Annonce

Annonce

Svar: Sover meget - 4 mdr.


17. december 2008

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Ditte

Der er generelt forskel på søvnbehov, der er sandsynligvis også forskel på hvor meget du og din mand har behov for at sove. Nogle sover rigtig meget, skal helst have 10 timers nattesøvn for at dagen hænger sammen, andre klarer sig strålene med kun 6 timer ... sådan er vi så forskellige.

Selvom vi alle har behov for søvn og især små børn har brug for at sove, for at få bearbejdet alle indtryk, udvikle sig, vokse og trives, så er også børns søvnbehov forskelligt. Når jeg angiver tider som børn skal sove, så er det gennemsnitlige tider og det betyder at nogle børn sover mere og andre sover lidt mindre.

Gennemsnitligt vil et barn på 4 måneder som jeres datter have behov for ca 15 timers søvn i døgnet. Det svarer ofte til f.eks. 5 timers søvn om dagen, fordelt på 3 lure og 10 timer om natten afbrudt af amning. I takt med at barnet bliver ældre, så ændrer søvnen sig. Vores indre ur, det der også hedder vores cirkadiske rytme påvirkes af forskellige faktorer. Hvornår vi vågner, sover, spiser, er aktive, trætte osv. følger normalt en helt bestemt rytme.

Vores soverytme er helt synkroniseret med vores kropsrytme, stigning og fald i temperatur, blodtryk, hormoner osv. Rytmen påvirkes blandt andet af rutinerne for dagen, morgenmad, frokosten osv. Det passer til vores rytme at starte dagen med en bolle eller noget grød, den varme mad med kød og grøntsager forbinder vi normalt med aftensmaden ...


Annonce

... osv. ligesom vi også forbinder lys med at være vågne og mørke med at skulle sove.

Derfor vil det normalt også være sådan at rytmen ændrer sig i takt med at barnet begynder at få anden mad, som du også er inde på, ligesåvel som tingene sådan ren biologisk ændrer sig fordi barnet udvikler sig hele tiden.

Når man som jer har en pige der sover meget, så skal man naturligvis se på hvordan hun i øvrigt trives. Nogle børn sover så meget, at de simpelthen ikke indtager mad nok eller ikke får brugt sig selv nok fysisk og mentalt i løbet af dagen. Det er naturligvis et problem og i sådanne tilfælde må man nogle gange vække barnet. Men hos jer, lyder det som om at jeres datter stortrives - hun udvikler sig rigtig godt og det lyder også som om at hun er rigtig god til at regulere. Når der sker noget omkring hende, så er hun naturligt mere vågen, aktiv, følger med og sover mindre. Men hvis hun så mangler søvn, så indhenter hun det dagen efter, når der atter er ro og hun er alene med mor. Det lyder altså som om at hun er god til at regulere sit behov selv.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det lyder også som om at du er fin til at aflæse hende signaler, så du en gang imellem lidt trækker tiden lidt og sørger for at aktivere hende lidt ekstra inden hun skal sove og andre gange putter hende, når hun tydeligt viser behov for dette.

Så fortsæt endelig den gode rytme og ja, søvnvanerne vil ændre sig lidt hele tiden :o)

Glædelig jul til jer alle tre.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Udfasning af flasker og søvn

Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...

Læs hele brevet og Helens svar


8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder - del II

Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder

Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Vil ikke sove lur i barnevognen længere

Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.

Søvnunderskud og lange putninger

Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce