Svar: Natamning og tidligt op

---

Kære Line

Hvornår vi vågner, sover, spiser, er aktive, trætte osv. følger ofte en helt bestemt rytme og er afhængig af forskellig faktorer. Vores soverytme er helt synkroniseret med vores kropsrytme, stigning og fald i temperatur, blodtryk, hormoner osv. Den rytme vi har kaldes for den cirkadiske rytme og den påvirkes blandt andet af rutinerne for dagen, morgenmad, frokosten osv. Det passer til vores rytme at starte dagen med en bolle eller noget grød, den varme mad med kød og grøntsager forbinder vi normalt med aftensmaden osv. ligesom vi også forbinder lys med at være vågne og mørke med at skulle sove.

Det har naturligvis også noget at sige, hvordan og hvor meget barnet sovet i løbet af dagen. Vi har brug for at sove en vis mængde tid og at være vågne i en vis mængde tid. Som udgangspunkt sover vi, når vi er trætte og vågner, når vi ikke har behov for at sove mere.

Der er også en naturlig forskel på om man er mest aktiv om morgenen eller om aftenen - hos voksne kalder vi det A og B mennesker, hos børn ofte Lærker og Ugler. Måske hører jeres dreng til lærkerne, det vil de børn der vågner tidligt. Morgenen er den bedste tid. Her er de friske og i vigør, her er de aktive og har lyst til dagen og det er vigtigt at komme igang.

Når et barn som jeres dreng har en tidlig søvnfase og man ønsker at ændre på dette, så er der flere ting som spiller ind. Mange forældre forsøger at putte barnet senere om aftenen i håb om at barnet sover længere om morgenen, men at flytte tidspunktet for sengetid enkelte aftener vil ofte ikke være nok til at ændre på det biologiske ur. Det er også derfor man ofte vil se at barnet bliver ved med at vågne tidligt, selvom barnet kommer senere og senere i seng... Hele dagen kræver således små ændringer, for at det på sigt vil kunne mærkes om morgenen.

At han puttes i seng allerede kl. 19 har naturligvis noget at sige, men skal I ændre på dette, så skal I altså ændre på rytmen hele dagen igennem, så han ikke sover formiddagslur allerede kl. 8.30 men måske først en time senere - ligesom maden, middagsluren osv. hele dagen igennem skal flyttes en time - for til sidst at give en time ekstra om morgenen.

Med hensyn til amning og væk fra amningen om natten, så er det et problem at jeres dreng falder i søvn med brystet i munden. Det er sådan at vi alle sammen har brug for det der hedder søvnassociationer. Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove, ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For små børn er søvn associationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Jeres drengs søvnassociation er brystet. Han er dybt afhængig af brystet for at kunne falde i søvn, han er dybt afhængig af at være tæt sammen med dig. Han har lært at du skal være der for at han kan sove og derfor falder han til ro og sover rigtig godt, når han bliver ammet eller sover imellem jer.

Vi vågner alle sammen 10, 15, op til 20 gange når vi sover. Vi vender os om, skifter side, trækker dynen op, sparker dynen lidt af, retter på puden, putter os ind til vores partner osv. Ofte mærker vi slet ikke at vi vågner og gør disse ting, det sker imens vi sover. Små børn har også sådanne opvågninger og ...

---

---

... hvis barnet har lært at falde i søvn i din favn og tæt op af dig, så vil han naturligt ikke kunne falde i søvn uden at have det. Han vil søge det indtil det kommer igen. Det svarer lidt til at du var faldet i søvn ved siden af din mand og hvis du så i løbet af natten oplever at han er væk, så vil du sandsynligvis heller ikke kunne sove videre, men vil vågne op og søge efter ham, finde ud af hvor han er blevet af og først falde til ro, når du havde fundet ham.

At ændre det fuldstændig uden gråd er svært, og det er helt naturligt at han vil protestere og det må han godt. At han ikke bliver ammet om natten er jo ikke ensbetydende med at han ikke kan blive trøstet, beroliget, kærtegnet og lignende, han behøver ikke føle sig alene og forladt. I kan sagtens være der for ham selvom han ikke får bryst. Hvis kun brystet virker, så må du give ham det, men det skal være så kortvarigt som muligt, så han ikke fyldes op med mælk, men kun beroliges. Præcis som Elizabeth Pantley beskriver i sin bog :o) Og så skal du om dagen naturligvis sørge for at han får masser af mælk og væske nok ...

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, frugtmos og frisk frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca kl. 10 uden amning

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskellig smørbar pålæg, gerne fiskepålæg - sildepostej, makrel, rognguf, tun osv. Tilbehør af kogte pastaskruer, små stykker frikadelle osv og suppleres op med grøntsagsmos (hjemmelavet eller fra glas) så han er helt mæt. Vand af kop.

---

---

---

Puttes til middagslur ca kl. 13-13.30 uden amning

Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost i stænger, tilbydes evt. en lille portion tykmælk med frugtmos, lidt rugbrødsdrys eller lignende, frisk frugt i hånden. vand af kop. Kan også ammes om eftermiddagen, som nu, men har stadig brug for lidt mere rigtig mad ved siden af mælken

Aften 18: Familiemad, gerne retter med hakket kød og fisk. Det kan være lasagne, spaghetti med kødsovs, boller i karry, frikadeller (kød eller fiskedeller), kartofler, grøntsager, sovs osv. Ligesom fisk 2-3 gange om ugen er vigtigt - det kan være laks, rødspættefileter, fiskefrikadeller, torsk osv. Han skal fortsat tilbydes mos ved siden af mad i stykker, så du er sikker på at han er mæt. Vand af kop.

En del forældre har glæde af at indføre en godnatgrød inden sengetid, for at være sikker på at barnet ikke går sulten i seng.

Ammes og puttes til natten i sin egen seng ca kl. 20

Sen aften 23-24, ammes og puttes igen tilbage i sin egen seng. Du kan også som du spørger om indføre en flaske vælling her, hvis du skønner det nødvendigt.

Når du skal flytte dagsrytmen, så det skal passe til ovenstående plan, så er det en god idé at flytte det hele med ca 15 minutter dag for dag. Det vil sige, at hvis du putter ham til formiddagslur kl. 830, så flytter du tiden til 8.45. Næste dag til kl. 9 osv, indtil du har nået det ønskede tidspunkt. Sådan gør du med alle tiderne dagen igennem, indtil rytmen passer til jeres hverdag og nogenlunde følger ovenstående plan.

Det er her vigtigt at du sørger for at din dreng ikke begynder at sove unødigt meget om dagen for at indhente det forsømte, så bliver det blot sværere at få ham i seng om aftenen og det er der jo ingen grund til:o)

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---