dagen, så er det lettere for hende også at lære det om aftenen og så er det lettere for far at komme på banen og tilbyde et alternativ til brystet.

Udover det med separationsfasen og behovet for at ...

---

---

... have jer i nærheden, at kunne se jer for ikke at føle sig forladt, så handler den natlige uro og vægring mod at sove, også om at jeres datter motorisk sandsynligvis er rigtig godt igang. Hun kryber ganske givet over gulvet, øver sig måske i at kravle, rejse sig ved tremmerne i sengen osv. Hun har derfor en naturlig fysisk uro, som gør at hun har svært ved at slappe af. Jo mere hun øver sig om dagen, jo bedre bliver hun til det og jo mere hun mestrer det og øver sig om dagen, jo mere ro vil der efterhånden komme på hende om natten. Indtil hun mestrer dette, så må I hjælpe hende med at blive lagt i en god stilling, så hun atter finder roen (selvom det er kortvarigt) og så putte hende igen og igen og igen - uden at give hende bryst (eller vand), bare hjælpe til stillingsskift.

Når I putter hende om aftenen, så skal I vurdere, hvad der vil være hensigtsmæssigt. Hvis hun om aftenen falder i søvn i løbet af 10-15 minutter mod at I sidder der og holder hende lidt i hånden, synger lidt forh ende osv. så er det fint, så er det en dejlig og tryg måde at falde i søvn på.

Hvis hun græder, når I putter hende, så skal I finde ud af hvorfor hun græder. Hvis det er fordi hun er utryg og føler sig forladt, så er det en god idé at sidde hos hende, holde hende i hånden, kærtegne hende, give hende fysisk kontakt og vise hende at man er der. Hun er som sagt stadig i en alder, hvor hun har behov for ekstra tryghed og nærhed. Men hvis hun græder mere som protest mod at dagen slutter nu, og tydeligt giver udtryk for at hun hellere vil lege - altså at der er tale om protestgråd mere end ulykkelig gråd - så vil det være rigtig fint at gå til og fra.

Nogle gange kan det at man bliver siddende hos barnet, godt blive opfattet som underholdning. Barnet bliver simpelthen i tvivl om hvad meningen er, man sender utydeligt signaler ved at blive siddende. Hun kan blive i tvivl om hvad hun egentlig skal og hvorfor I er der ...

Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går.

---

---

---

Det er normalt en god idé at have et tidsinterval på ca 3 minutter, hvorefter man så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

Hvis jeres datter klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad hun kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at hun vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

I sådan en situation, hvor barnet tydeligt er helt ulykkelig, så må man tage barnet op, berolige og betrygge sidde lidt med barnet og så forsøge at putte barnet igen, når der atter er kommet lidt ro på.

Jeg forstår godt at I ikke har overskud til alt for meget gråd og jeg er bestemt heller ikke tilhænger af at børn skal græde sig i søvn. Men det er vigtigt at I forsøger at skelne gråden fra hinanden, fordi hun kan græde af mange forskellige årsager og at man derfor skal handle forskelligt, alt efter hvad situationen nu viser. Nogle gange må man også veksle lidt, f.eks. putte hende og starte med at gå og når man så har gået frem og tilbage lidt, så bliver hun pludselig ulykkelig og man kan så sætte sig hos hende og hun falder til ro og lægger sig til at sove i løbet af 5 minutter.

Nogle gange virker det at det er samme forældre som putter, går frem og tilbage osv. og andre gange virker det bedre, hvis man skiftes til det. Også her må I forsøge jer lidt frem.

Jeg håber at mine overvejelser hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---